Kattens Negroni

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
IMG_0858Jeg er i et dilemma her, jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde denne cocktail. Fundamentet er den klassiske Negroni - jeg missede Negroni Week, beklager - inspirationen er et par udgaver med koldbrygget kaffe - denne og denne - og så er der de uskrevne cocktailregler. Det er tilladt - ikke at der er et internationalt cocktailpoliti - at ændre navnet på en cocktail, hvis man bare ændre en enkelt detalje ved den. Det mest berømte eksempel er at Martini skifter navn til Gibson, hvis den serveres med et perleløg frem for en oliven. Tilsvarende hedder en Martini, der er shaken not stirred, faktisk en Bradford. Eftersom den afbilledede cocktail hverken er en klassisk Negroni - lige dele gin, Campari og rød vermouth - eller følger mine to inspirationer slavisk, må jeg give den mit eget navn. Og det er så ikke så nemt, som man skulle tro, hvis man inkluderer ordet Negroni i navnet får man Negroni-fundamentalisterne på nakken, som ikke tolererer andet end den klassiske blanding, på den anden side er det en nem måde at kommunikere noget genkendeligt til mange, at man beholder navnet i det nye navn. Hmm...jeg er i en kattepine og kaffen har været gennem en slags kat (ja, ja jeg ved godt, at det ikke er en rigtig kat, men et desmerdyr). Jeg har det! Kattens Negroni. Forleden var jeg nemlig så heldig at en af mine kolleger serverede Kopi Luwak kaffe for os. Jeg var den eneste, der ikke syntes det smagte forfærdeligt, så jeg fik det meste af et pund af de dyre og sjældne bønner med hjem. Det er ikke mit indtryk at det var tanken om at bønnerne har passeret igennem et mindre kattelignenede dyr, der gjorde at andre ikke nød kaffen, mere at den er bitter med undertoner af brændt gummi og noget lidt hengemt. Jeg har lavet caffe latte på bønnerne og det var godt, men ikke spektakulært. Og så tænkte jeg, at eftersom der - desværre - er en hvis risiko for, at dyr har lidt overlast under produktionen af bønnerne, så må jeg bruge dem til noget spektakulært og så var det at tanken om at mikse med koldbrygget kopi luwak meldte sig og inspirationskilderne fundet:
  • 3 dl koldbrygget kopi luwak - jeg lod de fint malede bønner trække i 8 timer
  • 3 cl gylden rom - jeg brugte Appleton Anniversary Blend
  • 3 cl Campari
  • 3 cl rød vermouth - jeg brugte Carpano Antica
Mål alt op i et røreglas og rør cocktailen kold. Si den ned i et lowball glas over en stor isterning og skær en strimmel appelsinskal over glasset, så olien lægger sig på overfladen. og dump den i cocktailen.
Udgivet i Rom

The Stanley Daiquiri

IMG_0402 Jeg har en svaghed for ældre amerikanske madretter - sådan nogle man finder i Joy of Cooking eller tilsvarende kogebøger. I nat faldt jeg over en sær opskrift som involverede bøf og banan - det skete cirka samtidig med at jeg forsøgte at finde ud af, hvordan jeg kunne løse opgave i den månedlige cocktailleg Mixology Monday: At mikse en cocktail med en ingrediens langt over 50 procent alkohol. Og så præsenterede svaret sig lige for næse af mig: En daiquiri med banan og peberod. Den kan ikke hedde andet end The Stanley Daiquiri - opkaldt efter bøffen og med behørig respekt for opskrifter som The Hemingway Daiquiri (som efter min mening er ganske ubalanceret fordi der ikke er sukker i - Hemingway var bange for diabetes).
  • 3 cl hvid rom - jeg brugte Plantation 3 star
  • 3 cl Wray and Nephew overproof hvid rom
  • 3 cl friskpresset saft af hvid grapefrugt
  • 1,5 cl peberrodssukkersirup - kog lige dele sukker og vand med godt med nyrevet peverod og afkøl det - lad peberroden trække i sukkersiruppen og si den først ud ved brug
  • 1,5 cl bananlikør - jeg brugte Giffard Banane du Bresil
Mål alt op i en shaker og shake i 20 sekunder - si ned i en cocktailskål eller et tilsvarende glas på stilk. Og Steak Stanley? Selvfølgelig lavede jeg den til.

