Popcorn Milk Punch

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
IMG_0635 Efterhånden har jeg forsøgt at mikse med mælk en del gange. Ikke altid med lige stor succes - Snow Ball var lige ved at kurere mig for nogensinde igen at hælde et mælkeprodukt i min shaker. Men så forsøgte jeg mig heldigvis med både Kærnemælks Margarita og Flutterby Lassi som begge var store successer. Og jeg var også ganske tilfreds, da jeg miksede en slags videreudvikling på dansk mælkepunch - snaps og mælk - i Java & Brioche. Der skulle da heller ikke andet end et billede til at overbevise mig om, at jeg skulle mikse med udgangspunkt i en Popcorn Milkshake. Nu kan man jo selv læse opskriften, som forekom mig at lyde voldsomt sød - så jeg endte med at koge en halv liter økologisk uhomogeniseret sødmælk med 7 dl friskpoppede men ikke saltede økologiske popcorn, 6 spiseskefulde sukker og en halv spiseskefuld salt. Da jeg blendede og siede mælke smagte den voldsomt sødt og kraftigt af popcorn, men jeg forsøgte mig med et mix af 6 cl bourbon og 1,2 dl popcornmælk, det var nu noget for voldsomt for min smag. Næste runde lavede jeg af 6 cl bourbon, 6 cl popcornhælk og 6 cl almindelig sødmælk og så var den i balance. Et sjovt miks - mere dessert end cocktail, hvis jeg skal være helt ærlig.

Cherry Sour

IMG_0324 For 10 år siden fik tre mænd en god ide: De besluttede at lave vin af kirsebær. I Cherry Heerings hjemland lyder det måske ikke af så epokegørende en tanke, men det var det. For de gjorde det på den helt rigtige måde, så kirsebærvin gik fra at være generisk kirsebærsaft tilsat sukker og lidt industrisprit til at være vin lavet på kirsebær, som var plukket lige uden for døren i plantager med bær, der havde forskellige smagskarakteristika. Frederiksdal Kirsebærvin er med rettet blevet berømte for deres produkter og for at ingen skal beskylde mig for skjult reklame: Ja, jeg er kollega med en af de tre og har modtaget mere end en flaske vin gratis,  forud den kirsebærlikør, der er denne sours clou.
  • 6 cl Islay whisky - jeg brugte Ardbeg 10 year
  • 9 cl friskpresset siet blodappelsin saft
  • 0,75 cl Amaretto
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 1 cl kirsebærlikør - jeg bruge altså Frederiksdals
  • 1/2 æggehvide
Mål alt bortset fra kirsebærlikøren op i en shaker. Shake kraftigt uden is i cirka 10 sekunder, tilsæt derefter is og shake til shakeren trækker iskold dug. Si cocktailen ned i et lavt glas og tilsæt derefter kirsebærlikøren i et hurtigt bløb, så den dumper ned på bunden af glasset og ligger der som en blodrød januar solnedgang.      

Rabarber Rosmarin Julep

IMG_3109 Hvert år på denne tid flyder internettets cocktail blogs over med billeder af lækre Mint Juleps. Årsagen er det traditionsrige Kentucky Derby, som altid løbes første lørdag i maj, og som Julepen er knyttet lige så uløseligt til som Pimm's Cup til Wimbledon. Derbyet er med andre ord en forårsbebuder som rabarber er det i min verden. Så dagens cocktail kunne ikke bive andet end en rabarber cocktail. Desværre havde jeg ikke nok af egen avl, så et bundt - 6-7 stænger købt ved vejkanten i nærhenden - blev skåret i passende stykker og kogt med 0,5 dl sukker og 1 dl vand i 10 minutter. Da det kogte tilsatte jeg to kviste rosmarin og lidt frisk citronskal. Si saften godt - forhåbentligt bliver den bedårende lyserød - hvis ikke smager den lige godt for det og afkøl den. Så er du klar til at mikse.
  • 6 cl bourbon - jeg brugte Bulleit
  • 6 cl rabarbersaft - kogt som ovenfor beskrevet
  • En lille teskefuld Fernet Branca
  • 1 kvist rosmarin
  • Lidt ekstra rabarbersaft
Fyld et passende glas eller din bedste forsølvede Julep kop halv med knust is, hæld de våde ingredienser i og rør en smule. Fyld glasset op med knust is, helst med top over kanten. Dryp evt lidt ekstra saft over toppen af isbjerget, pynt med en kvist rosmarin og et stribet sugerør, hvis du er til sådan nogle.

