På lur i det blå dyb

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
IMG_4343 I USA og efterhånden også Danmark er Halloween et stort tema i disse dage. Derfor er temaet for cocktaillegen Mixology Monday i oktober naturligvis Spooky Sips - skræmmende slurke vil vel være den hurtige oversættelse. Emnet fik mig til at overveje om der ikke er et stort kulturelt element i, hvad der skræmmer os? Jeg nåede frem til, at i og med vi har været et lutheransk land siden 30. oktober 1536 (jo, jo det var dagen FØR Halloween) så har sjæle der vandrer og ikke kan få fred ikke været så stor en del af vores angstopfattelse. Men hvad er det så, der skræmmer os? Jeg kan komme i tanke om havet - det  vidunderlige blå hav, som på en sommerdag er verdens bedste legeplads, men som giver og tager. Denne beretning om en tragedie ved Harboøre i 1893 kan i hvert fald give mig gåsehud. Lige siden den danske ekspedition i 1761 til det lykkelige Arabien, har Danmark bedrevet dybhavsforskning. Den ekspedition som kun Carsten Niebuhr overlevede var verdens første med oceanografiske opgaver. Og i 1952 gjorde danske forskere om bord på Galathea II store opdagelser, da de sendte et trawl til bunden af Filippinerdybet, som man på det tidspunkt mente var verdens dybeste, og fandt liv. Og så er der jo også det ved traditionen for dybhavsudforskning, at den resulterer i sådan nogle fede Lego-sæt. (Julegaveønske!!!) For at vende tilbage for skrækken for det blå dyb, så var det indlysende, at det var en cocktail med nautisk tema jeg skulle mikse som månedens skrækkelige slurk. Til overflod er det jo sådan, at København har en bar, som ganske vist ikke er en Tiki-bar, men som indretningsmæssigt godt kunne være det, nemlig Galatheakroen, som blev åbnet i 1953 af en sømand, der havde været med Galathea II og hans bror, der havde været med ØK's følgeskib. Ole og Jørgen Reimann havde etnografika med hjem til deres bar. Og hvem ved om de under togtet var forbi en tiki-bar, de var i hvert fald både på Hawaii og i Californien i foråret 1952, hvor den barkultur blomstrede i USA. Så til dansk dybhavsforsknings ære skåler jeg i en slags tiki: På lur i det blå dyb
  • 6 cl hvid rom - jeg brugte Plantation 3 Star
  • 0,75 cl creme de banana - jeg brugte Giffard
  • Bløb creme de menthe - jeg brugte den klare fra Tempus Fugit
  • 0,75 cl blå curacao - jeg brugte en hjemmelavet
  • 9 cl tonicvand - jeg brugte Pellegrino
Miks de første fire ingredienser i et røreglas og rør til mixet er koldt, hæld i et highball glas over is og tilsæt tonic. Eller hvorfor ikke serverer i noget der minder om et akvarie med fisk skåret af appelsinskræl, sten og muslinger (jeg kogte mine i fem minutter), med Titanic isterninger - eller råt tilhuggede isklumper. Som blod kan bruges grenadine, jeg brugte en tyk, hjemmelavet rabarbersaft med eddike. Og hvis man er blevet grebet af en gal oceanograf, så er her 20 minutters film fra Galathea II ekspeditionen - de finder liv i Filippinerdybet omkring 17 minutter inde. Eller nyd dette smukke portræt af forskeren, der gjorde opdagelsen:
Udgivet i Rom