Violet Kai

Violetkai Om kort tid går en af mine dygtigste og mest behagelige kolleger på pension og så kommer jeg til at savne hans fantastiske stemme og formfuldente sprog - og ham selvfølgelig. Så han fik en tanke med på vejen, da jeg i forbindelse med den månedlige cocktailleg Mixology Monday skulle finde eller skabe en forårsbebudende cocktail. Han hedder Kai - det betyder tilfældigvis hav på det oprindelige sprog på Hawaii og så var det oplagt at navngive den til hans ære - ikke mindst fordi han er glad for blomster Ellers er den inspireret af, men ikke et twist på, Don the Beachcombers Royal Daiquiri oven i hatten er det nemlig den store tikimesters 109 års fødselsdag. Jeg siger det med det samme, hvis ikke du kan skaffe hvid grapefrugt - jeg fandt dem i Inco - så tror jeg ikke det nytter at mikse Violet Kai:
  • 3 cl lys rum - jeg brugte Plantation 3 Star
  • 3 cl gylden rum - jeg brugte Appleton Signature Blend
  • 6 cl friskpresset saft fra hvid grapefrugt
  • 0,75 cl ananassirup - friskpresset saft varmes op med samme mængde økologisk rørsukker til sukkeret er opløst og køles af
  • 1,5 cl viollikør - jeg brugte Bitter Truth Creme de Violette
  • 1 cl kokoscreme - Coco Lopez er det eneste der dur.
Hæld alt bortset fra 0,75 cl af viollikøren i en shaker. Shake hårdt og si ned i et højt glas fyldt med knust is - hæld den sidste mængde viollikør ned over toppen af cocktailen. Anret med et stribet sugerør og eventuelt med en spiselig blomst, hvis du kan finde en, jeg kunne ikke.

Mr. Bali High

IMG_0184 Mr. Bali Hai er en af de mest berømte Tiki-cocktails - den har blandt andet sit eget krus og større bliver det ikke i den genre - så når man mikser med rom, kaffe og ananas, så kommer man ikke uden om at give et nik til den store klassiker. Min udgave er dog lidt lettere og mere en longdrink end noget andet, derudover bruger jeg en kaffeekstrakt, hvor der er koffein i, så navnet blev altså Mr. Bali High. Det er en cocktail der kræver lidt forberedelse, men eftersom både kaffeekstrakten og ananassiruppen kan bruges til andet - fx over is eller mikset med dansk vand som hjemmelavet sodavand, så vil jeg mene, at det er indsatsen værd også selvom man kun planlægger en Mr. Bali Hai eller to. Kaffeekstrakten benyttede jeg også i min udgave af White Russian og det er faktisk en rest fra november, der har klaret sig fint i køleskabet. Opskriften finder du her. Ananassiruppen lavede jeg ved at koge 2 dl frisk ananasjuice ind til 1 dl og derefter tilsætte 1 dl sukker, som hurtigt blev opløst i den varme saft. Når de to ingredienser er klar - og kolde, så kan man mikse:
  • 1,5 cl kaffeekstrakt - link til opskrift ovenfor
  • 1,5 cl ananassirup - opskrift ovenfor
  • 3 cl frisk ananasjuice
  • 6 cl gylden rom - jeg brugte Appleton Signature Blend
  • 8 cl tonic - køb nu en ordentlig tonic, som minumum Fever Tree, Pellegrino eller Fentiman
Mål de første 4 ingredienser op i en shaker med is og shake i cirka 10 sekunder. Si cocktailen ned i en highball glas - eller et andet rummeligt glas - over frisk is. Tilsæt derefter tonic. Server med sugerør, som lige bruges til at blande cocktail og sodavand.  