Forbedret Whiskey Cocktail i lommelærke

Lommelærker, det er da sådan nogle forsuttede onkler smugdrikker af på skovturen, eller den polyjuiced Barty Crouch Jr hele tiden bæller af i Harry Potter for at blive ved med at kunne udgive sig for at være Mad Eye Moody. Sådan cirka havde jeg det med lommelærker indtil jeg fornylig fik min opmærksomhed henledt på 
Swig Flasks hjemmeside. Så poppede der pludselig nogle helt andre billeder ind i mit hoved: Af en strandtur, med en lille snack, solnedgang og godt selskab og så en velmikset cocktail i en lommelærke. Og nu hvor der står en Swig lommelærke på mit bord - som jeg for fuldstændighedens skyld må forklare at Swig har foræret mig med henblik på en anmeldelse - så er der vel trods det kølig forår ikke nogen grund til ikke at prøvekøre sådan en strandtur. Første udfordring var at bestemme, hvilke cocktails egner sig til lommelærker. Umiddelbart gætter jeg på at fx en Martini eller en Aviation vil bliver for varm af de cirka 10 minutter det tager mig at cykle til stranden, selv en kølig aprildag og varm gin er ikke min favorit. I stedet vil jeg mene at sådan noget som en Old Fashioned eller en Manhattan - måske ligefrem en Negroni vil kunne bære ikke at være knaldende kold. Og jeg har længe haft en ide til en Improved Whiskey Cocktail uden hvilken, der ikke ville være nogen Old Fashioned, det navn blev nemlig først givet til kombinationen af bitter, sukker, sprut og vand, da bartendere begyndt at forbedre med fx vermut eller kirsebærlikør.
  • 6 cl whiskey - jeg brugte Rittenhouse 100
  • 1 barteskefuld ananassirup (Bring friskpresset ananasjuice med lidt mindre end samme mængde sukker i kog, si og afkøl)
  • 1.75 cl Maraschino kirsebærlikør
  • 1 bløb Absint
  • 1 bløb eukalyptus bitter
Rør alt kold i et røreglas og si derefter i et lavt glas med een stor isterning eller, hvis den er tænkt til en lommelærke så giv den et minuts tid eller to for at få en svag fortynding fra isen og hæld den derefter på lommelærken. Havde det været sommer havde jeg nok derefter proppet lærken i fryseren et stykke tid for at få den så kold som mulig før cykelturen, men nu føltes vinden udenfor ganske kold, så jeg drog straks af. Og her er så det første indtryk af lommelærken:
  • Det er nødvendigt, at tage betrække af - hvis man ikke har købt sig den nøgne model - for at den står stabilt under påfyldning.
  • Man har brug for enten den originale Swig tragt - eller en anden lille tragt for påfyldning.
  • Selvom låget er skønt at skue, så er det lidt svært at få et godt greb om, hvis man har kolde hænder og jeg kan også forudse at det nemt bliver borte, hvis man ikke holder streng disciplin med straks at skrue det på efter en dram.
  • Lommelærke holdt min cocktail tålelig kølig i de 20 minutter det tog fra påfyldning til første tår.
  • Jeg glæder mig til det bliver sommer.

