Danske gin og ginmagere og The Potential Reviver

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
I alt for mange år var bøger på dansk om cocktails og drinks oversættelser af ringe kvalitet. Ofte bare dårligt illustrerede opskriftssamlinger, med striber af uinteressante drinks. Undtagelserne er dog Ole Knudsens bøger og Pernille Florios lille hæfte fra 2004. Det hul i markedet er dog stille og roligt ved at bliver fyldt ud af nye kvalitetsudgivelser fra danske bartendere og spirituseksperter. Så hvis der er bøger om cocktails eller spiritus på ønskesedlen hos folk du er på julegave med, så er der historisk meget at vælge imellem i år. En af årets udgivelser - Danske gin og ginmagere - er skrevet af Christian Wendelboe og i mit arbejdsliv er jeg kollega til hans far. Jeg har fået et anmeldereksemplar forærende. Danske gin og ginmagere er en bog der formår at gøre mange ting godt - samtidigt: Først og fremmest at give indsigt i det næsten eksponentielt voksende udbud af dansk produceret/udtænkt gin, dernæst at give en fin indføring i hjemmebartenderiets kunst. Bogen indeholder oveni hatten flere end 50 opskrifter på cocktails - både klassiske og flere end 30 nyudviklede, der specielt fremhæver en række af de omtalte danske gins. Og Christian Wendelboe har skam også et øje for, at for mange er gin lige så selvfølgeligt forbundet med tonic som Tintin med Terry, så han har både tonicens historie med og en gennemgang af de tonics, han vil anbefale. Som han skriver:
Du kan sagtens ødelægge en god gin med en dårlig tonic, men du kan derimod lave en anstændig Gin & Tonic på en middelmådig gin og en god tonic.
Det er så sandt, som det er skrevet. Der er med andre ord tale om en sprutbog, der favner bredt uden at gabe over for meget og det er en bog der både kan læses og bruges. Sådan nogen kan jeg godt lide. På læseområdet er der er en gennemgang af ginnens historie, så ingen mere behøver at tro at det er et affaldsprodukt fra whiskeyproduktion, som jeg har hørt den klare drik beskrevet som. Og også selve processen med at destillere alkohol gennemgås. Bogen kan læses fortløbende eller bruges om opslagsværk, selvom en indholdsfortegnelse i det sidste tilfælde ville have været dejlig. Bogen er letlæst og forfalder aldrig til nørderi for nørderiet skyld. Jeg må sige, at undervejs i læsningen havde jeg svært ved ikke at fare ud efter shaker og is for at prøvesmage nogle af cocktailsene eller at shoppe amok på nettet, efterhånden som tankerne bag og beskrivelser af de enkelte gins blev præsenteret. Der er med andre ord al mulig grund til at Danske gin og ginmagere ligger under en masse juletræer i år - eller køb den til dig selv, hvis du ikke kan vente. Og så måtte jeg da også smage mindst en af bogens nyudviklede cocktails. Flere fangede mine smagsløg, men da jeg nåede til siden 71 var jeg solgt: En dansk udviklet Tiki-cocktail på gin. What's not to like. Hvis man nærlæser de 27 opskrifter i Tiki-appen over dem alle -  Total Tiki - der indeholder gin, er det kun 8 af dem, der ikke også indeholder rom og/eller cognac. Nu indholder mit cocktailbibliotek endnu en (næsten) ren gin Tiki-cocktail.

The Potential Reviver

Den er et dejligt bekendtskab; frisk, let, men med tydelig Tiki-DNA: Orgeat, appelsin- og bananlikør gør deres. Den er nu i fast rotation i Asserbo. Cocktailen er udviklet til Marstal no 31 gin - jeg kan ikke gennemskue om den er udviklet af Christian Wendelboe selv, af Magnus Hamann eller af de to i samarbejde. Under alle omstændigheder holdt jeg mit Dankort i ro mens jeg læste bogen, så jeg har ikke fået shoppet endnu, men appelsinskal er en af Marstal no 31s karakteristika og til min fødselsdag fik jeg en flaske Copenhagen Distillerys Copenhagen Orange Gin. Den brugte jeg efter princippet: Opskrifterne i Danske gin og ginmagere fungerer sikkert bedst med den gin, de er udviklet til, men bør også fungere med andre. Så here goes:
  • 4 cl gin - jeg brugte altså Copenhagen Orange Gin
  • 1 cl snaps - jeg brugte D Aurum fra Den Ny Spritfabrik
  • 1 cl bananlikør - jeg brugte Giffard Banane du Bresil
  • 1 cl orangelikør - jeg brugte Pierre Ferrand Dry Curacao
  • 1 cl orgeat - Giffards orgeat
  • 2 cl citronsaft
  • 2 bløb orange bitter
Jeg smed alt i en shaker med is og dobbeltstrainede over frisk is i et lavt glas. Pyntede med to halve appelsinskiver. Og da jeg lavede cocktail igen erstattede jeg den 1 cl snaps med en ekstra cl gin, det blev cocktailen ikke dårligere af.