På lur i det blå dyb

IMG_4343 I USA og efterhånden også Danmark er Halloween et stort tema i disse dage. Derfor er temaet for cocktaillegen Mixology Monday i oktober naturligvis Spooky Sips - skræmmende slurke vil vel være den hurtige oversættelse. Emnet fik mig til at overveje om der ikke er et stort kulturelt element i, hvad der skræmmer os? Jeg nåede frem til, at i og med vi har været et lutheransk land siden 30. oktober 1536 (jo, jo det var dagen FØR Halloween) så har sjæle der vandrer og ikke kan få fred ikke været så stor en del af vores angstopfattelse. Men hvad er det så, der skræmmer os? Jeg kan komme i tanke om havet - det  vidunderlige blå hav, som på en sommerdag er verdens bedste legeplads, men som giver og tager. Denne beretning om en tragedie ved Harboøre i 1893 kan i hvert fald give mig gåsehud. Lige siden den danske ekspedition i 1761 til det lykkelige Arabien, har Danmark bedrevet dybhavsforskning. Den ekspedition som kun Carsten Niebuhr overlevede var verdens første med oceanografiske opgaver. Og i 1952 gjorde danske forskere om bord på Galathea II store opdagelser, da de sendte et trawl til bunden af Filippinerdybet, som man på det tidspunkt mente var verdens dybeste, og fandt liv. Og så er der jo også det ved traditionen for dybhavsudforskning, at den resulterer i sådan nogle fede Lego-sæt. (Julegaveønske!!!) For at vende tilbage for skrækken for det blå dyb, så var det indlysende, at det var en cocktail med nautisk tema jeg skulle mikse som månedens skrækkelige slurk. Til overflod er det jo sådan, at København har en bar, som ganske vist ikke er en Tiki-bar, men som indretningsmæssigt godt kunne være det, nemlig Galatheakroen, som blev åbnet i 1953 af en sømand, der havde været med Galathea II og hans bror, der havde været med ØK's følgeskib. Ole og Jørgen Reimann havde etnografika med hjem til deres bar. Og hvem ved om de under togtet var forbi en tiki-bar, de var i hvert fald både på Hawaii og i Californien i foråret 1952, hvor den barkultur blomstrede i USA. Så til dansk dybhavsforsknings ære skåler jeg i en slags tiki: På lur i det blå dyb
  • 6 cl hvid rom - jeg brugte Plantation 3 Star
  • 0,75 cl creme de banana - jeg brugte Giffard
  • Bløb creme de menthe - jeg brugte den klare fra Tempus Fugit
  • 0,75 cl blå curacao - jeg brugte en hjemmelavet
  • 9 cl tonicvand - jeg brugte Pellegrino
Miks de første fire ingredienser i et røreglas og rør til mixet er koldt, hæld i et highball glas over is og tilsæt tonic. Eller hvorfor ikke serverer i noget der minder om et akvarie med fisk skåret af appelsinskræl, sten og muslinger (jeg kogte mine i fem minutter), med Titanic isterninger - eller råt tilhuggede isklumper. Som blod kan bruges grenadine, jeg brugte en tyk, hjemmelavet rabarbersaft med eddike. Og hvis man er blevet grebet af en gal oceanograf, så er her 20 minutters film fra Galathea II ekspeditionen - de finder liv i Filippinerdybet omkring 17 minutter inde. Eller nyd dette smukke portræt af forskeren, der gjorde opdagelsen:
Udgivet i Rom

Pink Cadillac

IMG_3027 (1) I min ungdom var der langt mellem cocktailbarerne i København, jo man kunne få en cocktail på flere af byens hotelbarer, men der var stemningen lidt trist og priserne ofte høje. Så da MexiBar en gang i starten af 1990'erne åbne blev den lidt af et tilløbsstykke og jeg kom der fra tid til anden. Det var ikke rigtigt en god aften, hvis jeg ikke fik et par Pink Cadillacs. Den sukkersøde, overpyntede, lyserøde sag blev jeg mindet om, da emnet for månedens cocktailleg Mixology Monday var: Den skamfulde cocktail, du ikke tør indrømme, at du godt kan lide. Af MexiBars kort fremgår det, at den består af gin, vodka, Malibu, grenadine, appelsin- og ananassaft, fløde og bitter lemon. Altså en letbenet kusine til Long Island Ice Tea, lidt af hver og gang i den. Nu er jeg selvfølgelig for cocktailsnobbet til nogensinde at lukke en flaske Malibu inden for min dør, så for 10 dage siden satte jeg et syltetøjsglas med Plantation 3 Star hvid rom og friske kokosstykker fra en tæsket nød og lidt af kokosvandet over. Det passer sig selv, men er nok blevet rystet sådan hver anden dag. Og så besluttede jeg at bruge Den Ny Spritfabriks dildsnaps D Argentum, i stedet for vodka. Det er en meget ren snaps med mildt bid og dild, som god medicin.
  • 3 cl gin - jeg brugte Tanqueray
  • 3 cl D Argentum dildsnaps - vodka kan bruges i stedet
  • 1,5 cl kokosrom - hvis du bruger Malibu, vil jeg foreslå at du bruger 4,5 cl gin - Malibu er en likør.
  • 3 cl friskpresset appelsinjuice
  • 3 cl friskpresset ananasjuice
  • 2 cl hjemmelavet grenadine - klem al saft ud af et granatæble ved simpel håndkraft, si og opmål mængden af saft, bring den i kog med den halve mængde sukker, rør til alt sukker er opløst, afkøl og hæld på flaske med et skvæt vodka.
  • 3 cl piskefløde - ja økologisk - køer skal på græs.
  • 5-6 cl bitter lemon - jeg brugte Thomas Henry - hvis du ikke kan får fat i den, så kan man mikse halvt Pellegrino tonic og halvt Pellegrino lemonade.
Mål alle ingredienser undtagen bitter lemon op i i en shaker, shake hårdt med rigeligt is, si op i Hurricaneglas eller andet stor glas på fod. Fyld op med bitter lemon og pynt med appelsinbåd, ananastoppe og alt det drinkstingeltangel du kan finde, der skal paraplyer i, til den har svært ved ikke at lette.

