Om Hanehaler.dk

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
Den bedste beskrivelse af mig er: Cocktailamatør. Amatør er ikke et negativt ord - i den oprindelige betydning blev det brugt om en person med en stor kærlighed til et givent emne eller en given aktivitet. Derfor tager, jeg det gladeligt på mig. Det er også vigtigt at pointere, at jeg ikke er bartender. Det er nemlig ikke nok, at kunne mixe en god cocktail, hvis man vil gøre karriere som bartender. Så skal man også kunne underholde og servicerer folk, man skal hurtigt kunne mixe mange og ofte forskellige cocktails samtidigt og man skal kunne gøre det på en måde, så man ikke slår kunderne ihjel med rådden is eller uhumske sukkersirupper. Altså er jeg cocktailamatør - glad for at mixe, særlig glad for at mikse med gin, men med en gradvist stigende begejstring og respekt for andre typer spiritus. Jeg elsker de mange røverhistorier, der knytter sig til de allermest klassiske cocktails og jeg er ikke bleg for at indrømme, at den halve fornøjelse er virkningen. Det sprutspark man får efter de første par slurke af en kraftig, kold, velafbalanceret cocktail er ubetaleligt. Til gengæld er der ikke meget ved at være fuld. Udover denne blog skriver jeg en ret tro kopi på engelsk på www.ginhound.com, mit indhold derfra ender ofte på Drinkwire og så deltager jeg som regel i den månedlige blogleg Mixology Monday. Hvis du vil i kontakt med mig, så skriv på andreadoria56 (at) gmail.com