The Stanley Daiquiri

FacebookTwitterRedditStumbleUponDel

IMG_0402
Jeg har en svaghed for ældre amerikanske madretter – sådan nogle man finder i Joy of Cooking eller tilsvarende kogebøger.

I nat faldt jeg over en sær opskrift som involverede bøf og banan – det skete cirka samtidig med at jeg forsøgte at finde ud af, hvordan jeg kunne løse opgave i den månedlige cocktailleg Mixology Monday: At mikse en cocktail med en ingrediens langt over 50 procent alkohol.

Og så præsenterede svaret sig lige for næse af mig: En daiquiri med banan og peberod.

Den kan ikke hedde andet end The Stanley Daiquiri – opkaldt efter bøffen og med behørig respekt for opskrifter som The Hemingway Daiquiri (som efter min mening er ganske ubalanceret fordi der ikke er sukker i – Hemingway var bange for diabetes).

  • 3 cl hvid rom – jeg brugte Plantation 3 star
  • 3 cl Wray and Nephew overproof hvid rom
  • 3 cl friskpresset saft af hvid grapefrugt
  • 1,5 cl peberrodssukkersirup – kog lige dele sukker og vand med godt med nyrevet peverod og afkøl det – lad peberroden trække i sukkersiruppen og si den først ud ved brug
  • 1,5 cl bananlikør – jeg brugte Giffard Banane du Bresil

Mål alt op i en shaker og shake i 20 sekunder – si ned i en cocktailskål eller et tilsvarende glas på stilk.

Og Steak Stanley? Selvfølgelig lavede jeg den til.