Slået op d.

Bourbon Slush Punch

Share

Når man arbejder på uortodokse tidspunkter, så starter ens weekend engang imellem mandag eftermiddag. Når det så falder sammen med et udsprunget kirsebærtræ, blå himmel, grønne trætoppe og masser af sol, så trænger man til noget kølende på terrassen. Et mix med lidt punch, men som ikke nødvendigvis sparker en omkuld.

Den slags drinks er der mange af, ikke alle er lige velafbalancerede smagsmæssigt – de kan være for søde og/eller for sprittede. Denne Bourbon Slush Punch fra Smitten Kitchen – en blog som også har geniale madopskrifter – sidder lige i forårsskabet.

Den kræver en smule forarbejde, men det er værd at lave en stor portion også selvom man ikke skal have gæster og så nyde den over et par dage – længere kan den ikke holde sig, fordi der både er frisk citron- og appelsinsaft i.

Jeg har skruet en smule på Deb’s oprindelig opskrift og bringer den her med de mål, jeg brugte:

  • 2,5 dl afkølet stærk, sort, te – jeg brugte Earl Gray
  • 2,5 dl bourbon – jeg brugte Bulleit
  • 3,5 dl friskpresset og siet appelsinsaft
  • 1 dl friskpresset og siet citronsaft
  • 0,6 dl maple syrup
  • 0,6 dl Italicus Rosolio di Bergamotto – en bergamottelikør som kan udelades

Alt mikses i en kande eller flaske og lægges på køl. Hvis du har god tid, det vil sige et halvt til et helt døgn til du skal drikke punchen, så læg den i fryseren i en frysepose. Ellers blend isterning og bland med det afkølede miks.

Hvis du bruger meget is smager drinken ikke så stærk og slår heller ikke så hårdt, hvis du bruger mindre is – eller serverer den semifrosset fra fryseren – er den stærkere i både smag og styrke.

Jeg vil mene, at den færdigblandet med is i fx en termokande, der aldrig har været brugt til kaffe nok kan holde sig en lille times tid, hvis du planlægger en lille udflugt til nærmeste grønne område eller din yndlingshavudsigt. Det er dog en teori og ikke testet i praksis

Slået op d.

Espresso Bongo

Share

Jeg har længe drømt om min egen Tiki-bar, men der er bare ikke plads i mit lillebitte hus. Så jeg må nøjes med drømmen og at banke en sammen af lidt hurtig Lego.

Baren skulle selvfølgelig indvies med maner – det blev så en cocktail jeg har haft lyst til siden forleden, hvor jeg smagte The Karmic Alarm Clock: En Espresso Bongo.

Espresso Bongo er opfundet og udtænkt af verdens mest vidende tikicocktailekspert Jeff Berry – som kalder sig Beachbum Berry, når han er i Tiki-humør.

Ifølge denne officielle opskrift på Espresso Bongo har Jeff Berry altid drømt om at opkalde en cocktail efter en britisk filk fra 1959: Expresso Bongo. Den film har jeg aldrig hørt om eller set, men traileren ser da meget sjov ud.

Min udgave af en Espresso Bongo er en smule anderledes end den originale. Mest fordi jeg bor et sted, hvor frisk passionsfrugt ikke lige vokser på træerne. I stedet har jeg en færdiglavet passionsfrugtsirup, som er så sød at cocktailen ikke har brug for mere sukker. Deruover har jeg streamlinet opskriften en smule, så den er nemmere at huske, hvis jeg nu skal have mere end en….

  • 6 cl gylden rom – jeg brugte Mount Gay
  • 1,5 cl friskpresset appelsinjuice
  • 1,5 cl friskpresset limejuice
  • 1.5 cl friskpresset anansjuice
  • 1,5 cl afkølet espresso
  • 1,5 cl passionsfrugtsirup

Mål alt op i en shaker. fyld den med is, shake og hæld både cocktail og is op i en lavt glas. Pynt med en Lego-Tiki-bar eller hvad du altid har drømt om at eje.

Slået op d.

