Det var tilsyneladende ubeskriveligt nemt at være drinksopfinder i cocktailens barndom. I hvert fald virker det lidt grinagtigt at den klassiske martini skifter navn, fordi et oliven skiftes ud med et syltet løg.
Men sådan er det:
Gin-hvid vermouth-oliven: Martini
Gin-hvid vermouth-syltet løg: Gibson
Så må man jo bare gøre en ekstra indsats selv – min var hjemmesyltede løg på en god venindes hjemmeavlede perleløg.
- 6 cl gin – London Dry
- 2 cl hvid martini – jeg brugte Lillet Blanc
- 1 syltet løg*
Fyld en shaker op med is, hæld gin og vermouth over. Ryst og mærk hvordan kulden trænger ud gennem den tynde shaker.
Si op i et cocktailglas – sæt det syltede løg på et lille plastikspyd i en passende farve. Nyd.
* Hjemme syltede perleløg
- 150 g perleløg uden skræl og med ren top og bund
- 3 dl hvid eddike – eller et miks af hvidvinseddike, champagne eddike og japansk eddike
- 2 dl koldt vand
- 1 spsk salt
- 1 tsk syltekrydderi plus et lille øre stjerneanis og en hel kardemomme
- 150 sukker
Put alt i en gryde opvarm til kogepunktet, kog i et minut og hæld derpå på skoldet glas og sæt på køl. Kan spises efter et døgn.