Bananary Buzz

Bananary I sidste uge holdt jeg et lille cocktailseminar for nogle af mine kolleger. Det var vældigt fornøjeligt og det er altid sjovt at introducere nye folk for den magiske alkymi, som mesterlig cocktailmiksning nu engang er. Jeg vil ikke påstå, at denne cocktail nødvendigvis er et mesterligt miks, men jeg er nu ganske tilfreds med den. Den er helt åbenbart en videreudvikling af en Manhattan, men først og fremmest er den en hyldest til den følelse - det buzz - man får, når man drikker. En af kursisterne mindede mig om, at det er en helt speciel følelse, når man får god, stærk alkohol i kroppen sådan en sen fredag eftermiddag foran en friweekend. Der er jo simpelthen ingen grænser for, hvor klog, smuk og på toppen af verdenen man føler sig efter en, max to velmiksede cocktails. (Husk Dorothy Parkers kloge ord: After three I am under the table, after four I'm under the host.) Og så fordi der til en god cocktail hører en god snack, så lavede jeg også lige en portion stærke, søde jordnødder fra en opskrift, jeg fandt omkring Thanksgiving på bloggen Not without Salt. Jeg erstattede dog timian med rosmarin - og mine var færdige efter 12 minutter i en 175 grader varm ovn.
  • 6 cl rye whiskey - jeg brugte Rittenhouse 100 (holder 50 procent og bidrager med solid buzz )
  • 0,75 cl sød, rød vermouth - jeg brugte Carpano Antica
  • 0,75 cl bananlikør - jeg brugte Giffared Banane du Bresil
  • 0,75 cl Maraschino - jeg brugte Luxardo
  • 0,75 cl limejuice
  • 0,75 cl sukkersirup kogt af puddersukker.
Mål alle ingredienserne op i et røreglas, tilsæt is og rør, til cocktailen er meget kold. Si den op i et lavt glas med en stor isklump i.  

Bananarac

Søndag formiddag stod på noget træls havearbejde, som bare skulle overstås. Hvad kunne så være bedre end at arbejde med en god cocktail-historie i ørerne? Det blev til et genhør med Barnard DeVotos cocktailmanifest The Hour fra 1948. På den ene siden en lidt bedaget tekst, men på den anden side fuld af fabelagtige formuleringer om alt, hvad gnavpotten fandt afskyeligt i verden - først og fremmest oplistet i disse tre overskuelige punkter:
(1) rum, (2) any other sweet drink, and (3) any mixed drink except one made of gin and dry vermouth in the ratio I have given.
DeVotos foretrukne ratio er 1 del vermouth til 3,7 dele gin - gerne mere gin, men aldrig mindre. Mens jeg lyttede og arbejdede lagde jeg planer for, hvilken cocktail jeg skulle have før maden og måske fordi han svovlede sig helt ned i vrede over alt fra kogebøger til whiskey-cocktails, så tænkte jeg: Det er nu min nye bananlikør skal forvandles til en Bananarac. Endelig er jeg nemlig blevet indehaver af en bananlikør, der hverken er selvlysende gul eller stinker af kunstig banan. Juuls dejlige vinhandel skaffede mig en flaske Giffard Banane du Bresil, som er et smukt ægteskab mellem banan og cognac. Mens jeg miksede morede jeg mig lidt i mit stille sind over, at i mange kredse er Bernard DeVoto helt glemt, mens hans kone bliver husket for, at det var hende der skaffede Julia Child en forlagskontrakt, da Child og hendes to medforfattere kæmpede for at få udgivet Mastering the Art of French Cooking. Og da Bernard døde i en relativt ung alder, ernærede Avis DeVoto sig selv og deres sønner ved at finde talentfulde kogebogsskribenter. Noget af en pille at sluge i den hinsides for en mand der skrev, om især kapitlet om alkoholiske drikke, som var et must i 40’ernes og 50’ernes kogebøger:
As I have shown, the basic idea was to see how many ingredients you could put into a drink, especially a cocktail, and still survive. Year by year, that mania of our national adolescence killed more Americans than smallpox, the Colt revolver, or the Indian. Yet publishers go on endorsing the same toxins to more than a million women a year.
Men når det kommer til stykket tror jeg såmænd, at Bernard selv ville have grinet af det. Manden havde humor, selv om den var både mørk og sardonisk. Bananarac vil han nu hverken have kunnet lide eller le af, dertil tog han sit eget sprutmanifest alt for seriøst, men den er en meget interessant blanding af det frivole og det seriøse - og ja, den er et twist på den klassiske Sazerac:
  • 3 cl Rye Whiskey - jeg brugte Old Overholt
  • 3 cl Cognac - jeg brugte Pierre Ferrand 1840
  • 1,5 cl bananlikør - hvis ikke du kan få fat i Giffard’en, så overvej en anden cocktail
  • En halv barteskefuld simpel sirup (lige dele sukker og vand kogt sammen og afkølet kan holdes sig i flere uger på køl)
  • Et dash Angostura
  • En smule absint
Kom de fem første ingredienser i et røreglas med is og rør til blandingen er meget kold. Hæld en lille slat absint i et Old Fashioned glas - eller et andet lavet glas - slyng det rundt, så der kommer absinth på hele indersiden af glasset. Si nu cocktailen i glasset over en stor eller et par ganske store isterninger. Det går ikke med små isterninger, så smelter de for hurtigt og fortynder cocktailen for meget.

