Måned: januar 2012

Udgivet i af

Martinez

Så er vi tilbage i cocktails’enes tidligste barndom. The Martinez optræder i Jerry Thomas barbog og er måske opfundet af ham til en kunde, der var på vej til Martinez i Mexico.

Under alle omstændigheder er de fleste cocktailhistorikere enige om, at Martinez er en stamfader – måske endda faderen – til vore dages martini.

Og ud over det åbenlyse familieskab; gin og vermouth, har de også det til fælles, at der er rigtigt mange bud på, hvad det mest optimale blandingsforhold mellem gin og martini er.

  • 5 cl gin – jeg brugte Bulldog
  • 2,5 cl sød vermouth – jeg brugte Punt e Mes
  • 1/2 teskefuld Maraschino
  • 1 bløb Angostura bitter.

Alt mikses over is og røres koldt. Si derefter cocktailen op i et martiniglas eller en cocktailskål og pynt med en lang strimmel citronskal.

Udgivet i af

Old Cuban

Med sådan et navn skulle man tro at der var tale om en klassiker fra Hemmingways favorit Floridita bar i Havanna.

Men det er der ikke, der er derimod tale om en nyklassiker opfundet af Audrey Saunders til hendes Pegu Club i New York, som står højt på listen over steder jeg skal besøge, når jeg får tid – og råd – til den store verdensomspændende cocktailrejse.

Indtil da nøjes jeg med blande hendes sofistikerede, men simple drinks i mit eget køkken.

Denne skifter stilfærdigt smag når man drikker sig ned gennem champagnen til den underliggende blanding.

  • 3 cl friskpresset limejuice
  • 2 cl sukker sirup – jeg brugte Monins Gum Sirop, men ellers kog lige dele vand og sukker og køl af.
  • 6 blade frisk mynte
  • 4,5 cl brun rom – jeg brugte Appleton Estate
  • Bløb Angostura bitter
  • 6 cl tør champagne

Put limejuice, sirup og mynte i en shaker – knus forsigtigt mynten, så den frigiver olie. Hæld is, rom og bitter i, ryst grundigt og si op i en cocktailskål. Top derefter op med champagnen og pynte med en limeskive med et mynteblad sat fat i en slids.

Udgivet i af

Ramos Gin Fizz

En fyraftens promenade på det solrige Nørrebro bragte mig i lykkelig besiddelse af en flaske orangeblomstvand. En støvet en fra en glemt hylde hos en grøntbiks, der ellers lokkede med okra og bundter af frisk mynte og koriander, som ikke er til at opdrive i min ende af verden.

Og så var der pludselig ikke tvivl om, hvad ugens cocktail skulle være: Ramos Gin Fizz som vel må være New Orleans næstmest berømte cocktail efter Sazerac.

Udviklet af Henry C. Ramos i 1880 på hans bar Imperial Cabinet Saloon. Efter hans anvisning skulle den rystes i 12 minutter. Derfor måtte han i forbindelse med Mardi Gras i 1915 hyre 32 shaker boys som ikke skulle andet end at ryste Ramos Gin Fizzes sammen.

Nu har jeg slet ikke armkræfter – eller tålmodighed – til 12 minutters energisk forarbejdning af en sjus, men sandt er det, at hvis den ikke rystes nok, så er det en katastrofe.

Så vil den ikke blive silkeblød og strålende hvid at skue og værst af alt, så vil den stakkels cocktailtørstige antræffe æggehviden som en klat sn.. i bunden af glasset.

Jo længere den rystes, jo smukkere, jo glattere og jo blidere bliver den, men en 5-6 minutter kan gøre det:

  • 6 cl gin
  • 3 cl piskefløde
  • 1,5 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl friskpresset limesaft
  • 1,5 cl sukkersiruo (lige dele vand og sukker kogt sammen og afkølet)
  • 1 æggehvide
  • et lille bløb orangeblomstvand (kan hverken udelades eller erstattes)
  • Lidt danskvand

Hæld alle ingredienser i en cocktailshaker, undtagen dansk vand – men endnu ingen is – ryst kraftigt og vedholdende i 2-3 minutter. Hvil armene mens du henter en 4-5 store isterninger – plop dem i shakeren og ryst i endnu 2-3 minutter.

Si cocktailen i et højt glas – en cocktailskål ville også være pænt – og top den op med en smule danskvand, næppe mere end 2cl. Pynt med en enkel limewedge på kanten af glasset. Nyd.

Udgivet i af

Penicillin

Hæfteplaster og jod er to smagsindtryk – og dufte – jeg holder meget af. Begge findes i en nyklassiske cocktail, som den australske mixolog Sam Ross har opfundet, der hedder Penicillin.

Jeg traf den første gang på Salon 39 og må sige, at den uden konkurrence er min yndlings whiskybaserede cocktail.

I bund og grund er der tale om en whisky sour, men med to altafgørende twists: En honning-ingefær-sirup og en float af røget single malt whisky. Jeg har så twistet den en mikroskopisk smule mere med et dash kardemommebitter.

  • 6 cl skotsk whiskey – jeg brugte Ballantine’s
  • 1,2 cl friskpresset citronsaft
  • 1,2 cl honning-ingefær-sirup *
  • 1 cl single malt whisky – jeg brugte Dalwhinnie
  • 1 dash kardemommebitter – jeg brugte Bob’s

Alle ingredienser undtagen single malten shakes med is og hældes derefter i et low ball glas, som kan pyntes med en skive af ingefæren fra siruppen, som er nærmest kandiseret.

Over bagsiden af en teske hældes single malten forsigtigt ned på overfladen af drinken. Det kan ikke ses, men smages.

* Honning-ingefær-sirup: Skræl et stykke frisk ingefær på størrelse med en halv lillefinger og skær den i skiver. Prop stykkerne i en lille gryde med 1 dl honning og 1 dl vand. Bring det hele i kog – rør i gryden en gang i mellem – og nyd duften i hele køkkenet. Lad væsken koge i 2 minutter og køl den derefter af. Kan holde sig en pæn rum tid på køl, lad ingefærene blive i for ekstra smagsudtræk.