Winter Goodbye

Winter Goodbye Forårssolen får mennesker og dyr til at gøre de mest forbløffende ting. Mig sendte den lige lukt i grøntsagsskuffen med trang til at muge ud. Et gammelt blomkålshoved, som i løbet af den seneste uge, bare er blevet mere og mere sølle, blev i løbet af 10 knivhug og lidt besværgelser forvandlet til juice af mit juiceapparat. Og må jeg sige en bedårende juice: Mælkehvid, pikant og aromatisk. Den smager af peber, sukker og nødder og dufter af p...;) Jeg tænkte, hvis jeg tilsætter en vinterjuice noget sommer, så får jeg en forårscocktail, for alle ved, at foråret er gennemsnittet af vinteren og sommeren:)
  • 6 cl gin - jeg brugte Tarquin's (og hvis du vil vide mere om denne fremragende gin - og andre - så melder du dig til et af disse arrangementer)
  • 0,75 cl bananlikør - jeg brugte Giffard Banane du Bresil
  • 1,5 cl limesaft
  • 3 cl blomkålsjuice
Mål alle ingredienserne op i en shaker, tilsæt is og ryst kraftigt. Si cocktailen op i en cocktailskål, eller et andet fint glas på stilk, pynt med en skive lime.  

Bananary Buzz

Bananary I sidste uge holdt jeg et lille cocktailseminar for nogle af mine kolleger. Det var vældigt fornøjeligt og det er altid sjovt at introducere nye folk for den magiske alkymi, som mesterlig cocktailmiksning nu engang er. Jeg vil ikke påstå, at denne cocktail nødvendigvis er et mesterligt miks, men jeg er nu ganske tilfreds med den. Den er helt åbenbart en videreudvikling af en Manhattan, men først og fremmest er den en hyldest til den følelse - det buzz - man får, når man drikker. En af kursisterne mindede mig om, at det er en helt speciel følelse, når man får god, stærk alkohol i kroppen sådan en sen fredag eftermiddag foran en friweekend. Der er jo simpelthen ingen grænser for, hvor klog, smuk og på toppen af verdenen man føler sig efter en, max to velmiksede cocktails. (Husk Dorothy Parkers kloge ord: After three I am under the table, after four I'm under the host.) Og så fordi der til en god cocktail hører en god snack, så lavede jeg også lige en portion stærke, søde jordnødder fra en opskrift, jeg fandt omkring Thanksgiving på bloggen Not without Salt. Jeg erstattede dog timian med rosmarin - og mine var færdige efter 12 minutter i en 175 grader varm ovn.
  • 6 cl rye whiskey - jeg brugte Rittenhouse 100 (holder 50 procent og bidrager med solid buzz )
  • 0,75 cl sød, rød vermouth - jeg brugte Carpano Antica
  • 0,75 cl bananlikør - jeg brugte Giffared Banane du Bresil
  • 0,75 cl Maraschino - jeg brugte Luxardo
  • 0,75 cl limejuice
  • 0,75 cl sukkersirup kogt af puddersukker.
Mål alle ingredienserne op i et røreglas, tilsæt is og rør, til cocktailen er meget kold. Si den op i et lavt glas med en stor isklump i.  