The Karmic Alarm Clock – så godt som det lader sig gøre

Share

Det bedste ved at være en cocktailtosse i 2018 er at adgangen til selv de fjerneste bares cocktailopskrifter er så nem. Mange bliver offentliggjort og endnu har ingen sagt nej, hvis jeg har skrevet og spurgt om de vil dele.

Før nettet var inspirationskæden en helt anden – og langt mere besværlig.

Det er nok ikke helt forkert at ekstreme cocktailopskrifter har det med at finde vej til mine smagsløg. Og denne er ikke nogen undtagelse. Omdrejningspunktet er en karrykaramel. Derudover skal der både kold kaffe, artiskokbitter og rom i shakeren.

Opskriften stammer fra en moderne kreolsk bar i New Orleans, hvor SoBou holder til. Jeg har været der et par gange og nød både maden og drinksene, som var sjove og udfordrende, man aldrig helt vanvittige.

Det er denne her faktisk heller ikke, nu hvor jeg har smagt en version, som er mulig at mikse her i landet.

Helt tro mod forlægget er min udgave ikke: New Orleans Cajun Spiced Rum er ikke lige at få op under neglene – og jeg bryder ikke så meget om julekrydderier, så jeg ville aldrig købe den.

Den særegne cikoriekaffe som folk i New Orleans drikker er heller ikke til at eftergøre ved noget cold brew. Jeg ved godt, at Danmark har en tradition – kaffeerstatning under krigen var lavet af cikorie, som er en bitter salat – men den ristes anderledes i New Orleans.

Altså endte det således:

  • 4,5 cl rom – jeg brugte lige dele Myrs Dark rum og Stiggin’s Fancy Pineapple Plantation rum
  • 1,5 cl Cynar
  • 2 cl karrykaramel*
  • 6 cl kaffe – jeg brugte afkølet espresso

Alt shakes med is og hældes i et højt glas over frisk is. Jeg pyntede ved at rulle halvdelen af glassets mund først i karrykaramel og derefter i gule sukkerkrystaller.

* Jeg delte den oprindelige opskrift med fire, men man ender altså stadig med at lave 4 dl karrykaramel – det kan dog med fordel serveres over fx vaniljeis og frisk ananas eller til en god brownie.

Jeg kogte 250 g sukker med 125 ml vand – det tog 15 minutter på ikke voldsom varme før den var mørk gylden. I mellemtiden havde jeg opvarmet 2,5 dl piskefløde med 6 gram karry – og her er valget af karry helt personligt, jeg valgte den gammeldags gule type fra min barndom, fordi jeg ved at den spiller med ananas, som spiller med kaffe. Lige inde jeg tilsatte fløden til karamellen siede jeg den

P.S. I dag er det 60 år siden Lego udtog patent på legoklodsen, så lidt lego har sneget sig ind på billedet.

Slået op d.

Danske gin og ginmagere og The Potential Reviver

Share

I alt for mange år var bøger på dansk om cocktails og drinks oversættelser af ringe kvalitet. Ofte bare dårligt illustrerede opskriftssamlinger, med striber af uinteressante drinks.

Undtagelserne er dog Ole Knudsens bøger og Pernille Florios lille hæfte fra 2004.

Det hul i markedet er dog stille og roligt ved at bliver fyldt ud af nye kvalitetsudgivelser fra danske bartendere og spirituseksperter. Så hvis der er bøger om cocktails eller spiritus på ønskesedlen hos folk du er på julegave med, så er der historisk meget at vælge imellem i år.

En af årets udgivelser – Danske gin og ginmagere – er skrevet af Christian Wendelboe og i mit arbejdsliv er jeg kollega til hans far. Jeg har fået et anmeldereksemplar forærende.

Danske gin og ginmagere er en bog der formår at gøre mange ting godt – samtidigt: Først og fremmest at give indsigt i det næsten eksponentielt voksende udbud af dansk produceret/udtænkt gin, dernæst at give en fin indføring i hjemmebartenderiets kunst.

Bogen indeholder oveni hatten flere end 50 opskrifter på cocktails – både klassiske og flere end 30 nyudviklede, der specielt fremhæver en række af de omtalte danske gins.

