Udgivet i

Cherry in the Rye

Jeg er den heldige indehaver af en lille flaske eksperimental kirsebærlikør fra de dygtige folk på Frederiksdal Gods.

Det er ved at være mere end en måned siden jeg sidst har smagt på den, og jeg har ingen ide om den står og udvikler sig i sin flaske i mit sprutskab, men den bliver ved med at overraske.

I dag røg den i en kreation fra Rubyså vidt jeg har forstået specielt udviklet til Cherry Heering.

Det klarer den fint selvom Rye Whisky har en kraftig bund af røg og læder og herreværelse.

  • 6 cl Rye Whisky
  • 4,5 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl kirsebærlikør – som Cherry Heering
  • 1,5 cl Maraschino likør (klar kirsebærlikør som den tyske Kirsch)
  • 1 cl sukkersirup – jeg brugte lige del saft af bergamotte appelsin og sukker.

Rystes med is og sis i pænt glas. Hvis det er en varm forårs- eller sommerdag, så server den med is og tilsæt evt. lidt dansk vand eller fortyndet tonic vand som en rigtig fin long drink.

Udgivet i

Frans – en pousse café

Har man mon et problem, når man vågner om morgenen og ved, hvordan en alkoholisk drink skal mikses?

I går blev jeg bedt om at lave en Frans i anledning af den nye pave, den fiksede hjernen så helt selv, mens jeg sov.

Frans skal bydes velkommen med en gammel fransk tradition, en Pousse Café, en drink, der blev serveret efter et måltid for at “skubbe kaffen ned”. Traditionen havde sin storhedstid i 1880’erne i New Orleans og serveres i dag på nogle barer med navne som B-52 og Slippery Nipple.

Min Pousse Café er trefarvet – rød for de pavesko Frans ikke vil gå med, fordi han er en nøjsom og spartansk jesuit. Gul for den glæde verdens katolikker har taget imod ham med og lilla fordi han er tiltrådt her midt i fasten.

For at kunne hælde en Pousse Café op, skal der være forskel på massefylden mellem de typer spiritus, man vælger. Den tungeste skal ligge nederst, så min fik rækkefølgen: Campari, Gul Chartreuse (som siden 1740 er blevet fremstillet af Karteuser munke i alperne) og Creme de Violet. Der findes mængder af oversigter på nettet, der kan hjælpe en og ellers må man prøve sig frem.

Når lagene hældes op, skal man hælde fra lag to og op ned over bagsiden af en ske eller man kan benytte en injektionssprøjte for at “lægge” laget oven på den underliggende væske.

Hvis man har tålmodighed og fantasi nok, kan man altså lave en meget kompleks Pousse Café. Min er simpel som Frans.

  • 1 cl Campari
  • 1 cl Gul Chartreuse
  • 1 cl Creme de violet

Og hvordan smager den så? Den smager af de tre forskellige ingredienser for pointen er, at man nipper et lag af gangen. Det lader til, at være det værste en bartender ved, når en bargæst bestiller en Pousse Café og så drikker den som et shot – eller med sugerør.

Frans har på behageligste vis, skubbet min morgenkaffe ned.

Udgivet i

Gammel Have

Jeg deltager i en månedlig cocktailleg, der hedder Mixology Monday, hvor man arbejder med et tema. Månedens tema er fra klyt til kvalitet. Det giver uanede muligheder, når man ser på nogle af de klassiske danske sjusser som Brandbil, Filur og Isbjørn.

Mit valg faldt på en færgeklassiker fra 1960’erne, fra Gedser-Travemünde overfarten: Gammel Have.

Historien går på, at en eksportchauffør var træt af altid at drikke rom og cola og bad bartenderen om at finde på noget. Chaufføren kørte for et gartneri, der hed Gammel Have, så da bartenderens mix af vodka, bananlikør, Roses Lime, appelsinsaft og Schweppes Bitter Lemon blev en succes, fik den navnet Gammel Have.

Og bare lige som overflødig tillægsinformation, det var først i 1976 politiet fik mulighed for at stoppe biler uden videre mistanke og tjekke om chaufføren var spirituspåvirket, så det var helt ok at drikke sjusser under overfarten.

Nå, eftersom meningen med denne Gammel Have er, at den skal være af høj kvalitet har jeg lavet en del af ingredienserne selv.

Først Bitter Lemon: Kog to økologiske citroner skåret i stykker med 1/2 liter vand og ca 100 gram sukker. Citronerne skal koges med skræl og det hele. Efter 20 minutters kogning sis siruppen og den kan eventuelt smages til med lidt mere sukker – ellers kan balancen mellem bittert og sødt altid reguleres, når siruppen blandets med danskvand eller tonic til den færdige drik. Her kan man bruge ahorn sirup eller simpel sirup af lige dele vand og sukker. Den holder sig længe i køleskabet.

Dernæst skar jeg en banan i skiver og puttede den i et lille syltetøjsglas, jeg dækkende den med ca. 3 dl Banks 5 Island hvid rom. Bananrommen lod jeg trække i tre dage. Det ender med at se noget udelikat ud – bananerne bliver brune – men efter at jeg siede et par gange gennem en meget finmasket si og sidst en damaskserviet, var bananrommen klar.

Parallelt med denne proces lavede jeg en vanilje vodka af en vaniljestang skåret i småstykker overhældt med ca. 2 dl Absolut 100 proof vodka – almindelig Absolut kan også gøre det. Den var også klar efter tre dage og der er ikke nogen grund til at tage vaniljestumperne op, de sis blot ud, når man måler op.

Så var jeg klar til at mikse:

  • 4,5 cl vaniljevodka
  • 3 cl bananrom
  • saft af en lime
  • 1 cl simpel sirup
  • 5 cl friskpresset appelsinsaft
  • 8 cl hjemmelavet Bitter Lemon (jeg blander 1 del sirup til 3 dele danskvand/tonicvand)

De fem første ingredienser måles op i en shaker med is og rystes til alt er godt koldt. Hældes i et highballglas uden at si isen fra. Tilsæt derefter de 8 cl Bitter Lemon og rør forsigtigt rundt, så alt er blandet op. Pynt med bananbåd af appelsinskive med sejl af slikbanan.