Imperial Opal

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
Imperial OpalMan kan købe sig fattig i flasker med færdigmiksede shots hos købmanden, som smager af lakridsfavoritter som gajol, piratos, tyrkisk peber og sismofytter eller også kan man mikse denne elegante cocktail som forener lakridssmagen fra anis og milde og skønne urter i en himmerigsmundfuld. En voldsomt alkoholiseret en ganske vist - tror ikke det er klogt at drikke mere end en ad gangen og et shot er det altså langtfra- men en himmerigsmundfuld ikke desto mindre. Den stammer fra den kombinerede restaurant og bar Maison Premiere i Brooklyn i New York, hvor østers og cocktails er hovedattraktionen. Stedet har et særskilt kort med absintbaserede cocktails. Jeg har endnu ikke været der, men hørt meget godt om stedet. I cocktailhistorien har den en række forgængere, men med ganske anderledes ingredienser. Navnet opal ligger jo ret ligefor når man ved at absint og andre anisholdige typer spiritus skifter fra klar til mælket, når de møder vand og/eller is.
  • 3 cl absint - jeg brugte Clandestine
  • 1 cl Sambuca
  • 1 cl sukkersirup
  • 1,5 cl gul Chartreuse
  • 3 cl vand
  • rosentinktur - eller rosenvand
Alt undtagen den sidste ingrediens måles op i en shaker med is og shakes. Cocktailen sis nedover knust is i et passen lavt glas. Stænk med rosentinktur - eller rosenvand og pynt med rosenblade og citronskal - evt en kvist lavendel.

Java & Brioche

Java&brioche Jo, dette er stadig en cocktailblog, selvom navnet på dette indlæg antyder morgenmad mere end noget andet. Det er der nu en god grund til, cocktailen er inspireret af et tømmermandsmiddel, som Københavns intellektuelle nød på Cafe Bernina på hjørnet af Strøget og Badstuestræde i sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Bernina var lige som Cafe A Porta på Kongens Nytorv en schweizercafe - fra 1885 drevet af to brødre Tönjachen, som folkeviddet straks døbte Cognaksen. Berninas mest berømte servering var Djævlepunch, som bestod af 17 forskellige slags spiritus. Efter en aften og nat i selskab med Knut Hamsun, August Strindberg, Herman Bang eller Gustav Wied og rigelige kvanta Djævlepunch, havde man brug for noget at rejse sig ved dagen derpå. Her var Bernina leveringsdygtig i rugbrød med skinke og spejlæg til de hårdføre og java og brioche til mere sarte maver. Gustav Wieds novelle Spader Es foregår på Bernina og her bestiller hovedpersonen Absinthe au Lait, for som han forklarer både novellens fortæller og den undrende bartender Hans: Absint pur eller mikset med Vand gør En bitter og ufordragelig! ... Næmen i Mælk! Man bliver saa inderlig forsonlig, saa menneskevenlig stemt! Alt det bedste i En kommer ovenpaa! Man faar Lune, man ... man smiler, man forliger sig med Eksistensen, man bliver overbærende mod sig selv og andre, og det trænger vi alle til! ... Skaal! En googling afslører, at Absinthe au Lait tilsyneladende er frit opfundet af Wied - alle referencer er til hans novelle, så jeg besluttede at omsætte hans ide til virkelighed og at inkludere både java og brioche (skinke og spejlæg ville have været at gå for vidt). Og fuldstændigt i hegnet er ideen om absint og varm mælk nu ikke. Det viser sig at hollænderne har en tradition med sådan nogle små hvide klodser af noget absintessens og sukker, som de opløser i varm mælk.  Og samtidigt med at de intellektuelle spiste skinke og æg eller brioche og drak java til morgenmad på Bernina, frekventerede mang en arbejder en af byens mange mælketoddycafeer, hvor de for 4 øre kunne få et stort glas koldt eller varm mælk og en ordentlig snaps for at komme i gang før arbejdsdagen begyndte. (Nederst ses sådan en café der lå på Nørrebro) Så hvorfor ikke mikse en Java & Brioche?
  • 2 cl absint - jeg brugte Artemisias Butterfly
  • 2 dl mælk - jeg brugte økologisk sødmælk fra Naturmælk
  • En halv briochebolle - bagte den selv og det kan du også
  • En teskefuld malet java
Start med at hæld mælken over brødet og javaen og lad den trække nogle timer i køleskabet. Si den derefter indtil al kaffegrumsen er borte - og brødet selvfølgelig. Hæld absinten op i et glas, der kan tåle lidt varme. Brug derefter enten en mælkeskummer på/til en espressomaskine til at varme mælken op eller gør det forsigtigt i en kasserolle på komfuret, den må ikke koge. Hæld mælken over absinten og rør rundt - pynt med en kaffebønne, hvis du har fast skum på overfladen af din cockail. Maelketoddy.-Stengade Foto: Arbejdermuseet

