Mandarin Dreams

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel
I går smed jeg en mandarin efter en kollega. Det var nær gået galt, den var knaldende hård. Til formiddag kiggede jeg mismodigt på skålen med de resterende mandariner, de fleste var lige så hårde, men så fik jeg en ide. De måtte da kunne omsættes til saft - og saften omsættes til cocktails og jelly shots. Shotsene først: Jeg lod mig inspirere af disse candy corn shots.
  • 2 x 8 gram gelatinepulver
  • kondenseret mælk
  • Hvid Creme de cacao
  • Absolut Vanilje vodka
  • Friskpresset mandarinsaft
  • Cointreu
  • Orange bitter
Jeg besluttede mig for at nøjes med to lag - et mælket og et klart. Til det mælkede strøede jeg 8 gram gelatine pulver i 33 ml vand, som derefter forsigtigt blev varmet op under grundig omrøring til gelatinen var helt opløst. I en skål blandede jeg 33 ml kondenseret mælk og 16 ml Absolut vanilje og 16 ml hvid creme de cacao. Deri hældte jeg gelatinevandet og så var det bare at fordele væsken rundt i nogle små silikoneforme. Og stille dem i køleskabet. Det klare lag blev til ved at strø 8 g gelatine pulver i 50 ml mandarinsaft. Igen blev væsken forsigtigt opvarmet til gelatinen var opløst. Denne blanding blev hældt i 50 ml Cointreau tilsat et par stænk orange bitter. I mellemtiden var det mælkede lag blevet fast nok til, at det klare kunne hældes på. Og så var det tilbage i køleskabet og i gang med min alternative Blood and Sand.
  • 2 cl Rye Whiskey
  • 1 cl rød vermouth
  • 1 cl Nielstrup Mark kirsebærvin
  • 4 cl friskpresset mandarinsaft.
Alt blev rystet over is. Serveres i et shotglas eller tilsvarende. Nu var det jo nærmest kun en mundsmag, men jo må sige, den gamle klassiker holder maks i denne udgave. Kirsebærvinen er noget mindre sød end den traditionelle Cherry Heering, der anbefales, men med mandarinsaft i stedet for appelsinsaft går det fint. Og så kan man jo lave en lille snack, hvis man finder en antydningsvis moden mandarin i sin skål: Steg tynde streger af god bacon og vikl dem om mandarinbåde, straks de tages af panden, før de bliver stive og sprøde.

White Lady

Og nej, jeg genbruger ikke bare billedet af The 20th Century Cocktail. Så ens som de ser ud, er de to cocktails helt forskellige. The White Lady er en sour - strengt taget en Sidecar, hvor cognacen er skiftet ud med gin. Som altid er oprindelsen omdiskuteret. Måske opfandt Harry MacElhone den i 1919, lige da han var kommet til Europa fra USA, hvor forbudstiden fratog ham hans erhverv. Men så må hans hjerne have taget skade af sejlturen over Atlanten, for hans version bestod af Creme de Menthe, Cointreau og citronsaft - og så er det jo ikke en cocktail, for, hvor er spiritussen? Måske er den opfundet af Harry Craddock på The Savoy i London i 1929 og han havde styr på sagerne med gin, citronsaft og Cointreau. Og den skulle være Gøg og Gokkes favorit. Who knows, who cares? Den smager fornemt - tør, saftig og helt fløjsblød på grund af æggehviden, som hverken Harry eller Harry havde fundet på.
  • 6 cl gin - London Dry
  • 2 cl Cointreau
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • en slumpent ophældt æggehvide fra et lille, salmonellafrit æg fra en fri og lykkelig høne. (Med andre ord brug ikke meget tid på at få alt hvide delt fra blommen, gem resten til morgenrøræggene.)
Alt smides i en shaker med rigeligt is. Shake længe og energisk, så æggehvide bliver emulgeret med resten af drinken. Servér i cocktailglas med citronfittelihut.

Corpse Reviver II

En reparationsbajer, en lille sort på tom mave eller en morgenbitter har i umindelige tider været vores foranstaltninger mod tømmermænd. Men på klassiske, udenlandske cocktailbarer går man anderledes grundigt til værks og der findes hele grupper af cocktails kun udviklet for at bekæmpe den foregående aften - og nats - udskejelser. En af grupperne omtales som The Corpse Revivers i en af verdens mest berømte cocktailbøger The Savoy Cocktail Book fra 1933. Nr. to regnes af de fleste for den mest velkomponerede af disse drinks, der kan vække de døde, og om hvilken cocktailbiblens forfatter Harry Craddock skriver: Four of these taken in swift succession will unrevive the corpse again. Nu har jeg lykkeligvis aldrig brug for at rejse mig ved det træ, jeg er faldet, så jeg aner ikke, hvordan denne cocktail vil smage klokken 11 om formiddagen dagen derpå. Men efter 17 med en lille skål rodfrugtschips er den en pragtfuld start på en lørdag aften.
  • 3 cl gin
  • 3 cl Lillet Blanc
  • 3 cl Cointreau
  • 3 cl siet, friskpresset citronsaft
  • stænk absint
  • et cocktailbær
Et cocktailglas sættes på køl- en champagneskål er vist det klassiske valg - og så shakes alle ingredienser undtagen absint med is. I bunden af glasset anbringes cocktailbærret - jeg bruger Amareno - og cocktailen sies i glasset. Til sidst stænkes absinten i.