Måned: april 2014

Udgivet i af

Hanky Spanky Panky

Verdens første berømte kvindelig bartender (så vidt vi ved) var Ada Coleman.

Omkring 1902 blev hun ansat som bartender på The American Bar på Savoy Hotel i London. Hun var hovedbartender i 1921, da Harry Craddock som siden indlagde sig udødelig hæder ved at udgive The Savoy Cocktail Book, blev ansat. Craddock valgte at tage til Europa, hvorfra han faktisk stammede, da det totale spiritusforbud blev indført i USA i 1920.

Ada Coleman var en sej kvinde at bedømme efter billeder af hende. Jeg synes dette billede er ret genialt. Ja man kan se at hun har stået i den samme stilling for fotografens skyld lidt for længe, men hun ligner præcis det hun er: En dygtig bartender – med det sødeste smil lurende lige under overfladen.

Og så er der jo cocktailen, der er uløseligt knyttet til Coleys navn: The Hanky Panky – en blanding af gin, sød vermouth og med en lille smule Fernet. Den miksede hun til en kunde, som ankom til hendes bar, mere end udkørt og bad om en cocktail med slag i.

Som den virkelige dygtige bartender hun var kastede hun ikke bare noget sammen på stedet, hun eksperimenterede i timevis, sådan at hun næste gang han stoppede forbi kunne tilbyde ham en helt særlig drink.

Da han havde tømt glasset udbrød han: That is the real Hanky.Panky! Og så havde cocktailen fået sit navn. (Og samtidig har vi lært, at det først er senere at Hanky-Panky har fået en lidt dobbelttydig småslibrig betydning, ingen gentleman ville i 1920’erne have sagt noget totalt vulgært til en kvinde i andre mænds påhør).

Dagens cocktail er et twist af Adas opskrift. Skabt af Jarred Brown for Sipsmith Gin. Jarred Brown har sammen med Anastatia Miller skrevet en meget interessant bog om gamle berømte bartendere – The Deans of Drink – og her fortæller de to forfattere, hvordan Ada Colemans bartenderkarriere endte.

I 1925 valgte ledelsen af The Savoy Hotel at tage hensyn til de amerikanske gæster, der ikke brød sig om, at der var kvinder i en bar. Ada Coleman og barens anden kvindelige bartender, Ruth Burgess, blev overflyttet til hotellets blomsterforretning – og så var det at Harry Craddock blev forfremmet til hovedbartender.

For Coley og Kitty – som de to kvindelige bartender blev kaldt – shakede jeg The Spanky Panky Martini ekstra hårdt:

  • 5 cl gin
  • 5 cl rød vermouth
  • 1 cl Fernet Branca
  • 10 friske mynteblade

Put mindst 7 mynteblade i en shaker og mål de øvrige ingrendienser op. Ryst med is og si cocktailen i en cocktailskål – brug en lille sigte for at holde eventuelle myntestumper tilbage.

Pynt med de tilbageværende mynteblade, men inden du lægger dem i cocktailen, så væk dem ved at lægge dem på en flad hånd og giv dem et klask.

Udgivet i af — 1 kommentar

Snow Ball

Jeg har mixet cocktails med alt fra rødebedesaft over havtornsaft til store mængder Angostura, så man kan sige, at jeg har prøvet lidt af hvert. Men aldrig så besynderlig en blanding, som den der skal i shakeren, når man følger opskriften på en Snow Ball, som jeg har fundet i et genoptryk af 1935-udgaven af Bar La Florida Cocktails.

Cocktailen, som enten hedder snebold eller snefest lidt afhængigt af om der er tale om en trykfejl eller ej, består af gin, creme de menthe, parfait amour og mælk.

Det næste sære ved opskriften er, at der skal 1/3 af hver ingrediens i shakeren – der står ikke noget om det er 1/3 oz eller hvad og så er der ikke andet at gøre end at opfatte det som lige dele. Dermed løb jeg risikoen for at den meget kraftige creme de menthe overdøvede de øvrige ingredienter.

Det gjorde den minsandten også, men Glacial Creme de Menthe fra Tempus Fugit (køb den hos Juuls) er så skøn en likør, at det ikke rigtig gør noget – og den kølige myntesmag harmonerer jo også med både snebold eller sneselskabs temaet.

Mælken er på den ene side denne cocktails redningsplanke og dens akilleshæl. Mælken skaber faktisk en ret finurlig balance og forhindre, at smagen bare bliver et rod af mynte og viol, men desværre fik sprutten mælken til at skille – dog først efter at jeg fik taget et billede.