Og Christian Wendelboe har skam også et øje for, at for mange er gin lige så selvfølgeligt forbundet med tonic som Tintin med Terry, så han har både tonicens historie med og en gennemgang af de tonics, han vil anbefale.

Som han skriver:

Du kan sagtens ødelægge en god gin med en dårlig tonic, men du kan derimod lave en anstændig Gin & Tonic på en middelmådig gin og en god tonic.

Det er så sandt, som det er skrevet.

Der er med andre ord tale om en sprutbog, der favner bredt uden at gabe over for meget og det er en bog der både kan læses og bruges. Sådan nogen kan jeg godt lide.

På læseområdet er der er en gennemgang af ginnens historie, så ingen mere behøver at tro at det er et affaldsprodukt fra whiskeyproduktion, som jeg har hørt den klare drik beskrevet som.

Og også selve processen med at destillere alkohol gennemgås.

Bogen kan læses fortløbende eller bruges om opslagsværk, selvom en indholdsfortegnelse i det sidste tilfælde ville have været dejlig.

Bogen er letlæst og forfalder aldrig til nørderi for nørderiet skyld.

Jeg må sige, at undervejs i læsningen havde jeg svært ved ikke at fare ud efter shaker og is for at prøvesmage nogle af cocktailsene eller at shoppe amok på nettet, efterhånden som tankerne bag og beskrivelser af de enkelte gins blev præsenteret.

Der er med andre ord al mulig grund til at Danske gin og ginmagere ligger under en masse juletræer i år – eller køb den til dig selv, hvis du ikke kan vente.

Og så måtte jeg da også smage mindst en af bogens nyudviklede cocktails. Flere fangede mine smagsløg, men da jeg nåede til siden 71 var jeg solgt: En dansk udviklet Tiki-cocktail på gin. What’s not to like.

Hvis man nærlæser de 27 opskrifter i Tiki-appen over dem alle –  Total Tiki – der indeholder gin, er det kun 8 af dem, der ikke også indeholder rom og/eller cognac.

Nu indholder mit cocktailbibliotek endnu en (næsten) ren gin Tiki-cocktail.

The Potential Reviver

Den er et dejligt bekendtskab; frisk, let, men med tydelig Tiki-DNA: Orgeat, appelsin- og bananlikør gør deres. Den er nu i fast rotation i Asserbo.

Cocktailen er udviklet til Marstal no 31 gin – jeg kan ikke gennemskue om den er udviklet af Christian Wendelboe selv, af Magnus Hamann eller af de to i samarbejde.

Under alle omstændigheder holdt jeg mit Dankort i ro mens jeg læste bogen, så jeg har ikke fået shoppet endnu, men appelsinskal er en af Marstal no 31s karakteristika og til min fødselsdag fik jeg en flaske Copenhagen Distillerys Copenhagen Orange Gin</a>. Den brugte jeg efter princippet: Opskrifterne i Danske gin og ginmagere fungerer sikkert bedst med den gin, de er udviklet til, men bør også fungere med andre.

Så here goes:

  • 4 cl gin – jeg brugte altså Copenhagen Orange Gin
  • 1 cl snaps – jeg brugte D Aurum fra Den Ny Spritfabrik
  • 1 cl bananlikør – jeg brugte Giffard Banane du Bresil
  • 1 cl orangelikør – jeg brugte Pierre Ferrand Dry Curacao
  • 1 cl orgeat – Giffards orgeat
  • 2 cl citronsaft
  • 2 bløb orange bitter – jeg brugte Angostura Orange

Jeg smed alt i en shaker med is og dobbeltstrainede over frisk is i et lavt glas. Pyntede med to halve appelsinskiver. Og da jeg lavede cocktail igen erstattede jeg den 1 cl snaps med en ekstra cl gin, det blev cocktailen ikke dårligere af.

Update: Siden jeg miksede cocktailen første gang, er der sket to ting: Marstal Spirit har været så venlig at sende mig en flaske af den gin, cocktailen altså oprindeligt er udviklet til: Marstal no 31. Nu har jeg altså smagt den, som den var tænkt og er stadig vild med den.

