Mandarin Dreams

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
I går smed jeg en mandarin efter en kollega. Det var nær gået galt, den var knaldende hård. Til formiddag kiggede jeg mismodigt på skålen med de resterende mandariner, de fleste var lige så hårde, men så fik jeg en ide. De måtte da kunne omsættes til saft - og saften omsættes til cocktails og jelly shots. Shotsene først: Jeg lod mig inspirere af disse candy corn shots.
  • 2 x 8 gram gelatinepulver
  • kondenseret mælk
  • Hvid Creme de cacao
  • Absolut Vanilje vodka
  • Friskpresset mandarinsaft
  • Cointreu
  • Orange bitter
Jeg besluttede mig for at nøjes med to lag - et mælket og et klart. Til det mælkede strøede jeg 8 gram gelatine pulver i 33 ml vand, som derefter forsigtigt blev varmet op under grundig omrøring til gelatinen var helt opløst. I en skål blandede jeg 33 ml kondenseret mælk og 16 ml Absolut vanilje og 16 ml hvid creme de cacao. Deri hældte jeg gelatinevandet og så var det bare at fordele væsken rundt i nogle små silikoneforme. Og stille dem i køleskabet. Det klare lag blev til ved at strø 8 g gelatine pulver i 50 ml mandarinsaft. Igen blev væsken forsigtigt opvarmet til gelatinen var opløst. Denne blanding blev hældt i 50 ml Cointreau tilsat et par stænk orange bitter. I mellemtiden var det mælkede lag blevet fast nok til, at det klare kunne hældes på. Og så var det tilbage i køleskabet og i gang med min alternative Blood and Sand.
  • 2 cl Rye Whiskey
  • 1 cl rød vermouth
  • 1 cl Nielstrup Mark kirsebærvin
  • 4 cl friskpresset mandarinsaft.
Alt blev rystet over is. Serveres i et shotglas eller tilsvarende. Nu var det jo nærmest kun en mundsmag, men jo må sige, den gamle klassiker holder maks i denne udgave. Kirsebærvinen er noget mindre sød end den traditionelle Cherry Heering, der anbefales, men med mandarinsaft i stedet for appelsinsaft går det fint. Og så kan man jo lave en lille snack, hvis man finder en antydningsvis moden mandarin i sin skål: Steg tynde streger af god bacon og vikl dem om mandarinbåde, straks de tages af panden, før de bliver stive og sprøde.

Frederiksdal nr 8

Ofte er det simple det bedste og sådan er det med denne drink. Jeg havde stort set ingen forventninger til den, havde knap registreret den på listen og så wauv.
  • 9 cl kirsebærvin - Frederiksdal 2009, men Nielstrup mark vil også være god
  • 2 cl vermouth - jeg brugte Lillet Blanc, en fransk forstærket vin, som kun lige knap er en vermouth, men det var perfekt, fordi den har surhed fra citrus og bitterhed fra kinin.
Shaket med is og siet i et cocktailglas. Med danskvand i vil den være en perfekt velkomstdrink, som nogle måske får lidt rigeligt af, fordi der altid er nogen der kommer for sent. Navneforslag: Den er ret nært beslægtet med en Americano - Campari, vermouth og Danskvand. Den kunne hedde en Lollik - folk fra den region mangler noget selvhævdelse 😉

Frederiksdal nr 6

En drink der er nærtbeslægtet med en mojito - dog er der ikke lime i. Men jeg må indrømme, at det kommer der, næste gang jeg skal lave den. Uden var der lidt for meget blus på det juleagtige i kombinationen kirsebær-rom til min smag. Men det er helt sikkert en drink mange vil nyde på terrassen en varm sommeraften.
  • 6 cl kirsebærvin - Frederiksdal 2009
  • 1 cl lys rom - jeg brugte Angosura 7 år gammel
  • 1,5 tsk rørsukker
  • 6 blade mynte
  • danskvand
Mynte og rørsukker knuses sammen i bunden af et højt glas med en muddler eller skaftet på en grydeske. Tilsæt is, kirsebærvin og rom og rør kraftigt til drinken er kold. Spæd op med dansk vand. Navneforslag: Frederiksjito er et bud 😉

Frederiksdal nr 4

Jeg havde på forhånd store forventninger til denne drink. Gin og krisebær, det må da være godt sammen. Gin kan holde til megen sødme, som eksempelvis i Aviation, hvor der både er kirsebær og viol. Jeg blev ikke skuffet - kun lidt over første udgave, hvor jeg brugte Sprite, men da jeg miksede min egen af citron- og limesaft rørt med flormelis og spædet med dansk vand, steg mit humør igen. Det er en rigtig god cocktail. Den kan efter min mening sagtens tåle lidt mere gin, hvis man har lyst til det.
  • 4 cl kirsebærvin - Frederiksdal 2009
  • 1 cl gin - Tanqueray eller en anden London Dry gin (hvis man er ginglad, så er 2 cl også ok)
  • sprite - lav din egen
Gin og kirsebærvin røres med is i et højt glas - afsluttes med Sprite eller anden citron-lime-sodavand. Navneforslag: Dette er en cocktail, der skriger på et perfekt navn. Desværre er jeg helt blank. Nogle bud?

Frederiksdal nr 3

Denne havde jeg som vodka-ligeglad ikke de store forventninger til. Spriten gjorde mig ikke mere mild i sindet. Men faktisk klæder vaniljevodka den fede smag af Sur Lie og når man så ulejliger sig med at lave sin Sprite selv. Jeg rørte flormelis i citron- og limesaft og tilsatte dansk vand, så begynder det at ligne en crowd pleaser.
  • 4 cl kirsebærvin - Frederiksdal Sur Lie anbefales
  • 2 cl Vodka - jeg brugte Absolute Vanilla
  • sprite - jeg blandede min egen
Navneforslag: Cherry Ice vil jo være et oplagt bud på et navn, men også lidt for let.