Java & Brioche

Java&brioche Jo, dette er stadig en cocktailblog, selvom navnet på dette indlæg antyder morgenmad mere end noget andet. Det er der nu en god grund til, cocktailen er inspireret af et tømmermandsmiddel, som Københavns intellektuelle nød på Cafe Bernina på hjørnet af Strøget og Badstuestræde i sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Bernina var lige som Cafe A Porta på Kongens Nytorv en schweizercafe - fra 1885 drevet af to brødre Tönjachen, som folkeviddet straks døbte Cognaksen. Berninas mest berømte servering var Djævlepunch, som bestod af 17 forskellige slags spiritus. Efter en aften og nat i selskab med Knut Hamsun, August Strindberg, Herman Bang eller Gustav Wied og rigelige kvanta Djævlepunch, havde man brug for noget at rejse sig ved dagen derpå. Her var Bernina leveringsdygtig i rugbrød med skinke og spejlæg til de hårdføre og java og brioche til mere sarte maver. Gustav Wieds novelle Spader Es foregår på Bernina og her bestiller hovedpersonen Absinthe au Lait, for som han forklarer både novellens fortæller og den undrende bartender Hans: Absint pur eller mikset med Vand gør En bitter og ufordragelig! ... Næmen i Mælk! Man bliver saa inderlig forsonlig, saa menneskevenlig stemt! Alt det bedste i En kommer ovenpaa! Man faar Lune, man ... man smiler, man forliger sig med Eksistensen, man bliver overbærende mod sig selv og andre, og det trænger vi alle til! ... Skaal! En googling afslører, at Absinthe au Lait tilsyneladende er frit opfundet af Wied - alle referencer er til hans novelle, så jeg besluttede at omsætte hans ide til virkelighed og at inkludere både java og brioche (skinke og spejlæg ville have været at gå for vidt). Og fuldstændigt i hegnet er ideen om absint og varm mælk nu ikke. Det viser sig at hollænderne har en tradition med sådan nogle små hvide klodser af noget absintessens og sukker, som de opløser i varm mælk.  Og samtidigt med at de intellektuelle spiste skinke og æg eller brioche og drak java til morgenmad på Bernina, frekventerede mang en arbejder en af byens mange mælketoddycafeer, hvor de for 4 øre kunne få et stort glas koldt eller varm mælk og en ordentlig snaps for at komme i gang før arbejdsdagen begyndte. (Nederst ses sådan en café der lå på Nørrebro) Så hvorfor ikke mikse en Java & Brioche?
  • 2 cl absint - jeg brugte Artemisias Butterfly
  • 2 dl mælk - jeg brugte økologisk sødmælk fra Naturmælk
  • En halv briochebolle - bagte den selv og det kan du også
  • En teskefuld malet java
Start med at hæld mælken over brødet og javaen og lad den trække nogle timer i køleskabet. Si den derefter indtil al kaffegrumsen er borte - og brødet selvfølgelig. Hæld absinten op i et glas, der kan tåle lidt varme. Brug derefter enten en mælkeskummer på/til en espressomaskine til at varme mælken op eller gør det forsigtigt i en kasserolle på komfuret, den må ikke koge. Hæld mælken over absinten og rør rundt - pynt med en kaffebønne, hvis du har fast skum på overfladen af din cockail. Maelketoddy.-Stengade Foto: Arbejdermuseet

Oaxaca Sour

IMG_4040 Nu hvor efteråret banker på er det godt, at det er nemt at fange fornemmelse af mere eksotiske himmelstrøg i cocktailglasset. Udfordringen denne gang i den månedlige cocktailleg Mixology Monday er appelsinjuice. Appelsinjuice er langt fra bartenderes foretrukne citrussaft - måske fordi det faktisk kan være lidt svært at afbalancere en cocktail med appelsinsaft, på nogle tider af året er saften sød - næsten for sød - og på andre for sur. Derudover var appelsinsaft populær i den periode der betegnes som the dark ages of Mixology - 70'erne og 80'erne - hvor det var billig, færdigmikset appelsinjuice der blev grebet til, når det skulle gå hurtigt. En af mine yndlingscocktails indeholder faktisk et pænt skud appelsinsaft, den hedder Eastern Sour og er en tikicocktail udviklet af en af genrens store mestre Trader Vic. Oprindeligt mikses den med bourbon, jeg besluttede at lave en konkurrence mellem pisco og mexcal for at nå frem til mit endelige MxMo-bidrag. Mezcal-udgaven vandt på marginalerne - den røgede smag står sig faktisk forbløffende godt til den røgede smag. Der var intet galt med pisco-udgaven - den var lækker og mild, men manglede lige det sidste, når nu det var et opgør.
  • 7,5 cl appelsinsaft - og den skal selvfølgelig være helt friskpresset
  • 2,25 cl citronsaft - det skal den også
  • 0,75 cl orgeat - det er en mandlesirup - jeg brugte den fra Giffard
  • 6 cl mezcal - jeg brugte Ilegal Joven
Alt hældes i en shaker, der fyldes med is og shakes grundigt, så isen bliver godt knust. Derefter hældes cocktailen med is op i et low ball glas, der pyntes med en halv appelsinskive, et par gode cocktailbær - jeg brugte faktisk de sidst af nogle jeg selv lavede for 2 pr siden - og en lille kvist mynte.  

