Udgivet i

Banana Passion Grove Swizzle

Som cocktailkategori er swizzles en gave til mit indre legebarn. Det er stærkt underholdene at dreje en swizzle stick mellem hænderne og øve sig i at gøre det hurtigt nok og præcist nok til at cocktailen bliver kold og mikset, men uden at der hvirvler alt for megen knust is ud af glasset.

Teknikken er fascinerende og gammel. Jeg har en ægte swizzle stick, men jeg bruger altid en jeg selv har skåret for snart nogle år siden, da jeg skulle lave min første swizzle.

Og det var også den hjemmelavede der var i funktion, da jeg miksede min udgave af CocktailWonk – Matt Pietreks – Passion Grove Swizzle.

Jeg fandt den i hans bog Minimalist Tiki og foretog nogle ændringer. Først og fremmest byttede jeg Falernum ud med bananlikør fordi jeg ikke ret godt kan lide Falernum. Dernæst var jeg lidt uopmærksom, da jeg læste opskriften for at finde ingredienserne frem, jeg greb en lagret, gylden rom – Plantation Xaymaca – fremfor en letlagret, lys rum som eksempelvis Plantation 3 Star. Men slutresultatet blev så godt, at jeg holder fast i ændringen:

  • 2 cl over proof hvid rom – jeg brugte Wray and Nephew
  • 4 cl gylden/lagret rom – jeg brugte Plantation Xaymaca
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • 3 cl ananassaft
  • 1,5 cl bananlikør – jeg brugte Giffard Banane du Bresil
  • 1,5 cl passionsfrugtsirup – jeg brugte hjemmelavet

Mål alt op i et højt glas med knust is – swizzle indtil cocktailen er mikset og meget kold, fyld derefter glasset op med knust is og pynt med et stykke bananslik.

Udgivet i

Mai Tai Digestif

Italienerne har styr på, hvad man skal drikke før et måltid for at få ekstra appetit – det er en aperitivo – og hvad man skal drikke efter for at få fordøjelsen i gang – det er en digestivo.

Hvor klassiske tiki cocktails falder i det spektrum ved jeg faktisk ikke. Nogle af dem er jo nærmest en lille mellemret i sig selv med tre slags frugt juice og lige så mange typer rom.

Men et eller andet sted har en kløgtig bartender fundet på at gøre en af de mest berømte tiki cocktails – Mai Tai – til en digestivo ved at tilføje Jägermeister til mikset af rum, lime, curacao og orgeat.

Mai Tai er min yndlingscocktail, men jeg er hverken puritaner eller fundamentalist – selvfølgelig kan der også vrides på den og tilføjes nyt, så da jeg faldt over opskriften i en facebookgruppe med tiki-opskrifter vidste jeg, at det var en jeg skulle smage.

Der stod ikke andet om den, end at vedkommende havde smagt den på et nyt cubansk sted i Atlanta – i Georgia i USA går jeg ud fra.

Opskriften var samtidig en god lejlighed til at få taget en dejlig fødselsdagsgave i brug: En Hario Filter-in Coffee Bottle . Opfundet til cold brew kaffe, men filteren kan også bruges til at infusere fx urter eller blomster i alkoholiske drikke. Jeg hældte nogle rester af Jägermeister, Fernet Branca og Branca Menta i flasken og så en håndfuld lavendel fra haven og et par espressoristede kaffebønner.

24 timer senere var jeg klar til at mikse:

  • 3 cl lys rom – jeg brugte Havana Club 3 anos
  • 3 cl Jägermeister – jeg brugte mit lavendel-kaffe-infuserede mix
  • 2 cl limejuice
  • 1,5 cl orgeat – jeg brugte hjemmelavet
  • 1,5 cl curacao

Shake med is. Hæld alt op i et lavt, bredt glas og pynt med en skive lime og en kvist lavendel.

Hånden på hjertet kunne jeg ikke rigtigt smage, hverken lavendel eller kaffe i den færdige cocktail, så jeg prøver igen, nu mit miks har infuseret lidt længere.

Udgivet i

Angostura Colada

Forleden gik et af mine store cocktailønsker i opfyldelse: Et eksemplar af bogen Minimalist Tiki ankom på min adresse. Bogen er skrev og udgivet af Matt Pietrek, som er en af de cocktailbloggere jeg har fulgt i lang tid.

Den er meget systematisk og oplysende og forsøger at finde ind i kernen af de mest klassiske Tiki-cocktails samtidig med at den indholder opskrifter fra den nye bølge.

Den er et perfekt supplement til Beachbum Berry’s bøger, som i højere grad handler om Tiki fra et kulturhistorisk synspunkt . Et ekstra plus er at Matt ikke er bartender, så den er heller ikke et forsøg på at gøre amatører til professionelle. 