Derudover har jeg prøvet at pre-batche en større mængde og haft den med til en julefrokost. Det er nemt at mikse alt andet end citron og så bare presse citron til allersidst og shake.

Således serverede jeg 6 cocktails uden at få anden sved på panden end den fra shakningen og uden at fylde min svigerindes køkken op med sprutflasker mens hun knoklede med at anrette julemaden.

Bedst af alt. selv folk der ikke bryder sig om gin kunne lide denne cocktail. Nu får en en tur mere til et nytårsparty.

Slået op d.

Vampyr – og et foredrag

Share

IMG_2675

Filur, Champagnebrus, Københavnerstang, Gajolshot – bevisbyrden er overvældende: I Danmark elsker vi at drikke barndommens smagsunivers.

Om man synes det er håbløst eller helt ok, så er det indiskutabelt, at det er en del af den danske drikkekultur – måske ligefrem den danske cocktailkultur.

Den kan du bliver klogere på ved et arrangement i forbindelse med Copenhagen Cooking fredag den 25. august 2017, hvor denne blogs bagkvinde og Henrik Steen Petersen tegner et billede af cocktailens danske historie i det 20. århundrede.

Der serveres selvfølgelig cocktails til de tørre ord og de sort-hvide billeder.

Og mens du overvejer om du skal købe en billet, så kan du lige mikse det seneste skud på slik-cocktail-stammen: En Vampyr.

Den smager selvfølgelig som det der stykke slik, der ligner en vampyr, hvor kroppen er lakrids og vingerne vingumme.

Så vidt jeg ved, er den udviklet af Anders Sørensen fra Nordisk Bartending.

Jeg har ikke kunnet finde mikseforholdet i deres kreation, så jeg har mikset mig frem til min egen version:

  • 3 cl Pimm’s
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl sukkersirup – jeg brugte en rosmarin-lavendel sirup
  • 0,75 cl lakridslikør – jeg brugte Liq
  • Citronsodavand – jeg brugte Pellegrino

Put de fire første ingredienser i en shaker, fyld den med is og shake. Si cocktailen op i et highballglas med friske isterninger i, fyld op med citronsodavand, stik et sugerør i og pynt med et stykke vampyrslik.

Slået op d.

Imperial Opal

Share

Imperial OpalMan kan købe sig fattig i flasker med færdigmiksede shots hos købmanden, som smager af lakridsfavoritter som gajol, piratos, tyrkisk peber og sismofytter eller også kan man mikse denne elegante cocktail som forener lakridssmagen fra anis og milde og skønne urter i en himmerigsmundfuld.

En voldsomt alkoholiseret en ganske vist – tror ikke det er klogt at drikke mere end en ad gangen og et shot er det altså langtfra- men en himmerigsmundfuld ikke desto mindre.

Den stammer fra den kombinerede restaurant og bar Maison Premiere i Brooklyn i New York, hvor østers og cocktails er hovedattraktionen. Stedet har et særskilt kort med absintbaserede cocktails. Jeg har endnu ikke været der, men hørt meget godt om stedet.

I cocktailhistorien har den en række forgængere, men med ganske anderledes ingredienser. Navnet opal ligger jo ret ligefor når man ved at absint og andre anisholdige typer spiritus skifter fra klar til mælket, når de møder vand og/eller is.

  • 3 cl absint – jeg brugte Clandestine
  • 1 cl Sambuca
  • 1 cl sukkersirup
  • 1,5 cl gul Chartreuse
  • 3 cl vand
  • rosentinktur – eller rosenvand

Alt undtagen den sidste ingrediens måles op i en shaker med is og shakes. Cocktailen sis nedover knust is i et passen lavt glas. Stænk med rosentinktur – eller rosenvand og pynt med rosenblade og citronskal – evt en kvist lavendel.

Slået op d.

