Farmor

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
Farmor Der er en glædelig begivenhed på vej i den nærmeste familie. En lille dreng har meldt sin ankomst i 2015. Det må fejres, med en drink til ære for den kommende farmor. Og selvom pink engang var en drengefarve, så bliver den holdt i nutidens drengefarve: Babylyseblå. Det er en drink, der er stærkt i familie med de kulørte drinks, som blev serveret i 70'erne og 80'erne. Drinks, hvor basisspiritussen var vodka, og hvor hele pointen med blandingen var at dølge smagen af spiritus. I denne kan man godt smage rommen - og den friskpressede mango og ananassaft, men fløden og den knuste is gør den samlede oplevelse blød og fin, som garn til en babyhue.
  • 6 cl gylden rom - jeg brugte Mount Gay
  • 4,5 cl mangojuice - jeg blendede en mango og lod saften dryppe af gennem osteklæde
  • 4,5 cl ananassaft - samme metode som mangojuicen
  • 3 cl Rose's Blue Curacao - (man kan også bruge Blå Bols, men huske der er 24% alkohol i, så den kan man ikke også bruge til mocktails til børn. Og denne fungerer fint uden rommen.)
  • 3 cl piskefløde
Alt shakes med is og sis i et hurricaneglas fyldt med knust is. Drikkes af stribede sugerør.

Perfekt perfekt Chartreuse Swizzle

chartreuse swizzle pp Det kan lyde som bøvet selvfedme at kalde en cocktail perfekt. Det er det sikkert også I nogle situationer - eller et dårligt råd fra et dårligt pr-bureau. Men perfekt er faktisk et etableret cocktailbegreb. Betegnelsen bruges, når man anvender to nærtbeslægtede ingredienser i stedet for blot den ene af dem. Et eksempel: 1 cl tør, hvid, fransk vermouth (fx Noillly Prat) og 4 cl gin (fx Plymouth), rørt med is og siet op i et martiniglas er en helt hæderlig Martini. Erstat det halve af den hvide vermouth med sød, rød, italiensk vermouth (fx Martini Rosso) og så skifter cocktailen navn til Perfect Martini - også selv du bedre kan lige originalen. Tilsvarede er den traditionelle røde vermouth også ledsaget af hvid vermouth i en Perfect Manhattan. Denne måneds cocktailleg - Mixology Monday - går simpelthen ud på at gå amok i perfektion. Jeg besluttede mig straks for, at jeg ville splitte alle ingredienser i to - sådan for at være perfekt perfekt. Jeg har tidligere eksperimenteret med en cocktail, der er noget af en moderne klassiker: The Chartreuse Swizzle. Den originale opskrift er ret simpel (det er resultatet ikke - både chartreusen og falernumen giver et meget komplekst smagsbillede)
  • 4 cl grøn Chartreuse
  • 1,5 cl ananasjuice
  • 1 cl lime juice
  • 0,75 cl velvet Falernum
Det var ikke svært at beslutte sig for at dele mængden af Chartreuse mellem gul og grøn, eller at dele falernumen mellem velvet og golden, lime blandet med citron lå også lige til højrebenet. Ananasjuicen endte med at blive splittet med mango  - af rent praktiske årsager, det var den eneste anden eksotiske frugt min lokale Fakta havde på hylderne. Dette er i øvrigt ikke den bedste årstid at forsøge at vride saft ud af eksotiske frugter, det gik kun med hiv og sving. Der skulle også lidt arbejde til at frembringe en dansk udgave af en autentisk swizzle stick. Min er skam også både hand harvested, trimmed and cured. Altså jeg cyklede ud i Liseleje Plantage, fandt en skovfyr, der var dejset om, skar en lille gren med fire oppertunt placerede sidegrene og skrællede barken af med en lommekniv. Så lå den en times tid på en sten på min brændeovn og tørrede lidt ind. Men jeg tror nu nok, at der har sneget sig en anelse harpiks i min cocktail.
  • 2cl hver af grøn og gul Chartreuse
  • 0,75 cl hver af ananas- og mangojuice (jeg blendede frugtkødet og lod saften langsomt dryppe af)
  • 0,5 cl hver af lime- og citronsaft.
  • 0,37 cl hver af velvet og golden Falernum
Alt hældes i et højt glas fyldt med knust is. Fat derefter swizzle sticken og tril den frem og tilbage mellem håndfladerne mens du bevæger den op og ned i glasset. Pynt med lidt ananastop og lidt pjank.