Slået op d.

Shark – og en opskrift på Curacao

Share

The Shark
Min udgave af Shark fra baren PDT i New York, har faktisk nok ændringer til, at den burde have nyt navn (Husk en Martini med syltede løg i stedet for oliven hedder en Gibson), men jeg kender ingen andre lokale hajer end sildehajen og det navn fænger da ikke rigtigt.

Cocktailen smagte jeg første gang på PDT, da jeg var så heldig at få en plads ved baren i oktober sidste år. Den var faktisk mit første valg, netop fordi den er anderledes end de tunge, brune, rørte cocktails, som cocktailrenæssancen ellers hylder.

Det er en cocktail, der er lige dele tiki og The Dark Ages of Mixology, men lavet med sans for detaljer og gode råvarer.

I min udgave nøjes jeg med en gylden rom – smørinfuseringen springer jeg over. Jeg smagte en smørinfuseret cocktail på No. 2 forleden, hvor sprutten hverken var uklar eller havde en olieret overflade. Indtil jeg magter den proces hjemme hos mig selv, springer jeg over.

Den anden forskel er at jeg bruger grøn Curacao i stedet for blå. Forklaringen er meget simpel: Den er hjemmelavet, af en ældre kone, der ikke havde læsebriller på, da første batch skulle farves.

Jeg greb simpelthen ved en fejl den grønne frugtfarve og havde hældt til, da resultatet i mikseflasken advarede mig om ugler i mosen.

Det er i øvrigt et projekt, jeg kun kan anbefale – men det er nok bedst at kaste sig ud i det i starten af januar, når citrusfrugter er på deres højde og det er muligt at få fat i både frisk bergamotte og frisk pomerans.

  • 4,5 cl gylden rom – jeg brugte Appelton V/X
  • 1,5 cl over proof hvid rom – jeg brugte Wray and Nephew
  • 1,5 cl frisk ananasjuice
  • 2 cl frisk citronsaft
  • 1 cl Frangelico
  • 1 cl hjemmelavet grøn (eller blå) Curacao ***
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 0,75 cl piskefløde
  • Stænk Elemakule Tiki Bitters

Mål alt op i en shaker og shake med rigeligt is, si derefter ned i et lavt glas med knust is i. Pynt med toppen af den ananas, du brugte til at lave saft af og et stribet sugerør.

*** Hjemmelavet Curacao
I et stort syltetøjsglas proppede jeg en Navels appelsin, en bergamotte og en pomerans sammen med en vaniliestang, skåret igennem på langs, otte friske kardemomme kapsler, en stjerneanis, og tre dl sukker. Henover hældte jeg cognac og Aurum snaps i blandingsforholdet 4:1 indtil alt var dækket. (Et alternativ til snapsen er vodka, hvis man helst vil være fri for fx kommen eller dildsmag)

Jeg stillede glasset på mit køkkenbord – dog et sted, hvor det ikke fik sol – og rystede det dagligt i de første 7 dage. Efter 25 dage siede jeg Curacaoen to gange og tilsatte derefter frugtfarve. (Lilla Curacao kunne da iøvrigt også være et hit)