Tøppe

I morgen er en dag, som mange har set frem til med glæde: Det internationale melodi grand prix skal afgøres i København. En af dem er DRs speaker Ole Tøpholm. Denne cocktail har jeg lavet til ham - jeg har søgt inspiration i en af mine egne favoritter - Mai Tai - og så det danske forår, som er så usædvanligt frodigt i øjeblikket. Rabarber strutter af energi og kraft. Så mix den, nyd den og lad op til i morgen:
  • 6 cl gylden rom - jeg har brugt Mount Gay XO (nej, ingen flad vits -  bare en vidunderlig rom)
  • 3 cl bananlikør - jeg har brugt Giffard Banane du Bresil
  • 1,5 cl orgeat - mandelsirup som fx Giffard laver
  • 3 cl friskpresset limejuice
  • Rabarbersaft - Bornholms Mosteri laver en fornem udgave, hvis man ikke orker at koge saften selv
Hæld de første fire ingredienser i en shake med is - shake kraftigt. Put halvdelen af den lime du lige har presset i et højt glas og godt med is. Si shakerens indhold i glasset, fyld op med rabarbersaft - stik et sugerør og en rørepind i cocktailen.

Bananarac

Søndag formiddag stod på noget træls havearbejde, som bare skulle overstås. Hvad kunne så være bedre end at arbejde med en god cocktail-historie i ørerne? Det blev til et genhør med Barnard DeVotos cocktailmanifest The Hour fra 1948. På den ene siden en lidt bedaget tekst, men på den anden side fuld af fabelagtige formuleringer om alt, hvad gnavpotten fandt afskyeligt i verden - først og fremmest oplistet i disse tre overskuelige punkter:
(1) rum, (2) any other sweet drink, and (3) any mixed drink except one made of gin and dry vermouth in the ratio I have given.
DeVotos foretrukne ratio er 1 del vermouth til 3,7 dele gin - gerne mere gin, men aldrig mindre. Mens jeg lyttede og arbejdede lagde jeg planer for, hvilken cocktail jeg skulle have før maden og måske fordi han svovlede sig helt ned i vrede over alt fra kogebøger til whiskey-cocktails, så tænkte jeg: Det er nu min nye bananlikør skal forvandles til en Bananarac. Endelig er jeg nemlig blevet indehaver af en bananlikør, der hverken er selvlysende gul eller stinker af kunstig banan. Juuls dejlige vinhandel skaffede mig en flaske Giffard Banane du Bresil, som er et smukt ægteskab mellem banan og cognac. Mens jeg miksede morede jeg mig lidt i mit stille sind over, at i mange kredse er Bernard DeVoto helt glemt, mens hans kone bliver husket for, at det var hende der skaffede Julia Child en forlagskontrakt, da Child og hendes to medforfattere kæmpede for at få udgivet Mastering the Art of French Cooking. Og da Bernard døde i en relativt ung alder, ernærede Avis DeVoto sig selv og deres sønner ved at finde talentfulde kogebogsskribenter. Noget af en pille at sluge i den hinsides for en mand der skrev, om især kapitlet om alkoholiske drikke, som var et must i 40’ernes og 50’ernes kogebøger:
As I have shown, the basic idea was to see how many ingredients you could put into a drink, especially a cocktail, and still survive. Year by year, that mania of our national adolescence killed more Americans than smallpox, the Colt revolver, or the Indian. Yet publishers go on endorsing the same toxins to more than a million women a year.
Men når det kommer til stykket tror jeg såmænd, at Bernard selv ville have grinet af det. Manden havde humor, selv om den var både mørk og sardonisk. Bananarac vil han nu hverken have kunnet lide eller le af, dertil tog han sit eget sprutmanifest alt for seriøst, men den er en meget interessant blanding af det frivole og det seriøse - og ja, den er et twist på den klassiske Sazerac:
  • 3 cl Rye Whiskey - jeg brugte Old Overholt
  • 3 cl Cognac - jeg brugte Pierre Ferrand 1840
  • 1,5 cl bananlikør - hvis ikke du kan få fat i Giffard’en, så overvej en anden cocktail
  • En halv barteskefuld simpel sirup (lige dele sukker og vand kogt sammen og afkølet kan holdes sig i flere uger på køl)
  • Et dash Angostura
  • En smule absint
Kom de fem første ingredienser i et røreglas med is og rør til blandingen er meget kold. Hæld en lille slat absint i et Old Fashioned glas - eller et andet lavet glas - slyng det rundt, så der kommer absinth på hele indersiden af glasset. Si nu cocktailen i glasset over en stor eller et par ganske store isterninger. Det går ikke med små isterninger, så smelter de for hurtigt og fortynder cocktailen for meget.