Flutterby Lassi

IMG_1469 Forleden læste jeg, at den indiske restaurant Verandah i København er kommet på en liste over verdens bedste nye indiske restauranter i magasinet GQ. Der vil jeg vældig gerne hen snart. Undervejs i artiklen var det dog to små ord godt gemt underbeskrivelsen af restaurant Gymkhana i London, der fik mit cocktailblod op at koge: Absint lassi. Efter lidt googling fandt jeg en opskrift og besluttede, at sådan en stærk yoghurtdrik ville passe fint til min søndagsfrokost. Absint er stærke sager, den jeg brugte holder 74 procent alkohol, med en kraftig smag af anis, men yoghurten, dilden og agurken pakker den smukt ind, så det endelige resultat er mildt og blødt. Lidt lige som med den Kærnemælksmargarita jeg miksede for nyligt.
  • 2 cm agurk
  • 3,5 cl absint - jeg brugte Blanche de Fougerolles
  • 5 cl yoghurt - her er fast græsk yoghurt desværre ikke løsningen, så jeg brugte en almindelig sødmælksyoghurt
  • 3 kviste dild
  • 2 cl limejuice - det er dobbelt så meget, som i opskriften jeg fulgte, men ellers ville den færdig lassi have været for sød.
  • 2 cl Gomme Syrup - kan købes færdig, Monin laver en, ellers brug sukkersirup
Start med at skrælle agurkestykket - du har brug for skrællen til pynt, så brug en hurtigskræller og skræl rundt om stykket, så du får een lang skræl. Smat derefter den skrælløseagurk, to af dildkvistene, sukkeret og limejuicen sammen i bunden af en shaker. Det var her jeg smagte mig frem til, at der skulle mere lime juice i. Tilsæt yoghurt og absint, godt med is og shake grundigt - det gør ikke noget, at isen fortynder en lille smule, det hjælper på en smuk konsistens. Dobbeltsi cocktailen op i et glas på stilk, rul den sidste kvist dild ind i agurkeskrællen og pynt med den.  

Ava

Katte og absint passer sammen. Det er ikke noget jeg har fundet på, gamle reklamer for den dragende drik har billeder af katte med snuden i glasset. Mit favorit billede - som hænger i min stue - er plakaten for den forunderlige forretning Absint Depot Berlin. Der kan man få smagsprøver og alt at vide om den sagnomspundne drik og ikke mindst købe varerne og hvad man nu har lyst til af tilbehør. Den seneste udfordring i cocktailblog-legen Mixology Monday er anis, med en opfordring til at finde på noget vildt. Men for en gang skyld holder jeg mig i skindet - katteskindet - for min cocktail er mixet til ære for en venindes nye killing, som hedder Ava og har snuden i alt.
  • 3 cl absint (min holder 74 procent alkohol, hvis din er knap så potent så brug 4,5 cl)
  • Saft af en pommerans (kan købes i velassorterede grøntbutikker i disse uger, men der er ikke rigtig nogen erstatning)
  • En halv pommerans med sten udtaget og skåret i fire
  • En spiseskefuld økologisk sukker
  • 1 cl Frederiksdal New Nordic Likør
  • Dansk vand
Put pommeransstykkerne, sukkeret og saften i bunden af en shaker og smat det hele ud med skaftet af en grydeske eller en mudler. Tilsæt derefter absint og is og ryst. Fyld et fint vinglas - eller et absintglas - med knust is, si cocktailen ned over, fyld op med dansk vand og hæld forsigtigt likøren ud over overfladen, min trængte dog straks ned i drinken. Nyd - også det sidste efterhånden som isen smelter og cocktailen skifter karakter og styrke. Og bare for en sikkerhedsskyld: Katte skal selvfølgelig ikke så meget som smage en dråbe absint.