Ananasjulep

I morgen er det Derby-dag. Og det er så ikke en entydig ytring, forstår jeg. Fordi jeg hænger ud på en masse cocktail hjemmeside, så går jeg ud fra, at alle er klar over, at der er Derby i Kentucky. Men hos vinhandleren i morges, var de flinke folk overbeviste om, og måske lidt forbløffede over, at jeg mente lokalopgøret mellem FCK og Brøndby. Jeg kan tage fejl: Så vidt jeg ved, er der ikke nogen cocktail forbundet med fodboldkampen - tyndt fadøl er vist det eneste tilgængelige på lægterne, men een cocktail er uløseligt forbundet med Derbyet i Kentucky: Mint Julep. Så lige nu, skriver enhver sprutblogger om juleps. Et eller andet sted så jeg henkastet nævnt Julie Rainer’s Pineapple Julep fra The Clover Club i Brooklyn. En bourbon-baseret Pineapple Julep til forskel fra den i ur-cocktailbogen How to Mix Drinks. Den indeholder både gin, hindbærsaft og moselvin. Men det er altså ikke meget, cocktailmenuen på Clover Club afslører: Bourbon, ananassirup og mynte. Så jeg måtte tænke selv. Siruppen lavede jeg ved at skære en halv, moden ananas i terninger og smide dem i en skål sammen med 2 dl hvidt sukker. 24 timer senere kan man hælde en himmelsk skøn, sød/syrlig saft fra. Jeg havde også blandet lidt træt koriander og mynte ved, men det er ikke nødvendigt. Si siruppen og så er den klar til brug. Jeg fik cirka 2 dl ud af anstrengelserne, der var stadig et lille knas i saften, men hellere det end at miste syrligheden ved at varme siruppen op. (Det prøvede jeg med den anden halvdel af ananassen og den blev meget sød, men ikke nær så frisk efter en gennemkogning)
  • 6 cl bourbon - jeg brugte Bulleit
  • 1,5 cl ananassirup
  • frisk mynte
  • knust is (pak isterninger i et rent viskestykke og gennemtæv dem med en kødhammer eller brug en Lewis bag og en gummihammer)
Kom en god klump frisk mynte og siruppen i bunden af et julepkrus eller et høj glas. Knus mynten ganske let, den skal ikke gennemtæves men bare have nogle tryk med en muddler eller skaftet af en grydeske. Tilsæt bourbon og en god håndfuld knust is. Rør til krus eller glas dugger udvendigt. Pak derefter krus eller glas helt op med is, pynt med pynte og et par ananasblade og prop et par sugerør i isen. Denne cocktail er udviklet til at forfriske - det første sug smager stærkt af bourbon og ananassirup, men efterhånden som isen smelter skifter smagen karakter.

Rattlesnake

De sidste par dages underlige historie med en kammerat, der skulle passe en vens slanger og som ikke kunne overskue det er årsag til, at jeg langt om længe fik mixet en af de cocktails fra The Savoy Cocktail Book, som jeg længe har haft et godt øje til. Kammeraten har nemlig i løbet af de seneste par dage efterladt 5 forskellige  kvælerslanger i plastikkasser rundt omkring i en lille landsby på Sjælland. Intetanende husejere og butiksansatte har så fundet dem og er blevet forskrækket over fundet. I dag kulminerede det, med denne pragtfulde beretning. Jeg synes personligt, at herren der varmer slanger på sit maveskind er en helt. Så det er ham jeg skåler med i en Rattlesnake:
  • 5 cl Rye Whiskey - Bourbon kan bruges
  • 1 cl citronsaft
  • 0,5 cl sukkersirup (lige dele sukker og vand kogt hurtigt sammen og afkølet)
  • 1 æggehvide fra et lille æg
  • En teskefuld absint - Pernod kan bruges
Mix de første fire ingredienser i en shaker uden is, ryst i mindst 30 sekunder, tilsæt derefter is og ryst i op mod et minut Hæld absinten i et lavt glas og slyng det rundt, til glasset er skyllet indvendigt i spiritussen. Anbring derefter et ekstra stor isterning i glasset - eller flere mindre - og si cocktailen over. Cocktailen pyntes med en slange skåret af en strimmel citronskal. Og de små kager? Bananas Foster Beignets, som kan tilberedes efter denne opskrift. Fordi jeg nu skulle spise dem til en cocktail lavede jeg ikke creme saucen til, men det ville være perfekt til dessert, måske med en god kugle vaniljeis oven i.