Hot Pink Flamingo

Share

img_1708

Lige siden jeg i efteråret så en video fra BBC om den kulørte “mælk” flamingokyllinger får lige efter at de er blevet udruget, har jeg tænkt på at mikse en pink flamingo cocktail. Desværre er lyserøde cocktails ofte mere blaaaa end karakteristiske  i smagen, hvis ikke de ligefrem er pivsøde.

Løsningen kom, da jeg kom i tanke om brasiliansk lemonade – en ikke-alkoholisk drink lavet på lime og kondenseret mælk.

Jeg lavede min egen version drik og miksede også med chililikør og så var jeg tilfreds.

Hot Pink Flamingo

  • 6 cl cachaca – jeg brugte Fio Do Bigode
  • 8 cl bergamotte-ade lavet som i Brasilien*
  • 3 cl chililikør – jeg brugte Ancho Reyes

Alt måles op i en shaker, der fyldes med is og så skal cocktailen shakes i 10 sekunder. Si den op i en høj eller lav cocktailskål, pynt med et frisk eller frossent hindbær på en drinkspind. Server med rødspættede rødbede-smør-chili pop corn**.

*Bergamotte-ade

Skær top og bund af en ikke for stor bergamotte (italiensk citrusfrugt, der kun kan fås fra cirka december til marts), skær derefter frugten i 8 dele og prop stumperne og den saft der måtte være løbet ud op i en blender. Tilsæt 2-3 friske eller frosne hindbær – de er der kun for farvens skyld – og 700 ml koldt vand.

Blend kortvarigt og si straks frugtstumperne fra, hæld den siede væske op i blenderen igen – skyl den først for frugtsnulder – og tilsæt så 3 spiseskefulde sødet kondenseret mælk. Blend og smag på drikken. Nu kan farven justeres med eventuelle yderligere bær og sødmen med sukkersirup eller ahornsirup.

Si den færdige drik igen – kun nødvendigt, hvis der er blevet tilsæt ekstra hindbær – og afkøl den indtil den skal bruges.

**Rødspættede rødebede-smør-chili pop corn

Klar 50 gram smør og tilsæt derefter lidt chilisovs og frisk rødbedesaft eller syltelagen fra syltede rødbeder. Det kan være nødvendigt at ryste blandingen sammen i fx en meljævner for at få den til at gå op i en ensartet højere enhed.

Pop derefter ikke rasende mange popkorn og mix dem pivvarme med det røde smør og salt.

 

Slået op d.

Kattens Negroni

Share

IMG_0858Jeg er i et dilemma her, jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde denne cocktail. Fundamentet er den klassiske Negroni – jeg missede Negroni Week, beklager – inspirationen er et par udgaver med koldbrygget kaffe – denne og denne – og så er der de uskrevne cocktailregler.

Det er tilladt – ikke at der er et internationalt cocktailpoliti – at ændre navnet på en cocktail, hvis man bare ændre en enkelt detalje ved den. Det mest berømte eksempel er at Martini skifter navn til Gibson, hvis den serveres med et perleløg frem for en oliven. Tilsvarende hedder en Martini, der er shaken not stirred, faktisk en Bradford.

Eftersom den afbilledede cocktail hverken er en klassisk Negroni – lige dele gin, Campari og rød vermouth – eller følger mine to inspirationer slavisk, må jeg give den mit eget navn.

Og det er så ikke så nemt, som man skulle tro, hvis man inkluderer ordet Negroni i navnet får man Negroni-fundamentalisterne på nakken, som ikke tolererer andet end den klassiske blanding, på den anden side er det en nem måde at kommunikere noget genkendeligt til mange, at man beholder navnet i det nye navn. Hmm…jeg er i en kattepine og kaffen har været gennem en slags kat (ja, ja jeg ved godt, at det ikke er en rigtig kat, men et desmerdyr). Jeg har det! Kattens Negroni.

Forleden var jeg nemlig så heldig at en af mine kolleger serverede Kopi Luwak kaffe for os. Jeg var den eneste, der ikke syntes det smagte forfærdeligt, så jeg fik det meste af et pund af de dyre og sjældne bønner med hjem.