Monkey Gland

Jeg kan godt se, at jeg bevæger mig længere og længere ind i universet af cocktails med vanvittige navne. Men navngivning er mindst det halve af en drink, et forkert navn kan forhindre en cocktail i at få berettiget popularitet. Det omvendte skal nu nok også være tilfældet og der er jo tilsyneladende et stort og umætteligt marked for sjusser med sjofle navne. Navnet The Monkey Gland er egentlig mere deprimerende end noget andet. Cocktailen er nemlig opfundet på Harry’s Bar i Paris, inspireret af en række operationer, som en russisk-fransk læge udførte i Paris i 20’erne. Han indopererede væv fra abers testikler i mandlige patienters ditto. Med løftet om et liv med evig ungdom og dermed evig virilitet. Der var tale om en af de første større serier af xenotransplantationer, hvor man overfører væv fra en art til en anden, med mennesker som modtagende part. (Tanken er i øvrigt for mig betydeligt mere skræmmende end mange gmo-ideer ) Operationerne virkede ikke overhovedet, selvom lægen påstod noget andet. Frem til starten af 30’erne, hvor indgrebet blev så upopulært, at det blev stoppet, blev det udført på flere end 1500 mænd. Blandt dem formentlig det moderne Tyrkiets fader, Kemal Atatürk. Operationerne nød stor offentlig opmærksomhed og gav stof til både sange og altså også navnet på en cocktail, som ligefrem gav anledning til en artikel i Washington Post i 1923. Når man så har fordøjet alt det, så er det faktisk en ok cocktail. Ikke fantastisk, som Aviation eller The Corpse Reviver II, men ok.
  • 5 cl gin
  • 5 cl friskpresset appelsinjuice
  • tsk granatæble saft
  • tsk absinth
Røres kraftigt med is og sis op i et martini- eller cocktailglas, pynt evt. med et kirsebær.

Corpse Reviver II

En reparationsbajer, en lille sort på tom mave eller en morgenbitter har i umindelige tider været vores foranstaltninger mod tømmermænd. Men på klassiske, udenlandske cocktailbarer går man anderledes grundigt til værks og der findes hele grupper af cocktails kun udviklet for at bekæmpe den foregående aften - og nats - udskejelser. En af grupperne omtales som The Corpse Revivers i en af verdens mest berømte cocktailbøger The Savoy Cocktail Book fra 1933. Nr. to regnes af de fleste for den mest velkomponerede af disse drinks, der kan vække de døde, og om hvilken cocktailbiblens forfatter Harry Craddock skriver: Four of these taken in swift succession will unrevive the corpse again. Nu har jeg lykkeligvis aldrig brug for at rejse mig ved det træ, jeg er faldet, så jeg aner ikke, hvordan denne cocktail vil smage klokken 11 om formiddagen dagen derpå. Men efter 17 med en lille skål rodfrugtschips er den en pragtfuld start på en lørdag aften.
  • 3 cl gin
  • 3 cl Lillet Blanc
  • 3 cl Cointreau
  • 3 cl siet, friskpresset citronsaft
  • stænk absint
  • et cocktailbær
Et cocktailglas sættes på køl- en champagneskål er vist det klassiske valg - og så shakes alle ingredienser undtagen absint med is. I bunden af glasset anbringes cocktailbærret - jeg bruger Amareno - og cocktailen sies i glasset. Til sidst stænkes absinten i.