Ved første gennembladning satte jeg tre post-it mærkater ved opskrifter som jeg straks fik lyst til at mikse. Men da jeg fik læst dem nøjere igennem viste det sig, at jeg kun kunne lave en af dem, så da det blev tid til en cocktail miksede jeg Angostura Colada. Cocktailen er udviklet af bartender Zac Overman i New York. Nu er han medejer af en restaurant/bar i Seattle.

Hvis man har smagt en Trinidad Sour ved man at en cocktail hvor Angostura Bitter er basisspiritus kan fungere. Jeg var derfor ikke synderligt bekymret ved at skulle måle 4,5 cl af den væske man almindeligvis bare bruger et lille blød af op i min shaker. Jeg var dog en smule bekymret for dens samspil med kokosen. 

Jeg bryder mig nemlig ikke meget om traditionelle julekrydderier, som Angostura indeholder en dal af, i søde sager. Hvis jeg aldrig får en brunkage eller en pebernød igen i mit liv er det helt fint.

Men der var ikke noget at være bekymret over. Limesaft og ananas sørger for at alt fungerede – smagen er beroligende medicinsk og det holder jeg meget af. Det er helt sikkert en cocktail jeg vil mikse igen.

  • 4,5 cl Angostura Bitter
  • 1,5 cl Aged over proof Jamaican rum – jeg brugte Plantation OFTD
  • 3 cl Limesaft
  • 6 cl Ananasjuice
  • 4,5 cl creme of Coconut – jeg brugte Coco Real Creme of Coconut

Shake alt med knust is og hæld det hele op i et generøst glas. Fyld op med knust is og pynt med en skive appelsin og et par anansblade, hvis du har dem. Du kan rive lidt muskatnød over drinken – det gjorde jeg ikke af frygt for overdreven julesmag.

Nyd drinken mens du finde en måde at få fat i bogen. Den egner sig lige godt til den nysgerrig begynder og den erfarne ekspert. Og nej, dette er ikke en annonce. Jeg har skam købt og betalt min bog. Hvis du ikke vil betale fragtomkostningerne på Matt’s hjemmeside – så overvej at bruge dette link https://www.zeewijck.nl/en/search/Minimalist+Tiki/ som jeg brugte, hvor bogen ankom fra Holland. Det er Matt selv der anbefaler den løsning. 

Udgivet i

Hindbær Lava Flow

Man kan jo ikke bare lade en banan gå til spild selv om den en del af den er lavet om til en banandelfin.

Altså gik jeg på jagt på nettet efter en cocktail med banan. Den mest oplagte er den tropiske drink Lava Flow fra Hawaii.

Traditionelt er lavaen jordbær, men jeg havde ingen frosne, hvorimod jeg har masser af frosne hindbær. De ville da ikke være nogen dårlig substitut, tænkte jeg, måske i stand til at skære lidt igennem det søde og det fede ved cocktailen. Og sådan var det.

Det er nemmest at bruge en blender, men man kan nok arbejde sig til en sejr med en muddler.

  • 6 cl lys rom – jeg brugte Plantation 3 Star
  • 12 cl ananasjuice
  • 2 cl coconut creme – jeg brugte Coco Real Creme of Coconut
  • 1 lille, moden banan

Prop alt i blenderen og blend med is indtil alt har konsistens som en milkshake. Hæld op i et højt glas og skyl blenderen.

Blend nu:

  • En håndfuld forske hindbær
  • saften af en halv lime

Hæld lavaen ned på toppen af den tidligere blendede del af drinken og brug et grillspyd eller en strikkepind til at trække guirlander af hindbærlavaen ned på indersiden af glasset. Pynt med parasol og server med et tykt sugerør.

Udgivet i

Wandering Dolphin

Gode venner som brugte deres sommerferie på at gå langs den portugisiske kyst til Santiago de Compostella i Spanien havde en rigtig pilgrimsgave med hjem til: Plastikisterninger formet som muslingeskallerne. Pilgrimstegnet.

Dem ville jeg jo gerne blære mig med og så var der lige en cocktail, der har været på min to-do og to-taste liste længe: Et twist cocktailbloggeren Cocktailwonk har lavet på cocktailen The Banan Life fra den moderne Tiki-bar Pagan Idol i San Francisco.

Desuden synes jeg, at det var på tide, jeg fik forsøgt mig med en banandelfin. Jeg ved ikke på pynten er opfundet på baren, men Three Dots and a Dash har i hvert fald gjort den kendt vidt og bred.

