Slået op d.

Rødbeder rødbeder

Share

I slutningen af marts deltog jeg i Copenhagen Spirits and Cocktail, hvor jeg var til et fint foredrag af Jacob Briars, der fortalte, hvad det er, meget dygtige cocktailbarer kan. Undervejs fik vi serveret smagsprøver fra nogle af de bedste.

En af dem stammer fra en nu lukket cocktailbar i Melbourne i Australien, der hed Dar Raum, cocktailen hedder Bax Beet Pinot og var aldeles fremragende.

Faktisk hjemsøgte den mine smagsløg i en sådan grad, at jeg bare måtte have en opskrift. Det fik jeg og så skruede jeg lidt på den, så der nu er tale om en:

Ode til Bax Beet Pinot

  • 2 cl Fernet Branca
  • 1,5 cl Dubonnet
  • 1,5 cl lime juice
  • 1,5 cl rødbedesaft
  • 3 cl malt sirup (jeg blandede en del sirup med to dele varmt vand og rystede glasset kraftigt)

Alle ingredienser hældes i en shaker med is og rystes til shakeren er kold og tiliset, sis op i et martini glas.

Nu er der det ved rødbedesaft, at det kræver en del skrællen og hakken og at man, uanset hvordan man griber opgaven an, ender med at have røde hænder, rød karklud, rødt køkkenbord osv. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gå all in.

Jeg gav mig derfor i kast med at brygge noget som vel kan kaldes rødbedeøl efter samme princip, som jeg brygger ingefærøl.

Det vil sig at revet rødbede blev blandet med noget sukker, noget citron, en skefuld lakridsrodspulver og en lille ært gær. Vand på og i en to liters sodavandflaske.

Brygget bryggede så kraftigt, at det endte med en fontæne af rødbedeskum, da jeg efter 24 timer ville lukke lidt af trykket af flasken, men det færdig produkt blev mildt og fint med masser af bobler og en let undertone af gær til rødbedens jordsmag. Og så var jeg klar til min egen rødbede cocktail:

Rødbede Cooler

  • 2 cl gin
  • 2 cl Fernet Branca
  • 1 cl citronsaft
  • 1 cl Kirsebærlikør som fx Cherry Heering
  • 1 cl maltsirup
  • 8 cl rødbedeøl

De fem først ingredienser røres med godt med is i et højt glas, derefter hældes rødbedeøllet ved og cocktailen pyntes med en skive citron, som efter at være dyppet i en blanding af sukker og lakridsrodspulver, lige får en skorpe på en varm pande – og så et stykke passende long drink pyntepjat – evt et par sugerør.

Slået op d.

Opera

Share

Så vender jeg lagt om længe tilbage til min elskede gin efter en lang tur i rommens univers.

Opera cocktailen var et stort hit på Harry’s New York bar i Paris i 1920’erne, men siden er den vist gået i gemmebogen. Og så indeholder den Dubonnet, som var et stort hit, når mine forældre serverede den i et lille glas med is forud for gryderet og ostbord i 70’erne.

Opera er bestemt et sip vær, men næppe en cocktail, jeg vil lave ofte

  • 6 cl gin
  • 0,75 cl Dubonnet
  • 0,35 cl Maraschino
  • Orange bitter

Alt hældes over is en shaker eller røreglas og shakes eller røres. Den bliver klar, hvis den røres og uklar hvis den shakes.

Sis op i et cocktailglas og pyntes med en snut appelsin.

Og så passer den ret godt til lidt toast med potted shrimp. Som sikkert også er den engelske dronnings favorit, sammen med Dubonnet.