Ind gennem en port – vend dig lige rundt og nyd den fra indersiden, eller gem den lille overraskelse til du skal hjem – op ad trappen, ind ad døren og så står der måske en venlig mand og byder dig velkommen.
Ellers finder du en af byens bedst bevarede hemmeligheder på højre hånd: Moltkes bar.
Når du går ind i baren forlader du palæets strålende barok og dukker ind i Hans Christian Varnæs’ mahognifinerede kontor i Korsbæk Bank.
Det er en ganske forbløffende oplevelse. Baren lukker sig omkring sine gæster. Det er en anden verden, et perfekt sted at lægge stress og jag bag sig.
Kortet byder på masser af klassikere og et sikkert udvalg af cocktails som allerede fremstår som nye klassikere. Mottoet er at man ikke piller ved det perfekte.
Den påstand kastede vi os ud i at faktatjekke med en rundrejse i kortet: Corpse Reviver II, Clover Club, Ramos Gin Fizz og Sazerac. Vi fik dog kun tre hver 😉
Hver og en var de smukke cocktails – de to med æggehvide, Clover Club og Ramos Gin Fizz, var shaket så skummet var fløjlsblødt og magisk, den slags kræver håndelag.
Reviverne fik et overraskende twist af en druebaseret gin og orange bitter og Sazerac’erne ankom i mere end blot et absintskyllet glas. Til cocktailen hørte en bivogn med den grønne fe, en storartet servering.
Det er ikke en bar der går amok i garnish, stilen er helt nøgtern med focus på at cocktails nu engang skal drikkes og ikke spises.
Ikke at der ikke er lidt at nippe til. Aftenens måske største overraskelse var nemlig et sølvfad med croutoner af vældigt velsmagende brød og mundrette firkanter af god ost.
Og så får man selvfølgelig rigeligt med velskænket postevand til sine cocktails, så man ikke lider overlast dagen derpå.
Moltke er et sted, hvor man har lyst til at komme tilbage fordi man fra første sekund føler sig velkommen og kvaliteten er tårnhøj.
Nu er vi tilbage i cocktailens barndom. Jerry Thomas skrev om sours i sin barmanual fra 1862. Det er en klasse af cocktails, så man kan lave dem med alt fra cognac til rom.