Og så fordi jeg ikke engang kunne holde mig fra at pille ved en allerede twistet cocktail, så endte jeg med at give den et nyt navn:

  • 6 cl let gylden rom – jeg brugte Damoiseau Gold fra Guadeloupe
  • 1,5 cl bananlikør – jeg brugte Tempus Fugit Creme de Banane
  • 1,5 cl blå curacao – jeg brugte en hjemmelavet
  • 3 cl rød grapefrugtsaft
  • 3 cl ananasjuice
  • 1,5 cl passionsfrugtsirup – jeg brugte en hjemmelavet
  • 1,5 cl limesaft

Shake alt med is og hæld det hele op i et flot glas – pynt med en banandelfin. Jeg brugte blå sukkerkugler til dens øjne og et hjemmelavet cocktailbær.
Og så proppede jeg nogle af mine pilgrims-isterninger ned øverst.

Selvfølgelig mest for at blære mig med den, men de forhindrede faktisk isen i at smelte og fortynde cocktailen. Sidste slurk var lige så god som den første, så de tjente faktisk et formål.

Udgivet i

Spumoni

Jeg vælger ikke mine cocktails efter hvor meget eller hvor lidt spiritus, der er i dem. Jeg vil hellere vente til en dag, hvor det er problemløst at drikke den cocktail, jeg har lyst til, end at skulle vælge en anden med mindre spiritus.

Ikke desto mindre har jeg mindst et par gange for nyligt mikset lette appetitvækkere.

De har det til fælles af det i først omgang har været billeder af dem, der har vagt min interesse. Billeder taget af Punch Drinks fantastiske fotograf Lizzie Munro. Og de har ligeledes haft dertil fælles, at de har smagt lige så godt, som de ser ud

Den første der fangede min interesse var en Garibaldi – som den serveres på restaurant/bar Dante i New York. Et meget simpel og meget velsmagende mix, som jeg med glæde kunne servere nogle dage senere, da en gæst bad om noget let.

Og så er der Spumoni – mikset som på Bar Pisellino i New York. Jeg har ikke ændret ved opskriften, så det er bare at følge linket. Mit eneste bidrag var at mikse den på Spiced Negroni Gin fra Three Pillars. Det går virkeligt godt i spænd med pebersiruppen.

Og nu har jeg altså både en meget let og en lidt let drink i mit repertoire. Det er godt!

Udgivet i

Kiliki Cooler

Et venligt menneske på #boozetwitter mindede mig for nyligt om, at det er nemt og nogle gange også billigt selv at lave frugtsirup.

Fire passionsfrugter til salg til en overkommelig pris i mit lokale supermarkeder fristede mig.

Men inden jeg kastede mig over sirupsproduktionen ville jeg have et mål, en cocktail den skulle testes på. Det blev Beachbum Berrys Kiliki Cooler, som han for nogle år siden udviklede som en hyldet til en af kræfterne bag Tiki-konferencen Hukilau.

Kiliki Cooler indeholder også kaffesirup, som den lavede jeg i samme ombæring.

Jeg begyndte med at varme 350 gram sukker – jeg brugte økologisk rørsukker – og 3 dl vand op til kogepunktet. Det gav mig lige tid til at skære passionsfrugterne over og skrabe indholdet ned i en skål.

Jeg nåede samtidig at lave et kraftig skud espresso, som jeg tilsatte 6 cl af sukkersiruppen. Det var cirka 1:1.

I resten af sukkersiruppen hældte jeg det jeg havde skrabet ud af passionsfrugterne og lod det småkoge et par minutter før jeg tog gryden af varmen og lod mikset passe sig selv lidt.

Efter cirka et par timer var den klar til at blive siet – siruppen har en yndig orange farve og kan holde sig på køl uden videre i mindst en måned – ellers tilsæt lidt vodka, hvis du er bange for mug.

Da begge sirupper var helt afkølet og hældt på flasker miksede jeg den svalende cocktail:

  • 6 cl rum – jeg brugte Plantation Xaymaca
  • 1,5 cl limesaft
  • 1,5 cl appelsinsaft
  • 1,5 cl ananasjuice
  • 1,5 cl passionsfrugt sirup – jeg brugte jo altså ovenstående, men ellers er Giffards fin.
  • 1,5 cl kaffesirup – lav den selv.

Alt shakes og hældes i et lavt, bredt glas. Pynt med frisk frugt. 

Udgivet i

Cherry Tai

Jeg har altid haft en svaghed for at vride og vende opskriften på tiki-mesterværket Mai Tai. Det betrager nogle nærmest som helligbrøde, men jeg synes hellere at man skal se det som en hyldest til en fabelagtig cocktail – og opskrift. Jeg drikker glad og gerne originale, helst når jeg selv har mikset den, men har haft megen fornøjelse af mine riffs. Tøppe er altså en god fætter med fokus på rabarber. 

Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, da jeg så ordet kirsebær i relation til en Mai Tai, at det kunne blive et forrygende miks. 

