Pink Cadillac

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
IMG_3027 (1) I min ungdom var der langt mellem cocktailbarerne i København, jo man kunne få en cocktail på flere af byens hotelbarer, men der var stemningen lidt trist og priserne ofte høje. Så da MexiBar en gang i starten af 1990'erne åbne blev den lidt af et tilløbsstykke og jeg kom der fra tid til anden. Det var ikke rigtigt en god aften, hvis jeg ikke fik et par Pink Cadillacs. Den sukkersøde, overpyntede, lyserøde sag blev jeg mindet om, da emnet for månedens cocktailleg Mixology Monday var: Den skamfulde cocktail, du ikke tør indrømme, at du godt kan lide. Af MexiBars kort fremgår det, at den består af gin, vodka, Malibu, grenadine, appelsin- og ananassaft, fløde og bitter lemon. Altså en letbenet kusine til Long Island Ice Tea, lidt af hver og gang i den. Nu er jeg selvfølgelig for cocktailsnobbet til nogensinde at lukke en flaske Malibu inden for min dør, så for 10 dage siden satte jeg et syltetøjsglas med Plantation 3 Star hvid rom og friske kokosstykker fra en tæsket nød og lidt af kokosvandet over. Det passer sig selv, men er nok blevet rystet sådan hver anden dag. Og så besluttede jeg at bruge Den Ny Spritfabriks dildsnaps D Argentum, i stedet for vodka. Det er en meget ren snaps med mildt bid og dild, som god medicin.
  • 3 cl gin - jeg brugte Tanqueray
  • 3 cl D Argentum dildsnaps - vodka kan bruges i stedet
  • 1,5 cl kokosrom - hvis du bruger Malibu, vil jeg foreslå at du bruger 4,5 cl gin - Malibu er en likør.
  • 3 cl friskpresset appelsinjuice
  • 3 cl friskpresset ananasjuice
  • 2 cl hjemmelavet grenadine - klem al saft ud af et granatæble ved simpel håndkraft, si og opmål mængden af saft, bring den i kog med den halve mængde sukker, rør til alt sukker er opløst, afkøl og hæld på flaske med et skvæt vodka.
  • 3 cl piskefløde - ja økologisk - køer skal på græs.
  • 5-6 cl bitter lemon - jeg brugte Thomas Henry - hvis du ikke kan får fat i den, så kan man mikse halvt Pellegrino tonic og halvt Pellegrino lemonade.
Mål alle ingredienser undtagen bitter lemon op i i en shaker, shake hårdt med rigeligt is, si op i Hurricaneglas eller andet stor glas på fod. Fyld op med bitter lemon og pynt med appelsinbåd, ananastoppe og alt det drinkstingeltangel du kan finde, der skal paraplyer i, til den har svært ved ikke at lette.

Forbedret Whiskey Cocktail i lommelærke

Lommelærker, det er da sådan nogle forsuttede onkler smugdrikker af på skovturen, eller den polyjuiced Barty Crouch Jr hele tiden bæller af i Harry Potter for at blive ved med at kunne udgive sig for at være Mad Eye Moody. Sådan cirka havde jeg det med lommelærker indtil jeg fornylig fik min opmærksomhed henledt på 
Swig Flasks hjemmeside. Så poppede der pludselig nogle helt andre billeder ind i mit hoved: Af en strandtur, med en lille snack, solnedgang og godt selskab og så en velmikset cocktail i en lommelærke. Og nu hvor der står en Swig lommelærke på mit bord - som jeg for fuldstændighedens skyld må forklare at Swig har foræret mig med henblik på en anmeldelse - så er der vel trods det kølig forår ikke nogen grund til ikke at prøvekøre sådan en strandtur. Første udfordring var at bestemme, hvilke cocktails egner sig til lommelærker. Umiddelbart gætter jeg på at fx en Martini eller en Aviation vil bliver for varm af de cirka 10 minutter det tager mig at cykle til stranden, selv en kølig aprildag og varm gin er ikke min favorit. I stedet vil jeg mene at sådan noget som en Old Fashioned eller en Manhattan - måske ligefrem en Negroni vil kunne bære ikke at være knaldende kold. Og jeg har længe haft en ide til en Improved Whiskey Cocktail uden hvilken, der ikke ville være nogen Old Fashioned, det navn blev nemlig først givet til kombinationen af bitter, sukker, sprut og vand, da bartendere begyndt at forbedre med fx vermut eller kirsebærlikør.
  • 6 cl whiskey - jeg brugte Rittenhouse 100
  • 1 barteskefuld ananassirup (Bring friskpresset ananasjuice med lidt mindre end samme mængde sukker i kog, si og afkøl)
  • 1.75 cl Maraschino kirsebærlikør
  • 1 bløb Absint
  • 1 bløb eukalyptus bitter
Rør alt kold i et røreglas og si derefter i et lavt glas med een stor isterning eller, hvis den er tænkt til en lommelærke så giv den et minuts tid eller to for at få en svag fortynding fra isen og hæld den derefter på lommelærken. Havde det været sommer havde jeg nok derefter proppet lærken i fryseren et stykke tid for at få den så kold som mulig før cykelturen, men nu føltes vinden udenfor ganske kold, så jeg drog straks af. Og her er så det første indtryk af lommelærken:
  • Det er nødvendigt, at tage betrække af - hvis man ikke har købt sig den nøgne model - for at den står stabilt under påfyldning.
  • Man har brug for enten den originale Swig tragt - eller en anden lille tragt for påfyldning.
  • Selvom låget er skønt at skue, så er det lidt svært at få et godt greb om, hvis man har kolde hænder og jeg kan også forudse at det nemt bliver borte, hvis man ikke holder streng disciplin med straks at skrue det på efter en dram.
  • Lommelærke holdt min cocktail tålelig kølig i de 20 minutter det tog fra påfyldning til første tår.
  • Jeg glæder mig til det bliver sommer.