Chartreuse Swizzle med et kirsebærkys

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
Fimbulvinteren har stadig fat i land og rige. Så er det godt, at man med en enkelt cocktail kan drømme sig af sted til et mere tropisk sted. Chartreuse Swizzle er en udsøgt drømmemaner - og så er den sjov at lave. Jeg fulgte Kaiser Penquins forbedrede udgave og tilføjede så en lille ekstra detalje. Der er tale om stærke sager, som en sommeraften ved et bette bål kunne bide en alvorligt i haserne.
  • 8 cl grøn Chartreuse
  • 1,5 cl Wray og Nephew overproof rom
  • 6 cl ananas juice
  • 4 cl lime juice
  • 3 cl falernum
Ryst alt med is og si derefter cocktailen over knust is i et rummeligt low ball glas. Nu havde jeg tilfældigvis en lille flaske endnu ikke færdiglagret kirsebærlikør af fineste kvalitet, så den hældte jeg en smule af forsigtigt ned i midten af glasset for lidt ekstra sødme - og den smukke farve. Pynt med noget pjat eller en lang, lækker limeskal som skal hænge mere ude ind inde - som en mamba der vogter på cocktailen