Surkirsebær

Sidste weekend var jeg på udflugt til Frederiksdal med madpakke og det hele. Der var høstet, men eftersom det foregår med en maskine, var der stadig masser af bær på træerne. Næsten sort, helt modne og ganske vidunderlige. Det blev til et lille kilo, som jeg søndag omsatte til cocktailbær ved at følge denne opskrift - dog skiftede jeg noget af Maraschino likøren ud med bourbon for kirsebær og whiskey elsker hinanden. Fire glas røg på køl og i dag var det tid til at lade egne bær møde cocktail. Desværre røg bunden ud af det valgte glas og seancen startede med en større optørring, men det var trods alt bedre, at det skete på mit køkkenbord og ikke i køleskabet. Og så betyder det, at jeg kan pynte rigeligt og gå og nippe til bærrene, når jeg kommer forbi.
  • 6 cl rye whiskey
  • 3 cl honning sirup (bland lige dele honning og kogende vand, opløs honningen og afkøl)
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 1 cl kirsebærvin
Ryst de første tre ingredienser med is og si cocktailen i et rocks glas med frisk is. Hæld forsigtigt kirsebærvinen ud over overfladen på cocktailen - eventuelt over bagsiden på en ske. Pynt med tre cocktailbær - brug Amarenabær, hvis du ikke laver dem selv, men aldrig de rædsomme syntetiske fra Dr. Øtker.

Donny Draper

Som måske det eneste menneske i den vestlige verden ser jeg ikke Mad Men, jeg har skam forsøgt mig, men er ikke blevet draget af universet. Seriens popularitet er dog ikke til at overse - eller den interesse for visse klassiske cocktails, den har kastet af sig. Det er godt og en Old Fashioned er da også sjov at lege med. Det der tiltrak Donny Draper, da jeg spottede den, var kombinationen af Rye og sassafras. Sassafras er den store smagsgiver til root beer, som er en amerikansk sodavand, jeg er rigtig glad for. Smagen kendes herhjemme især fra det tyggegummi, der hedder Jenka. Så før jeg kunne lave mig en Donny Draper, måtte jeg have fat i noget sassafras, det lykkedes hos Snapsekrydderiet, som også er leveringsdygtig i kinabark til hjemmelavet tonicvand og som i øvrigt leverer hurtigt og til fornuftige priser. Donny Draper stammer fra en restaurant i Alabama og den opskrift jeg faldt over er fra en interesseret kunde, som selv har regnet ud, hvordan man laver siruppen - meget sirup, som jeg opdagede for sent, men den er nu også ok med lidt dansk vand som sodavand, så det gør ikke noget. Kog 225 gram sukker op med 3/4 liter vand og tilsæt 17 gram sassafras. Lad blandingen sitre på kogepunktet i 30 minutter og si den derefter gennem en fin sigte. Kog derefter siruppen ind i 30 minutter. Når siruppen er kølet af, er du klar:
  • 3 teskefulde sassafrassirup
  • 3 dashes bitter - jeg brugte Peychaud’s
  • 6 cl Rye Whiskey - jeg brugte Pikeville
Rør sirup og bitter sammen i bunden af et Old Fashioned glas tilsæt whiskey og en ordentlig krabat af en isterning eller flere små - rør til glasset dugger udvendigt. Vrid en lille stump citronskal over drinken og smid den i. Mere simpel - eller kompleks - bliver en cocktail ikke.