Forleden, da jeg købt nogle af glasproducenten Libbeys nye tikiglas hos Barkonsult, fik jeg en kasse smagsprøver på sodavand fra Three Cents med i købet. Det var deres kirsbærsodavand, der havde grebet mine smagsløg.
Og på deres hjemmeside, havde de en Cherry Tai.

Sådan en skulle mine nye glas indvies med, men min egen fortolkning

  • 6 cl gylden rom – jeg brugte Plantation Xaymaca
  • 3 cl friskpresset limesagt
  • 1 cl orgreat – jeg brugte Giffard
  • 1,5 cl Curacao – jeg brugte Pierre Ferrand Dry Curacao
  • 1 cl krisebærlikør – jeg brugte Frederiksdal

Shak alt med is og hæld hele shakerens indhold i et rummeligt glas – tilsæt derefter 2 cl kirsebær sodavand – jeg brugte altså den fra Three Cents.Pynt med et cocktailbær, lidt mynte og en yndig blomst.

Udgivet i

Trader Vic Grog – på min måde

I 1970 uddelte den britiske flåde for sidste gang en romration til søfolkene på julis sidste dag.

Det havde ellers hvert en fast del af hverdagen for flådens ansatte i mere end 250 år.

Jeg kan med andre ord regne med, at de britiske søfolk, der i 1801 ved Slaget på Reden skød blokskibet Dannebrog, hvor min tip-tip-tip-tip-oldefar gjorde tjeneste, i sænk, havde drukket sig en rom inden slaget. Min forfader overlevede, det gjorde hans yngre bror ikke.

Dagen i 1970 kaldes Black Tot Day og i den anledning har jeg mikset en Trader Vic Grog. Grog var søfolkenes betegnelse for romrationen efter at viceadmiral Edward Vernon i 1740 gav ordre til at rommen skulle fortyndes med vand. Vernon blev kaldt Old Grogram fordi han altid var iklædt en frakke af et stof der hed grogram – eller grois-grain på fransk.

Trader Vic Grog er en solid opskrift, som man godt kan skrue lidt på, det har jeg gjort:

  • 3 cl citronsaft
  • 3 cl ananassaft
  • 3 cl passionsfrugtsirup
  • 6 cl jamaicarom – jeg brugte Appleton Estate
  • 1,5 cl Grøn Chartreuse

Mål alle ingredienser, undtagen Chartruese, op i en shaker. Fyld den med is og shake. Si cocktailen over knust is og hæld Grøn Chartreuse over toppen. Pynt med en kvist mynte. som lige er vækket med et flet slag mellem håndfladerne.

Hvis man vil smage den originale cocktail, som Beachbum Berry har arbejdet sig frem til, at den blev mikset, så skal man ikke hælde Chartreuse øverst. Til gengæld skal man give mikset i shakeren et par bløp Angostura Bitter inden man shaker.

Udgivet i

Den Lyserøde Hare

Det er efterhånden tre år siden jeg sidst deltog i Tales of The Cocktail i New Orleans, men jeg følger stadig verdens største cocktailbegivenhed på de sociale medier. Det var der jeg spottede en yndig lyserød cocktail med det nuttede navn The Pink Rabbit.

Eftersom den blev fremhævet af en af cocktailindustriens dygtigste folk, Charlotte Voisey, var jeg ikke i tvivl om, at den måtte jeg smage.

Opskriften fandt jeg på Voiseys show The Poper Pour på Small Screen Networks, hvoraf det også fremgik, at den er skabt af Craig Nelson, som ejer baren Proof i Charleston i USA.

Nu er originalen jo altså med jordbærmælk – og det smager helt sikkert også godt – men mine jordbær er slut for i år, hvorimod mine hindbærbuske har masser af frugt. Så jeg skiftede bær, og så skifter cocktailen navn.

Start med at lave hindbærsaft ved at koge det friske bær ganske kortvarigt med sukker og lidt væske. Det kan være vand, citronsaft – eller i dette tilfælde lidt rød grapefrugtsaft – mest fordi jeg havde en halv frugt, der var i lidt sløj forfatning.

Saften kan krydres med fx stjerne anis ellers chili, men i dette tilfælde lod jeg den være ukrydret og smed den på køl. Den skal have samme temperatur når den mikses med mælken, altså køleskabskold.

15 minutter før jeg var klar til at mikse hældte jeg saften i mælken og lod den trække lidt.

  • 3 cl gin – jeg brugte Botanisk Gin, den med hindbær
  • 3 cl Ancho Reyes chililikør
  • 9 cl hindbærmælk – jeg brugte øko sødmælk.
  • 3 bløb mole bitters – jeg brugte Bitter End

Mål alt op i en shaker med is og shake kraftigt. Si op i et vinglas over frisk is og pynt med et hindbær.