Slået op d.

Bananarac

Share

Søndag formiddag stod på noget træls havearbejde, som bare skulle overstås. Hvad kunne så være bedre end at arbejde med en god cocktail-historie i ørerne?

Det blev til et genhør med Barnard DeVotos cocktailmanifest The Hour fra 1948. På den ene siden en lidt bedaget tekst, men på den anden side fuld af fabelagtige formuleringer om alt, hvad gnavpotten fandt afskyeligt i verden – først og fremmest oplistet i disse tre overskuelige punkter:

(1) rum, (2) any other sweet drink, and (3) any mixed drink except one made of gin and dry vermouth in the ratio I have given.

DeVotos foretrukne ratio er 1 del vermouth til 3,7 dele gin – gerne mere gin, men aldrig mindre.

Mens jeg lyttede og arbejdede lagde jeg planer for, hvilken cocktail jeg skulle have før maden og måske fordi han svovlede sig helt ned i vrede over alt fra kogebøger til whiskey-cocktails, så tænkte jeg: Det er nu min nye bananlikør skal forvandles til en Bananarac.

Endelig er jeg nemlig blevet indehaver af en bananlikør, der hverken er selvlysende gul eller stinker af kunstig banan. Juuls dejlige vinhandel skaffede mig en flaske Giffard Banane du Bresil, som er et smukt ægteskab mellem banan og cognac.

Mens jeg miksede morede jeg mig lidt i mit stille sind over, at i mange kredse er Bernard DeVoto helt glemt, mens hans kone bliver husket for, at det var hende der skaffede Julia Child en forlagskontrakt, da Child og hendes to medforfattere kæmpede for at få udgivet Mastering the Art of French Cooking. Og da Bernard døde i en relativt ung alder, ernærede Avis DeVoto sig selv og deres sønner ved at finde talentfulde kogebogsskribenter.

Noget af en pille at sluge i den hinsides for en mand der skrev, om især kapitlet om alkoholiske drikke, som var et must i 40’ernes og 50’ernes kogebøger:

As I have shown, the basic idea was to see how many ingredients you could put into a drink, especially a cocktail, and still survive. Year by year, that mania of our national adolescence killed more Americans than smallpox, the Colt revolver, or the Indian. Yet publishers go on endorsing the same toxins to more than a million women a year.

Men når det kommer til stykket tror jeg såmænd, at Bernard selv ville have grinet af det. Manden havde humor, selv om den var både mørk og sardonisk.

Bananarac vil han nu hverken have kunnet lide eller le af, dertil tog han sit eget sprutmanifest alt for seriøst, men den er en meget interessant blanding af det frivole og det seriøse – og ja, den er et twist på den klassiske Sazerac:

  • 3 cl Rye Whiskey – jeg brugte Old Overholt
  • 3 cl Cognac – jeg brugte Pierre Ferrand 1840
  • 1,5 cl bananlikør – hvis ikke du kan få fat i Giffard’en, så overvej en anden cocktail
  • En halv barteskefuld simpel sirup (lige dele sukker og vand kogt sammen og afkølet kan holdes sig i flere uger på køl)
  • Et dash Angostura
  • En smule absint

Kom de fem første ingredienser i et røreglas med is og rør til blandingen er meget kold. Hæld en lille slat absint i et Old Fashioned glas – eller et andet lavet glas – slyng det rundt, så der kommer absinth på hele indersiden af glasset. Si nu cocktailen i glasset over en stor eller et par ganske store isterninger. Det går ikke med små isterninger, så smelter de for hurtigt og fortynder cocktailen for meget.

Slået op d.

Roffinac

Share

Denne cocktail – som rettelig er en highball – er en genopdaget klassiker fra New Orleans. Alt tyder på, at den er et lidt usædvanligt ægteskab mellem byens franske og tyske rødder.

Cognac var oprindelig basis for de fleste New Orleans cocktails – i Roffignac bliver den blandet med hindbær-eddike-saft, som tyske immigranter bragte til byen.

Det er ganske nemt at lave hindbær-eddike-saft, men det tager lidt tid. I hvert fald et døgn eller mere. Metoden kan også bruges til andre friske bær.

Bland lige dele friske bær og sukker i en skål – brug en med låg – og stil den i køleskabet eller et køligt sted i dit hjem. Kig til bærrene efter et døgn, hvis du er tilfreds med den mængde væde sukkeret har trukket ud af dem, så si dem fra ellers lad blandingen trække lidt længere. Min endte med at trække i tre dage, men da var bærrene på nippet til at gå i opløsning og de må selvfølgelig hverken rådne eller mugne.

Når bærrene er siet fra, så ryst til alt sukkeret er opløst i saften og tilsæt derefter i små doser eddike indtil du finder den balance mellem sødt og surt, du bedst kan lide.

Jeg brugte en helt almindelig hvid eddike, men man kan både bruge æbleeddike, hvidvinseddike og hvad man ellers har lyst til.

Så er er du klar til at mikse cocktailen:

  • 6 cl cognac
  • 4 cl hindbær-eddike-saft
  • Dansk vand

Hæld cognac og saft over is i et højt glas, tilsæt derefter dansk vand til cocktailen har den rigtige styrke til din smag. Pynt med nogle cocktailbær – und dig selv at lave dem selv engang.

Slået op d.

Trinidad Sour

Share

Den klassiske definition på en cocktail er spiritus, sukker, vand og bitter. Denne moderne cocktail opfylder kriteriet, men på en noget usædvanlig måde. Der er nemlig mere bitter end basisspiritus i den.

Den er opfundet af Guiseppe Gonzales, som er på nippet til at åbne en cocktailbar – en til – i New York, som vil give sine gæster en rundtur i cocktailens historie, men samtidig er han altså selv en udvikler af nye cocktail, så hvordan det kommer til at spænde af bliver interessant at finde ud af, skulle man en dag komme forbi.

Det første man bemærker ved en Trinidad Sour (th )er dens farve og karakter, den en rød-brun og mælket at skue, nærmest levret.

Den minder faktisk en smule om et eller andet blodprodukt, som en patient skal have intravenøst fra en lille pose. Det ved jeg ikke om jeg synes ser ubetinget appetitvækkende ud, men den dufter herligt.

Fra første sip spærrer man øjnene op, det er en forbløffende og overvældene smag, lige dele julekrydderi og noget let medicinsk dog mest til julesiden.

  • 2 cl Angostura Bitter – jeps det er cirka 50 gange så meget som en dråbe
  • 2 cl Orgeat
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 2 cl Rye Whiskey

Alt shakes med is og sis op i et fint lille sherry- eller portvinsglas.

Jeg havde på forhånd læst mig til, at Angosturaen tilfører cocktailen en vis kirsebærsmag og derfor fik jeg en ide til en twist, som jeg miksede parallelt, så jeg straks kunne sammenligne. Lad os kalde den Trinidad Cherry Sour:

  • 2 cl Angostura bitter
  • 2 cl Orgeat
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 0,5 cl Frederiksdal kirsebærvin – jeg brugte Nielstrup Mark
  • 0,5 cl cognac

Shakes med is og sis op i endnu et fint lille glas på fod,

Og så er det bare at smage sig frem. Mit kirsebærtwist blev meget julet i det og det er desværre ikke en smag, jeg er super glad for, men det er der jo andre der er.