Roffinac

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
Denne cocktail - som rettelig er en highball - er en genopdaget klassiker fra New Orleans. Alt tyder på, at den er et lidt usædvanligt ægteskab mellem byens franske og tyske rødder. Cognac var oprindelig basis for de fleste New Orleans cocktails - i Roffignac bliver den blandet med hindbær-eddike-saft, som tyske immigranter bragte til byen. Det er ganske nemt at lave hindbær-eddike-saft, men det tager lidt tid. I hvert fald et døgn eller mere. Metoden kan også bruges til andre friske bær. Bland lige dele friske bær og sukker i en skål - brug en med låg - og stil den i køleskabet eller et køligt sted i dit hjem. Kig til bærrene efter et døgn, hvis du er tilfreds med den mængde væde sukkeret har trukket ud af dem, så si dem fra ellers lad blandingen trække lidt længere. Min endte med at trække i tre dage, men da var bærrene på nippet til at gå i opløsning og de må selvfølgelig hverken rådne eller mugne. Når bærrene er siet fra, så ryst til alt sukkeret er opløst i saften og tilsæt derefter i små doser eddike indtil du finder den balance mellem sødt og surt, du bedst kan lide. Jeg brugte en helt almindelig hvid eddike, men man kan både bruge æbleeddike, hvidvinseddike og hvad man ellers har lyst til. Så er er du klar til at mikse cocktailen:
  • 6 cl cognac
  • 4 cl hindbær-eddike-saft
  • Dansk vand
Hæld cognac og saft over is i et højt glas, tilsæt derefter dansk vand til cocktailen har den rigtige styrke til din smag. Pynt med nogle cocktailbær - und dig selv at lave dem selv engang.

Til barkonvent i Berlin

Flasker der banker sig op af jorden, gyngestole på en overdækket veranda og kolde, tunge kobberkrus. Selv når store spiritusmærker forsøger at sælge deres produkter til deres måske mest vidende publikum -  nemlig cocktailbartendere - gribes der til teater. Marketingsguruer vil sikkert betegne det storytelling - men det er altså ikke andet end kulisser og klicheer. Og det er da også ganske fornøjeligt, at daske rundt og kigge på Campariflasker frosset ind i midten af en kæmpe iskugle eller at  mikse sin egen Lynchburg Lemonade i et syltetøjsglas med håndtag. Men der hvor Bar Konvent Berlin virkelig var interessant for mig, var i de stande, hvor man kunne møde producenten selv og få lov at nøjes med en lille smagsprøve og så selv forsøge at opdage de smagelementer, som producenten fremhæver. Sært nok var det mest amerikanske producenter af små produktioner - spruttens svar på mikrobryggerier - der satsede på den type præsentation. De største fortabte sig hurtigt i gimmicks og/eller starletter for ja selv i 2013 hyrer man kvinder alene for deres udseende. Kvinder der bare skal gå rundt med bakker fulde af smagsprøver og som end ikke bliver briefet til at kunne svare på, hvad de serverer. Deres kønne små hoveder kan næppe rumme så kompliceret information som: Russisk vodka. Men kedede jeg mig så eller fandt konventet spild af tid? Ikke overhovedet og ved de tre foredrag - eller hvad man nu skal kalde dem - som jeg overværede, samlede jeg enkelte godbidder af  interessant viden op. Men ingen af dem var på højde med seminarerne i New Orleans eller dem som Copenhagen Spirits and Cocktails kan diske op med, hvor man i højere grad går efter interessante emner og så først derefter leder efter sponsorer. I Berlin virker det som om, at man arbejder omvendt. Derfor endte præsentationen om Martini med at være et salgsfremstød for det vodkamærke som sponserede den. Og derfor var der i smagsbakken ikke en eneste ginbaseret Martini, som ellers nok kunne have været en sammenlignende smagstest værd. Kommer jeg tilbage? Helt sikkert om ikke andet, så for at se, hvilke tableauer de store finder på i 2014.

Surkirsebær

Sidste weekend var jeg på udflugt til Frederiksdal med madpakke og det hele. Der var høstet, men eftersom det foregår med en maskine, var der stadig masser af bær på træerne. Næsten sort, helt modne og ganske vidunderlige. Det blev til et lille kilo, som jeg søndag omsatte til cocktailbær ved at følge denne opskrift - dog skiftede jeg noget af Maraschino likøren ud med bourbon for kirsebær og whiskey elsker hinanden. Fire glas røg på køl og i dag var det tid til at lade egne bær møde cocktail. Desværre røg bunden ud af det valgte glas og seancen startede med en større optørring, men det var trods alt bedre, at det skete på mit køkkenbord og ikke i køleskabet. Og så betyder det, at jeg kan pynte rigeligt og gå og nippe til bærrene, når jeg kommer forbi.
  • 6 cl rye whiskey
  • 3 cl honning sirup (bland lige dele honning og kogende vand, opløs honningen og afkøl)
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 1 cl kirsebærvin
Ryst de første tre ingredienser med is og si cocktailen i et rocks glas med frisk is. Hæld forsigtigt kirsebærvinen ud over overfladen på cocktailen - eventuelt over bagsiden på en ske. Pynt med tre cocktailbær - brug Amarenabær, hvis du ikke laver dem selv, men aldrig de rædsomme syntetiske fra Dr. Øtker.