The Beach

TheBeach Temaet for månedens cocktailleg er lokal sprut. Og eftersom jeg har hele to snapsebrænderier inden for en radius af 35 kilometer fra min hoveddør, var der altså ingen tvivl om, at snaps skulle være grundlaget for min cocktail. Og hvis jeg skulle blive i det lokale tema, så var stranden, som jeg kan nå efter blot 10-15 minutters rask gang oplagt at fortolke. Jeg elsker det sted - om det er højsommer, badevejr og 30 grader eller dyb vinter, vådt, koldt og stormende. Synet af hybenrose, lyden af bølgerne, duften af havet og fornemmelsen af, at man kan komme så langt omkring i verden man drømmer om, hvis man starter her, ville jeg gerne proppe i et glas. Den Ny Spritfabriks D Argentum er en knivskarp dildsnaps, som jeg holder meget af og hvis ikke jeg skal ende i forbrugerombudsmandens sorte bog, så er det her jeg skal sige, at jeg engang har fået to flasker af de brave snapsebrændere. Eftersom jeg ikke kan afvise, at det er den flaske, der optræder på billedet og ikke en af dem, jeg selv har købt, så er den ærede læser hermed oplyst. Dild elsker agurk og agurk smager i min mund en hel del af hav og så skal der blot et par accenter i form af rose og tang i mikset.
  • 6 cl dildsnaps - jeg brugte D Argentum fra Den Ny Spritfabrik
  • En tredjedel af en ung, dansk økoagurk
  • 0,75 cl rosentinktur
  • tangstøv - jeg brugte et stykke af en plade sushi nori, som jeg pulveriserede mellem fingrene
Skær en pæn skive af agurken til pynt, hak resten groft og smid stumperne i bunden af en shaker sammen med rosentinkturen. Smat agurken godt ud med en muddler eller skaftet af en grydeske, den skal smide mindst 3 cl væske. Tilsæt derefter snaps og tankstøv, fylder shakeren med is og shake hårdt. Dobbeltsi cocktailen med over en isterning i et passende udelivsagtigt glas. Selv ved dobbeltsiningen kan det ikke undgås, at der kommer tangstøv i den enedelig cocktail, det er meningen. Skær agrukeskiven midt over og giv dem et hak, så de kan pynte på kanten af cocktailen. Sæt dig et fredfyld sted og smag på stranden.    

Rabarber Rosmarin Julep

IMG_3109 Hvert år på denne tid flyder internettets cocktail blogs over med billeder af lækre Mint Juleps. Årsagen er det traditionsrige Kentucky Derby, som altid løbes første lørdag i maj, og som Julepen er knyttet lige så uløseligt til som Pimm's Cup til Wimbledon. Derbyet er med andre ord en forårsbebuder som rabarber er det i min verden. Så dagens cocktail kunne ikke bive andet end en rabarber cocktail. Desværre havde jeg ikke nok af egen avl, så et bundt - 6-7 stænger købt ved vejkanten i nærhenden - blev skåret i passende stykker og kogt med 0,5 dl sukker og 1 dl vand i 10 minutter. Da det kogte tilsatte jeg to kviste rosmarin og lidt frisk citronskal. Si saften godt - forhåbentligt bliver den bedårende lyserød - hvis ikke smager den lige godt for det og afkøl den. Så er du klar til at mikse.
  • 6 cl bourbon - jeg brugte Bulleit
  • 6 cl rabarbersaft - kogt som ovenfor beskrevet
  • En lille teskefuld Fernet Branca
  • 1 kvist rosmarin
  • Lidt ekstra rabarbersaft
Fyld et passende glas eller din bedste forsølvede Julep kop halv med knust is, hæld de våde ingredienser i og rør en smule. Fyld glasset op med knust is, helst med top over kanten. Dryp evt lidt ekstra saft over toppen af isbjerget, pynt med en kvist rosmarin og et stribet sugerør, hvis du er til sådan nogle.