Shark – og en opskrift på Curacao

The Shark Min udgave af Shark fra baren PDT i New York, har faktisk nok ændringer til, at den burde have nyt navn (Husk en Martini med syltede løg i stedet for oliven hedder en Gibson), men jeg kender ingen andre lokale hajer end sildehajen og det navn fænger da ikke rigtigt. Cocktailen smagte jeg første gang på PDT, da jeg var så heldig at få en plads ved baren i oktober sidste år. Den var faktisk mit første valg, netop fordi den er anderledes end de tunge, brune, rørte cocktails, som cocktailrenæssancen ellers hylder. Det er en cocktail, der er lige dele tiki og The Dark Ages of Mixology, men lavet med sans for detaljer og gode råvarer. I min udgave nøjes jeg med en gylden rom - smørinfuseringen springer jeg over. Jeg smagte en smørinfuseret cocktail på No. 2 forleden, hvor sprutten hverken var uklar eller havde en olieret overflade. Indtil jeg magter den proces hjemme hos mig selv, springer jeg over. Den anden forskel er at jeg bruger grøn Curacao i stedet for blå. Forklaringen er meget simpel: Den er hjemmelavet, af en ældre kone, der ikke havde læsebriller på, da første batch skulle farves. Jeg greb simpelthen ved en fejl den grønne frugtfarve og havde hældt til, da resultatet i mikseflasken advarede mig om ugler i mosen. Det er i øvrigt et projekt, jeg kun kan anbefale - men det er nok bedst at kaste sig ud i det i starten af januar, når citrusfrugter er på deres højde og det er muligt at få fat i både frisk bergamotte og frisk pomerans.
  • 4,5 cl gylden rom - jeg brugte Appelton V/X
  • 1,5 cl over proof hvid rom - jeg brugte Wray and Nephew
  • 1,5 cl frisk ananasjuice
  • 2 cl frisk citronsaft
  • 1 cl Frangelico
  • 1 cl hjemmelavet grøn (eller blå) Curacao ***
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 0,75 cl piskefløde
  • Stænk Elemakule Tiki Bitters
Mål alt op i en shaker og shake med rigeligt is, si derefter ned i et lavt glas med knust is i. Pynt med toppen af den ananas, du brugte til at lave saft af og et stribet sugerør. *** Hjemmelavet Curacao I et stort syltetøjsglas proppede jeg en Navels appelsin, en bergamotte og en pomerans sammen med en vaniliestang, skåret igennem på langs, otte friske kardemomme kapsler, en stjerneanis, og tre dl sukker. Henover hældte jeg cognac og Aurum snaps i blandingsforholdet 4:1 indtil alt var dækket. (Et alternativ til snapsen er vodka, hvis man helst vil være fri for fx kommen eller dildsmag) Jeg stillede glasset på mit køkkenbord - dog et sted, hvor det ikke fik sol - og rystede det dagligt i de første 7 dage. Efter 25 dage siede jeg Curacaoen to gange og tilsatte derefter frugtfarve. (Lilla Curacao kunne da iøvrigt også være et hit)