Det er ikke mit indtryk at det var tanken om at bønnerne har passeret igennem et mindre kattelignenede dyr, der gjorde at andre ikke nød kaffen, mere at den er bitter med undertoner af brændt gummi og noget lidt hengemt.

Jeg har lavet caffe latte på bønnerne og det var godt, men ikke spektakulært. Og så tænkte jeg, at eftersom der – desværre – er en hvis risiko for, at dyr har lidt overlast under produktionen af bønnerne, så må jeg bruge dem til noget spektakulært og så var det at tanken om at mikse med koldbrygget kopi luwak meldte sig og inspirationskilderne fundet:

  • 3 dl koldbrygget kopi luwak – jeg lod de fint malede bønner trække i 8 timer
  • 3 cl gylden rom – jeg brugte Appleton Anniversary Blend
  • 3 cl Campari
  • 3 cl rød vermouth – jeg brugte Carpano Antica

Mål alt op i et røreglas og rør cocktailen kold. Si den ned i et lowball glas over en stor isterning og skær en strimmel appelsinskal over glasset, så olien lægger sig på overfladen. og dump den i cocktailen.

Slået op d.

Popcorn Milk Punch

Share

IMG_0635

Efterhånden har jeg forsøgt at mikse med mælk en del gange. Ikke altid med lige stor succes – Snow Ball var lige ved at kurere mig for nogensinde igen at hælde et mælkeprodukt i min shaker.

Men så forsøgte jeg mig heldigvis med både Kærnemælks Margarita og Flutterby Lassi som begge var store successer. Og jeg var også ganske tilfreds, da jeg miksede en slags videreudvikling på dansk mælkepunch – snaps og mælk – i Java & Brioche.

Der skulle da heller ikke andet end et billede til at overbevise mig om, at jeg skulle mikse med udgangspunkt i en Popcorn Milkshake.

Nu kan man jo selv læse opskriften, som forekom mig at lyde voldsomt sød – så jeg endte med at koge en halv liter økologisk uhomogeniseret sødmælk med 7 dl friskpoppede men ikke saltede økologiske popcorn, 6 spiseskefulde sukker og en halv spiseskefuld salt.

Da jeg blendede og siede mælke smagte den voldsomt sødt og kraftigt af popcorn, men jeg forsøgte mig med et mix af 6 cl bourbon og 1,2 dl popcornmælk, det var nu noget for voldsomt for min smag.

Næste runde lavede jeg af 6 cl bourbon, 6 cl popcornhælk og 6 cl almindelig sødmælk og så var den i balance. Et sjovt miks – mere dessert end cocktail, hvis jeg skal være helt ærlig.

Slået op d.

The Stanley Daiquiri

Share

IMG_0402
Jeg har en svaghed for ældre amerikanske madretter – sådan nogle man finder i Joy of Cooking eller tilsvarende kogebøger.

I nat faldt jeg over en sær opskrift som involverede bøf og banan – det skete cirka samtidig med at jeg forsøgte at finde ud af, hvordan jeg kunne løse opgave i den månedlige cocktailleg Mixology Monday: At mikse en cocktail med en ingrediens langt over 50 procent alkohol.

Og så præsenterede svaret sig lige for næse af mig: En daiquiri med banan og peberod.

Den kan ikke hedde andet end The Stanley Daiquiri – opkaldt efter bøffen og med behørig respekt for opskrifter som The Hemingway Daiquiri (som efter min mening er ganske ubalanceret fordi der ikke er sukker i – Hemingway var bange for diabetes).

  • 3 cl hvid rom – jeg brugte Plantation 3 star
  • 3 cl Wray and Nephew overproof hvid rom
  • 3 cl friskpresset saft af hvid grapefrugt
  • 1,5 cl peberrodssukkersirup – kog lige dele sukker og vand med godt med nyrevet peverod og afkøl det – lad peberroden trække i sukkersiruppen og si den først ud ved brug
  • 1,5 cl bananlikør – jeg brugte Giffard Banane du Bresil

Mål alt op i en shaker og shake i 20 sekunder – si ned i en cocktailskål eller et tilsvarende glas på stilk.

Og Steak Stanley? Selvfølgelig lavede jeg den til.