Pink Cadillac

IMG_3027 (1) I min ungdom var der langt mellem cocktailbarerne i København, jo man kunne få en cocktail på flere af byens hotelbarer, men der var stemningen lidt trist og priserne ofte høje. Så da MexiBar en gang i starten af 1990'erne åbne blev den lidt af et tilløbsstykke og jeg kom der fra tid til anden. Det var ikke rigtigt en god aften, hvis jeg ikke fik et par Pink Cadillacs. Den sukkersøde, overpyntede, lyserøde sag blev jeg mindet om, da emnet for månedens cocktailleg Mixology Monday var: Den skamfulde cocktail, du ikke tør indrømme, at du godt kan lide. Af MexiBars kort fremgår det, at den består af gin, vodka, Malibu, grenadine, appelsin- og ananassaft, fløde og bitter lemon. Altså en letbenet kusine til Long Island Ice Tea, lidt af hver og gang i den. Nu er jeg selvfølgelig for cocktailsnobbet til nogensinde at lukke en flaske Malibu inden for min dør, så for 10 dage siden satte jeg et syltetøjsglas med Plantation 3 Star hvid rom og friske kokosstykker fra en tæsket nød og lidt af kokosvandet over. Det passer sig selv, men er nok blevet rystet sådan hver anden dag. Og så besluttede jeg at bruge Den Ny Spritfabriks dildsnaps D Argentum, i stedet for vodka. Det er en meget ren snaps med mildt bid og dild, som god medicin.
  • 3 cl gin - jeg brugte Tanqueray
  • 3 cl D Argentum dildsnaps - vodka kan bruges i stedet
  • 1,5 cl kokosrom - hvis du bruger Malibu, vil jeg foreslå at du bruger 4,5 cl gin - Malibu er en likør.
  • 3 cl friskpresset appelsinjuice
  • 3 cl friskpresset ananasjuice
  • 2 cl hjemmelavet grenadine - klem al saft ud af et granatæble ved simpel håndkraft, si og opmål mængden af saft, bring den i kog med den halve mængde sukker, rør til alt sukker er opløst, afkøl og hæld på flaske med et skvæt vodka.
  • 3 cl piskefløde - ja økologisk - køer skal på græs.
  • 5-6 cl bitter lemon - jeg brugte Thomas Henry - hvis du ikke kan får fat i den, så kan man mikse halvt Pellegrino tonic og halvt Pellegrino lemonade.
Mål alle ingredienser undtagen bitter lemon op i i en shaker, shake hårdt med rigeligt is, si op i Hurricaneglas eller andet stor glas på fod. Fyld op med bitter lemon og pynt med appelsinbåd, ananastoppe og alt det drinkstingeltangel du kan finde, der skal paraplyer i, til den har svært ved ikke at lette.

