Fandt denne i Vintage Spirits and Forgotten Cocktails og lod mig transportere til Florida af navnet alene. Da jeg så opdagede, at den både indeholder gin og grapefrugtsaft blev den dagens vinder.
En simpel og ukompliceret cocktail – men den ryger ikke på min top fem 😉
Rør de tre ingredienser kolde i et glas og si dem op i et cocktailglas – en trekant grapefrugt på kanten går an.
Jeg regner Negroni for en af mine favoritcocktails, især som aperitif, og samtidig ynder jeg at lade være med at pille ved ting, der bare fungerer.
Men da jeg opdagede, at Harry MacElhon på opfordring af en kunde, havde pillet så var jeg solgt. For faktisk er jeg lige så glad for Negroni Sbagliato en sommerdag som originalen en vinterdag.
Boulevardier er god en forårsdag. Cocktailen optræder første gang i MacElhones bog fra 1927 – Barflies and Cocktails, som kan købes i genoptryk – men de fleste barer mikser den i dag ikke 1:1:1 bourbon, Campari og rød vermouth, men 2:1:1 og det er den version jeg har mikset i dag.
De tre ingredienser røres kolde med is og sis op i et afkølet cocktailglas af ældre tilsnigelse – pynt med en snas citron.
Og så fungerer den stadig effektivt som en aperitif, så det er klogt at have en ide om, hvornår det næste måltid skal indtages 😉 Bon appetit!
Det er med noget der nærmer sig ærefrygt at jeg har valgt den første cocktail fra The PDT Cocktail Book.
Den nye cocktailbibel skrevet af verdens for tiden bedste bartender og manden der styrer PDT – verdens bedste bar: Jim Meehan.
Efter en fridag, hvor 16 pingviner er gledet over strikkepindene og jeg har spillet tegnespil og lyttet til Canonball Adderley tænkte jeg, at nu var tiden kommet til bare at gøre det.
Da det indlysende valg så var en cocktail, der hedder Paddington, faldt mine skuldre ned i niveau igen.
Paddington, min barndoms helt, bjørnen som udtalte de udødelige ord: Min bedstemor er faldet af diligencen. Så kan det ikke blive mere magisk – eller jordnært for det er jo frem for alt det plysbjørnene er: Helt nede på jorden, selvom børnebøger også kan anskues anderledes.
Alt smides i en shaker med is og rystes heftigt. Sis op i en afkølet cocktailskål og pyntes med en lille snas grapefrugtskal.
I et stille hjørne af Frederiksberg, sådan skråt bag Forum og tæt på søerne ligger en perle af en cocktailbar: Salon 39.
Det er sådan et sted, hvor man føler sig på hjemmebane i samme øjeblik man træder ind ad døren – og hvor man møder en herlig blanding af ambition og afslappethed.
Jeg har været der nogle gange efterhånden med min cocktail-kumpan, seneste testede vi deres Breakfast Club. Et genialt koncept, hvor man ud over morgenmad også kan få morgencocktails.
Vi har tidligere nydt deres burgere, som er lige det man trænger til en fredag aften efter et par af deres gode og ofte innovative cocktails.
Denne søndag morgen stod vi klar, da døren blev åbnet klokken 10.00 og valgte begge eggs benedict og lidt frugt og en omgang pandekager med blågær og lun ahornsmørsauce til.
Vi fik hver to smukke æg, på godt brød med spinat og lækker hollandaise sauce over. Det var en flot servering til kun 79 kroner og der var ganske mange, der kun kom der for morgenmaden og sprang cocktailsene over bemærkede jeg.
Det kan jeg godt forstå – men man snyder sig selv, hvis man ikke har startet en stille søndag med en lille bimmelim.
Vi lagde ud med en Ramos Gin Fizz, den voldte, kunne jeg forstå på min medsammensvorne, som sad så hun kunne se baren, bartenderen lidt problemer.
Og det kan jeg godt forstå, den er ikke nem, men den ankom i en champagnefløjte med skum så strunkt at det dannede matroshatte og smagte blødt og blidt. Den skilte en smule inden vi havde drukket ud, men det er ok, vi havde valgt dagen, hvor alle byens bartendere skulle til spiritusmesse og jeg gætter på, at der var nye folk bag baren på Salon 39 og det er en udfordring at starte med Ramos.
Der var da heller ingen slinger i valsen, da vi midtvejs i pandekagerne bestilte to Red Snapper, som er Bloody Mary’ens mere smagfulde søster – lavet på gin og med appelsin foruden tomatjuice og krydderier. Denne var præcis og kantet i smagen – og lagde straks en dæmper på kumpanens dårlige hals. Skønt.
Efter denne udsøgte og solide start på dagen var vi klar til at smage mere, for vi skulle også til Copenhagen Spirits and Cocktails.
Og der stammer billedet fra, for spiritusimportøren Sprit og Co havde hyret Salon 39 til at mikse cocktails og der smagte vi den interessante, men noget parfumerede Ipanima på cachaca.
Stik næsen i et glas mezcal og sug ind, hvad oplever du så? Jeg bliver sendt durk tilbage til 70’erne, hvor min far røg pibe. Jeg elskede at dufte til hans pibetobak. Han røg Players Medium Navy Cut, som blev solgt i firkantede blikdåser med et fint lyseblåt låg.
Duften var en blanding af bildæk, svesker og honning. Præcis som mezcal, så til ære for min far har jeg mikset denne cocktail:
Smid alt bortset fra et enkelt blåbær i en shaker – knus forsigtigt blåbærrene, tilsæt is og ryst kraftigt. Sis op i et afkølet cocktailglas, hvor det sidste blåbær er placeret i bunden.