Københavnerstang

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
I anledning af den månedlige cocktailleg Mixology Monday, hvor temaet er ananas, har jeg opdateret den flydende Københavnerstang. Hvis ispinden selv er noget af en mormor-is, jeg kunne ikke finde et sted tæt på at købe den, så er drinksopskriften fra 80’erne med vodka, fløde og appelsin da endnu mere umoderne. I denne version er basisspiritussen en Creme de Mezcal - det er mezcal tilsat ren agavesaft for en lidt sødere og rundere smag, men der gemmer sig stadig god røg og et lille kick bag det bløde.
  • 4,5 cl Creme de Mezcal (Jeg bruge Del Maguey’s)
  • 6 cl ananassaft (blend frisk ananas og si saften fra)
  • 2 cl Galliano
  • 1,5 cl citronsaft
Mål alt op i en shaker, tilsæt is og ryst kraftigt. Ananassaften sørger for et smukt, hvid skum på toppen af cocktailen. Og så kan man lige hækle en lille Københavnerstang, hvis man ikke kan finde en ægte, som ellers skulle have været pynt.

Rabarbernegroni

I denne uge er det Negroni Week - en event, hvor især amerikanske barer donerer en del af fortjenesten på de Negronier, de sælger i løbet af ugen til velgørende formål. Samtidig er det en uge, hvor sociale medier og sprutblogs fra hele verden løber fuld af Negroni-variationer og -anprisninger. Så meget, som jeg holder af originale, så var en kollega og jeg ganske enige om i går morges, at der skal en uprøvet variation til at skyde Pinsen i gang. Ret hurtigt faldt jeg over en Rabarber-negroni og eftersom de røde stilke er øjeblikkets favorit for mig, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle det være. En nærmere blik på opskriften afslørede, at den ikke indholdt nogle former for hjemmebakset rabarbermix, men derimod den italienske rabarber-bitter Zucca. Og det betød en udflugt til Supermarco i Sydhavnen. Den fantastiske lagerhal der simpelthen er en lille god Italien parallelforskudt flere hundrede kilometer nordpå. Og nu jeg var på shopping, blev hjemmebaren også suppleret med Strega, amaretto og Maraschino. Og så var det bare at få prøvesmagt Zucca’en vel hjemme i cocktailkøkkenet. Der er tale om en mørkt farvet amaro, med et svagt rødligt skær, som smager både indviklet og jordnært. Men langtfra som den Campari, den erstatter i rabarber-Negroni’en. Campari i er voldsomt mere mere bitter og medicinsk. Jeg valgte at følge målestoksforholdet mellem de tre ingredienser fra det blogindlæg, hvor jeg havde opdage eksistensen af rabarber-Negroni, så derfor ser opskriften således ud:
  • 4 cl gin - jeg brugte Tanqueray
  • 3 cl rød vermouth - jeg brugte Martini Rosso
  • 2 cl Zucca
Alt blev målt op i et lavt glas over en stor cocktail. Derefter rørte jeg cocktailen kold og skar et stykke citronskal henover. Der er tale om en meget appetitvækkende cocktail, som smager hen i retning af japansk miso eller flydende bouillonterninger. Ret godt.