Forbedret Whiskey Cocktail i lommelærke

Lommelærker, det er da sådan nogle forsuttede onkler smugdrikker af på skovturen, eller den polyjuiced Barty Crouch Jr hele tiden bæller af i Harry Potter for at blive ved med at kunne udgive sig for at være Mad Eye Moody. Sådan cirka havde jeg det med lommelærker indtil jeg fornylig fik min opmærksomhed henledt på 
Swig Flasks hjemmeside. Så poppede der pludselig nogle helt andre billeder ind i mit hoved: Af en strandtur, med en lille snack, solnedgang og godt selskab og så en velmikset cocktail i en lommelærke. Og nu hvor der står en Swig lommelærke på mit bord - som jeg for fuldstændighedens skyld må forklare at Swig har foræret mig med henblik på en anmeldelse - så er der vel trods det kølig forår ikke nogen grund til ikke at prøvekøre sådan en strandtur. Første udfordring var at bestemme, hvilke cocktails egner sig til lommelærker. Umiddelbart gætter jeg på at fx en Martini eller en Aviation vil bliver for varm af de cirka 10 minutter det tager mig at cykle til stranden, selv en kølig aprildag og varm gin er ikke min favorit. I stedet vil jeg mene at sådan noget som en Old Fashioned eller en Manhattan - måske ligefrem en Negroni vil kunne bære ikke at være knaldende kold. Og jeg har længe haft en ide til en Improved Whiskey Cocktail uden hvilken, der ikke ville være nogen Old Fashioned, det navn blev nemlig først givet til kombinationen af bitter, sukker, sprut og vand, da bartendere begyndt at forbedre med fx vermut eller kirsebærlikør.
  • 6 cl whiskey - jeg brugte Rittenhouse 100
  • 1 barteskefuld ananassirup (Bring friskpresset ananasjuice med lidt mindre end samme mængde sukker i kog, si og afkøl)
  • 1.75 cl Maraschino kirsebærlikør
  • 1 bløb Absint
  • 1 bløb eukalyptus bitter
Rør alt kold i et røreglas og si derefter i et lavt glas med een stor isterning eller, hvis den er tænkt til en lommelærke så giv den et minuts tid eller to for at få en svag fortynding fra isen og hæld den derefter på lommelærken. Havde det været sommer havde jeg nok derefter proppet lærken i fryseren et stykke tid for at få den så kold som mulig før cykelturen, men nu føltes vinden udenfor ganske kold, så jeg drog straks af. Og her er så det første indtryk af lommelærken:
  • Det er nødvendigt, at tage betrække af - hvis man ikke har købt sig den nøgne model - for at den står stabilt under påfyldning.
  • Man har brug for enten den originale Swig tragt - eller en anden lille tragt for påfyldning.
  • Selvom låget er skønt at skue, så er det lidt svært at få et godt greb om, hvis man har kolde hænder og jeg kan også forudse at det nemt bliver borte, hvis man ikke holder streng disciplin med straks at skrue det på efter en dram.
  • Lommelærke holdt min cocktail tålelig kølig i de 20 minutter det tog fra påfyldning til første tår.
  • Jeg glæder mig til det bliver sommer.

Shark – og en opskrift på Curacao

The Shark Min udgave af Shark fra baren PDT i New York, har faktisk nok ændringer til, at den burde have nyt navn (Husk en Martini med syltede løg i stedet for oliven hedder en Gibson), men jeg kender ingen andre lokale hajer end sildehajen og det navn fænger da ikke rigtigt. Cocktailen smagte jeg første gang på PDT, da jeg var så heldig at få en plads ved baren i oktober sidste år. Den var faktisk mit første valg, netop fordi den er anderledes end de tunge, brune, rørte cocktails, som cocktailrenæssancen ellers hylder. Det er en cocktail, der er lige dele tiki og The Dark Ages of Mixology, men lavet med sans for detaljer og gode råvarer. I min udgave nøjes jeg med en gylden rom - smørinfuseringen springer jeg over. Jeg smagte en smørinfuseret cocktail på No. 2 forleden, hvor sprutten hverken var uklar eller havde en olieret overflade. Indtil jeg magter den proces hjemme hos mig selv, springer jeg over. Den anden forskel er at jeg bruger grøn Curacao i stedet for blå. Forklaringen er meget simpel: Den er hjemmelavet, af en ældre kone, der ikke havde læsebriller på, da første batch skulle farves. Jeg greb simpelthen ved en fejl den grønne frugtfarve og havde hældt til, da resultatet i mikseflasken advarede mig om ugler i mosen. Det er i øvrigt et projekt, jeg kun kan anbefale - men det er nok bedst at kaste sig ud i det i starten af januar, når citrusfrugter er på deres højde og det er muligt at få fat i både frisk bergamotte og frisk pomerans.
  • 4,5 cl gylden rom - jeg brugte Appelton V/X
  • 1,5 cl over proof hvid rom - jeg brugte Wray and Nephew
  • 1,5 cl frisk ananasjuice
  • 2 cl frisk citronsaft
  • 1 cl Frangelico
  • 1 cl hjemmelavet grøn (eller blå) Curacao ***
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 0,75 cl piskefløde
  • Stænk Elemakule Tiki Bitters
Mål alt op i en shaker og shake med rigeligt is, si derefter ned i et lavt glas med knust is i. Pynt med toppen af den ananas, du brugte til at lave saft af og et stribet sugerør. *** Hjemmelavet Curacao I et stort syltetøjsglas proppede jeg en Navels appelsin, en bergamotte og en pomerans sammen med en vaniliestang, skåret igennem på langs, otte friske kardemomme kapsler, en stjerneanis, og tre dl sukker. Henover hældte jeg cognac og Aurum snaps i blandingsforholdet 4:1 indtil alt var dækket. (Et alternativ til snapsen er vodka, hvis man helst vil være fri for fx kommen eller dildsmag) Jeg stillede glasset på mit køkkenbord - dog et sted, hvor det ikke fik sol - og rystede det dagligt i de første 7 dage. Efter 25 dage siede jeg Curacaoen to gange og tilsatte derefter frugtfarve. (Lilla Curacao kunne da iøvrigt også være et hit)