Frederiksdal nr 2

For nyligt konstaterede jeg, at kirsebærvin og cola klæder hinanden. Og mange sværger jo til rom og cola, så et miks af de tre ser på papiret godt ud. Og det er det også i virkeligheden:
  • 4 cl kirsebærvin - Frederiksdal Sur Lie anbefaldes
  • 2 cl lys rom - her gik jeg helt fra konceptet og valgte Gosling Black Seal og det fungerede.
  • cola
Røres med is i et højt glas. Navneforslag: Det oplagte bud på et navn er selvfølgelig Cherry Coke, men så kommer Coca Cola Company sikkert efter os. Kirsekola? Frederiksdal Libre? Andre forslag?

White Lady

Og nej, jeg genbruger ikke bare billedet af The 20th Century Cocktail. Så ens som de ser ud, er de to cocktails helt forskellige. The White Lady er en sour - strengt taget en Sidecar, hvor cognacen er skiftet ud med gin. Som altid er oprindelsen omdiskuteret. Måske opfandt Harry MacElhone den i 1919, lige da han var kommet til Europa fra USA, hvor forbudstiden fratog ham hans erhverv. Men så må hans hjerne have taget skade af sejlturen over Atlanten, for hans version bestod af Creme de Menthe, Cointreau og citronsaft - og så er det jo ikke en cocktail, for, hvor er spiritussen? Måske er den opfundet af Harry Craddock på The Savoy i London i 1929 og han havde styr på sagerne med gin, citronsaft og Cointreau. Og den skulle være Gøg og Gokkes favorit. Who knows, who cares? Den smager fornemt - tør, saftig og helt fløjsblød på grund af æggehviden, som hverken Harry eller Harry havde fundet på.
  • 6 cl gin - London Dry
  • 2 cl Cointreau
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • en slumpent ophældt æggehvide fra et lille, salmonellafrit æg fra en fri og lykkelig høne. (Med andre ord brug ikke meget tid på at få alt hvide delt fra blommen, gem resten til morgenrøræggene.)
Alt smides i en shaker med rigeligt is. Shake længe og energisk, så æggehvide bliver emulgeret med resten af drinken. Servér i cocktailglas med citronfittelihut.

20th Century Cocktail

I 1938 blev det mest opsigtsvækkende lokomotiv, som nogensinde har trukket et tog, bygget. Det vil sige bygget og bygget - ud over et standard Hudson-lokomotiv monterede man blot en kappe, konstrueret af Henry Dreyfuss og resten af toget fik så en overhaling i gråt og blåt og så havde man en ny funky udgave af the 20th Century Limited. Toget blev streamlined. The 20th Century Limited kunne transportere velhavende og indflydelsesrige mennesker fra New York til Chicago eller den anden vej på 16 timer. Undervejs kunne de spise udsøgt mad og/ellers drikke sig bedygget i togets fantastiske bar- og loungevogn. Ikke noget med at spise folk af med en trillebar i det tog. Til overflod rullede man en rød løber ud på Grand Central Station i New York, når passagererne skulle om bord og så var det begreb opfundet. Til ære for dette fantastiske tog blev cocktailen Twentieth Century opfundet. Cocktail-arkæolog Ted Haigh gav den en renæssance i 2004 og beskrev smagen som Art Deco i et glas. Jeg har aldrig tænkt over, hvordan Art Deco mon smager, men denne cocktail er en ny favorit. Balancen mellem citronsaft og creme de cacao er sublim, intet mindre.
  • 4,5 cl gin - jeg brugte Hammer
  • 2 cl Lillet Blanc
  • 2 cl Creme de Cacao
  • 2 cl friskpresset citronsaft.
Alt rystes eller røres med is og sis derefter i et cocktailglas med en lille citronskalsdims som pynt.

Monkey Gland

Jeg kan godt se, at jeg bevæger mig længere og længere ind i universet af cocktails med vanvittige navne. Men navngivning er mindst det halve af en drink, et forkert navn kan forhindre en cocktail i at få berettiget popularitet. Det omvendte skal nu nok også være tilfældet og der er jo tilsyneladende et stort og umætteligt marked for sjusser med sjofle navne. Navnet The Monkey Gland er egentlig mere deprimerende end noget andet. Cocktailen er nemlig opfundet på Harry’s Bar i Paris, inspireret af en række operationer, som en russisk-fransk læge udførte i Paris i 20’erne. Han indopererede væv fra abers testikler i mandlige patienters ditto. Med løftet om et liv med evig ungdom og dermed evig virilitet. Der var tale om en af de første større serier af xenotransplantationer, hvor man overfører væv fra en art til en anden, med mennesker som modtagende part. (Tanken er i øvrigt for mig betydeligt mere skræmmende end mange gmo-ideer ) Operationerne virkede ikke overhovedet, selvom lægen påstod noget andet. Frem til starten af 30’erne, hvor indgrebet blev så upopulært, at det blev stoppet, blev det udført på flere end 1500 mænd. Blandt dem formentlig det moderne Tyrkiets fader, Kemal Atatürk. Operationerne nød stor offentlig opmærksomhed og gav stof til både sange og altså også navnet på en cocktail, som ligefrem gav anledning til en artikel i Washington Post i 1923. Når man så har fordøjet alt det, så er det faktisk en ok cocktail. Ikke fantastisk, som Aviation eller The Corpse Reviver II, men ok.
  • 5 cl gin
  • 5 cl friskpresset appelsinjuice
  • tsk granatæble saft
  • tsk absinth
Røres kraftigt med is og sis op i et martini- eller cocktailglas, pynt evt. med et kirsebær.