Coral Snake

coral snake Internettet er jo ganske vist ikke ved at sprække af danske cocktailblogs, men ude på den vilde udenlandske del af nettet, er der masser. Cocktailblogs er et interessant sted, at få nye ideer, dels fordi der findes en del virkeligt fremragende cocktailmiksere, der også kan sætte ord på deres kreationer, dels fordi, de cocktails der mikses hjemme i privaten, nogle gange har særlige kvaliteter. Dagens cocktail er skabt af en bartender, der også er blogger, og JFL har vidst oven i købet haft the Coral Snake på sit barkort, men ellers kunne den godt være et eksempel på en cocktail, der kræver for mange ingredienser - blandt andet to hjemmelavede - og er afhængig af en sæsonvare - blodappelsin - til at en bar kaster sig ud i den. Men nu, hvor blodappelsinsæsonen synger på sidste vers, så er det bare om at få den mikset, hvis man er til tiki-stilen. Start med de to sirupper, som skal trække og afkøles før brug: Kaffesirup: Kog 0,5 dl hvidt sukker med 0,5 dl vand og en teskefuld god kaffe. Lad den trække i 20 minutter efter at den lige har været oppe at koge, si den gennem en meget finmasket si - fx en tesi - og stil den i køleskabet. Kanelsirup: Samme som overfor, men erstat kaffen med 1 teskefuld stødt kanel. Når sirupperne er klar, er du klar til at mikse, enten vælger du linket overfor, til den helt originale opskrift eller også følger du denne, hvor jeg har byttet om på mængden af kaffe- og kanelsirup simpelthen fordi: Mere vild med kanel er jeg ikke.
  • 4,5 cl gylden rom - jeg brugte Mount Gay
  • 1,5 cl over proof rom - jeg brugte Lemon Hart 151
  • 1 teskefuld hvid creme de cacao - jeg brugte Bols
  • 2 cl friskpresset limejuice
  • 2 cl friskpresset saft af en blodappelsin
  • 1,5 cl kaffesirup
  • 0,75 cl kanelsirup
  • bløb orange bitter
Alt måles op i en shaker med rigeligt is, shake kraftigt, så isen smadres og hæld op i højt glas. Pyntes med pjat og en slange skåret af appelsinskræl.  

Universal Soldier

Universal Soldier Denne cocktail er både en fiasko og en succes. En fiasko fordi det var meningen, at den skulle være helt klar, så vingummisoldaten og den gule sukkerkant stod klart og en succes, fordi den smager rigtigt godt. Sukker og soldater er en gave fra en god veninde, som blev overvældet af alle de sære ting, man kan købe i USA, da hun besøgte landet for første gang. Det gule sukker smager kraftigt af citron. Vil tro man kunne lave det selv, hvis man i god tid miksede melis med gul frugtfarve og citronsaft, men det skal have tid til at tørre helt ud igen. Hvad gik så galt? 0,75 cl citronsaft er nok til at gøre en ellers klar cocktail uklar. Så ved jeg det - og må til at lede efter klar citron 😉 Smagen lægger sig ganske tæt op ad Tom Walkers Maid in Cuba - en cocktail han vandt Barcardi Legacy med og som jeg blev vældig glad for for to år siden i New Orleans til Tales of the Cocktail.
  • 6 cl hvid rom - jeg brugte Plantation 3 Star
  • 0,75 cl creme de mente - jeg brugte Tempus Fugit Spirits Creme de Menthe Glaciale
  • 0,75 cl citronsaft
  • 6 cl agurkevand - jeg brugte Qcumber, hvis man ikke sigter efter en klar cocktail, så miks noget agrukesmat med dansk vand, lad det trække lidt og si det.
Ryst alle ingredienserne med is og si dem ned i et lowball glas, der har fået sukkerkant ved først at dyppe det i citronsaft og så i gult citronsukker. Pynt derefter med en vingummisoldat. Og navnet henviser selvfølgelig til Buffy Sainte-Maries sang. 

Farmor

Farmor Der er en glædelig begivenhed på vej i den nærmeste familie. En lille dreng har meldt sin ankomst i 2015. Det må fejres, med en drink til ære for den kommende farmor. Og selvom pink engang var en drengefarve, så bliver den holdt i nutidens drengefarve: Babylyseblå. Det er en drink, der er stærkt i familie med de kulørte drinks, som blev serveret i 70'erne og 80'erne. Drinks, hvor basisspiritussen var vodka, og hvor hele pointen med blandingen var at dølge smagen af spiritus. I denne kan man godt smage rommen - og den friskpressede mango og ananassaft, men fløden og den knuste is gør den samlede oplevelse blød og fin, som garn til en babyhue.
  • 6 cl gylden rom - jeg brugte Mount Gay
  • 4,5 cl mangojuice - jeg blendede en mango og lod saften dryppe af gennem osteklæde
  • 4,5 cl ananassaft - samme metode som mangojuicen
  • 3 cl Rose's Blue Curacao - (man kan også bruge Blå Bols, men huske der er 24% alkohol i, så den kan man ikke også bruge til mocktails til børn. Og denne fungerer fint uden rommen.)
  • 3 cl piskefløde
Alt shakes med is og sis i et hurricaneglas fyldt med knust is. Drikkes af stribede sugerør.