Slået op d.

Last Word

Share

(nej, nej jeg lukker ikke hanehaler, men det hedder cocktailen)

I 1919 indførte USA et forbud mod salg, fremstilling og transport af enhver alkoholisk drik. The prohibition kaldes perioden, som varede helt frem til 1933 da forbuddet blev ophævet.

Men nej, forbuddet stoppede hverken umådeholdent drikkeri eller skørlevned, men gav tværtimod masser af gangstere vind i sejlene og gjorde mange syge eller slog dem ihjel, når ukyndige brændte dårlig sprut.

Der var dog også masser af gode ting ved forbuddet: Jazzen blomstrede, smugkroer – speakeasies på amerikansk – blomstrede – og nogle gode cocktails blev skabt. (Hvis man vil vide mere om forbudstiden, så har den legendariske dokumentarist Ken Burns netop lavet en serie.)

The Last Word, som er denne uges cocktail, er højst sandsynligt et barn af forbudstiden.

Den var mig totalt ukendt klokken cirka et i dag, da jeg henne i mit i øjeblikket favorit-supermarked, Dalgaards Supermarked i Hørsholm, sådan helt tilfældigt faldt over en flaske – smuk flaske – grøn Chartreuse.

I kurven med den og hjem og google – længe leve internettet, for hvor kan man få mange sære ideer der og erhverve sig overflødig viden..

Som at Chartreuse er den eneste spiritus, som har lagt navn til en farve. At en forfatter i 1907 skrev: Folk må sige, hvad de vil om kristendommens forfald; et religiøst system, der producere grøn Chartreuse, kan aldrig rigtig dø. (Drikken en brygget af munke siden 1740)

Og så må jeg ikke glemme, at Chartreuse er nævnt i mange sangtekster – blandt andet denne:

Da klokken slog 17 og prohibition blev ophævet i det lille røde hus, var det frem med shakeren. Over is blandede jeg:

  • 2,5 cl friskpresset og siet limejuice
  • 2,5 cl Maraschino likør
  • 2,5 cl grøn Chartreuse
  • 2,5 cl Tanqueray gin

Efter grundig omrysten røg drinken i et martiniglas og blev pyntet med en lille lilla salvieblomst, som jeg pligtskyldigt har spist, for jeg hader at slå levende ting ihjel til ingen verdens nytte, men køn var den.