Winter Goodbye

Winter Goodbye Forårssolen får mennesker og dyr til at gøre de mest forbløffende ting. Mig sendte den lige lukt i grøntsagsskuffen med trang til at muge ud. Et gammelt blomkålshoved, som i løbet af den seneste uge, bare er blevet mere og mere sølle, blev i løbet af 10 knivhug og lidt besværgelser forvandlet til juice af mit juiceapparat. Og må jeg sige en bedårende juice: Mælkehvid, pikant og aromatisk. Den smager af peber, sukker og nødder og dufter af p...;) Jeg tænkte, hvis jeg tilsætter en vinterjuice noget sommer, så får jeg en forårscocktail, for alle ved, at foråret er gennemsnittet af vinteren og sommeren:)
  • 6 cl gin - jeg brugte Tarquin's (og hvis du vil vide mere om denne fremragende gin - og andre - så melder du dig til et af disse arrangementer)
  • 0,75 cl bananlikør - jeg brugte Giffard Banane du Bresil
  • 1,5 cl limesaft
  • 3 cl blomkålsjuice
Mål alle ingredienserne op i en shaker, tilsæt is og ryst kraftigt. Si cocktailen op i en cocktailskål, eller et andet fint glas på stilk, pynt med en skive lime.  

Coral Snake

coral snake Internettet er jo ganske vist ikke ved at sprække af danske cocktailblogs, men ude på den vilde udenlandske del af nettet, er der masser. Cocktailblogs er et interessant sted, at få nye ideer, dels fordi der findes en del virkeligt fremragende cocktailmiksere, der også kan sætte ord på deres kreationer, dels fordi, de cocktails der mikses hjemme i privaten, nogle gange har særlige kvaliteter. Dagens cocktail er skabt af en bartender, der også er blogger, og JFL har vidst oven i købet haft the Coral Snake på sit barkort, men ellers kunne den godt være et eksempel på en cocktail, der kræver for mange ingredienser - blandt andet to hjemmelavede - og er afhængig af en sæsonvare - blodappelsin - til at en bar kaster sig ud i den. Men nu, hvor blodappelsinsæsonen synger på sidste vers, så er det bare om at få den mikset, hvis man er til tiki-stilen. Start med de to sirupper, som skal trække og afkøles før brug: Kaffesirup: Kog 0,5 dl hvidt sukker med 0,5 dl vand og en teskefuld god kaffe. Lad den trække i 20 minutter efter at den lige har været oppe at koge, si den gennem en meget finmasket si - fx en tesi - og stil den i køleskabet. Kanelsirup: Samme som overfor, men erstat kaffen med 1 teskefuld stødt kanel. Når sirupperne er klar, er du klar til at mikse, enten vælger du linket overfor, til den helt originale opskrift eller også følger du denne, hvor jeg har byttet om på mængden af kaffe- og kanelsirup simpelthen fordi: Mere vild med kanel er jeg ikke.
  • 4,5 cl gylden rom - jeg brugte Mount Gay
  • 1,5 cl over proof rom - jeg brugte Lemon Hart 151
  • 1 teskefuld hvid creme de cacao - jeg brugte Bols
  • 2 cl friskpresset limejuice
  • 2 cl friskpresset saft af en blodappelsin
  • 1,5 cl kaffesirup
  • 0,75 cl kanelsirup
  • bløb orange bitter
Alt måles op i en shaker med rigeligt is, shake kraftigt, så isen smadres og hæld op i højt glas. Pyntes med pjat og en slange skåret af appelsinskræl.