Men kort tid efter sad jeg med et glas halvklar væske i bunden af glasset og klumper øverst – en katastrofe, hvis man vil servere den til et selskab eller hvis man er en bar. Så noget af et mysterium, hvordan man klarede den på El Floridita i Havana i 1935.

  • 1,5 cl gin
  • 1,5 cl creme de menthe
  • 1,5 cl Parfait Amour (jeg brugte creme de violette fra Bitter Truth men er godt klar over, at Bols mere at likøren er en lilla curacao)
  • 1,5 cl mælk

Shake de fire ingredienser med is og si cocktailen op i et lille glas på stilk – et sherryglas eller gammeldags likørglas er fint, for om ikke andet er dette en ganske lille cocktail.

Udgivet i af

Colonial Gin og Tonic

Efterhånden er det yderst sjældent, at jeg mikser mig en gin og tonic. Forklaringen er simpel: Jeg forsøger at holde mit månedlige spiritusindtag pænt under Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det betyder, at jeg hellere vil brug min sprutration på noget, jeg ikke har prøvet før.

Men i onsdags var Hendriks så venlige at sende mig den yndigste lille nødhjælpskasse – G&T med agurk til en person – i anledning af den internationale Gin og Tonic dag.

Kassen (se den nederest) fristede mig til en sjælden midt-ugentlig drink og da jeg sad der i min hyggelige GTA-bimmelim, begyndte jeg at lede efter fede G&T-videoer på nettet.

Her mindede denne video med David Rios, som er regerende bartederverdensmester, mig om, hvor udsøgt en gintonic – som sjussen hedder i den del af Europa – blandes i Spanien.

Det fik mig straks til at planlægge en fantasitur til Barcelona, hvor omdrejningspunktet skulle være en aften på 41 degrees – cocktails og snacks Adria-style sat til musik og lysshow.

Siden det hele alligevel var en dagdrøm, kunne jeg sagtens mase et besøg ind hos Heston Blumenthal i England, som så passende kunne servere en agurke-infuseret gin og tonic for mig.

Jeg vendte tilbage til den virkelige verden, da en interessant blog-post om en autentisk gin og tonic dukkede op i mit Tweeter-feed.

(Jeg er ikke i tvivl om, at det er lykkedes sprutgiganter som Diageo og Grant and Sons at gøre International Gin and Tonic day til en slags cocktail-tossernes Mors dag, men what the heck)

Men Colonial Gin and Tonic talte til mig og nu er det fredag og større projekt er det hellere ikke. Start med at koge tonicsuppen (altså en reduktion).

Jeg har skruet lidt på den fra blog-posten, som i for vejen er et twist, men det er det, der er kernen i al cocktailrumsteren: Find ud af, hvad der passer præcis dine smagsløg bedst.

Tonicreduktion

  • 6 tørrede enebær
  • 6 sorte peberkorn
  • 12 korianderfrø
  • 3 kardemommekapsler
  • Skal af en lille økologisk ciron
  • Skal af en kvart økologisk grapefrugt
  • fire tykke skiver agurk
  • 1/2 liter Fever Tree Inidan Tonic Water (eller en anden tonic, der rent faktisk indeholder kinin, så Nettos no-name dur ikke)

Smid alt undtagen tonic i en lille tykbundet gryde, knus det hele lidt sammen med en muddler eller knuse-fætteren fra din Jamie Oliver morter (jo du har, den står dér, omme bagest i skabet).

Tilsæt tonic og kog i 15 minutter – ikke bulder, men sådan en rask rolig kogen. Si tonicreduktionen, der er omkring 3 dl tilbage, og smag på den. Min var ganske bitter og det betød, at jeg tilsatte en smule simpel sirup (lige dele vand og sukker kogt sammen og kølet af) indtil smagen passede mig.

Sæt reduktionen på køl – en tur i fryseren, hvis du ikke glemmer den, er fint (ellers har du lige opfundet tonic-sorbet).

Og så er du klar til at mikse:

  • 6 cl gin – jeg brugte Old English Gin for et mere autentisk smagsbillede end moderne gin er – og så er den jo dansk.
  • 3 cl tonicreduktion
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 3 stænk Angostura bitter
  • 3 stænk rosentinktur (kan udelades men et stænk Maraschino kirsebærlikør eller creme de violet vil være gode alternativer)

Mål alt op i en shaker, tilsæt is og shake hårdt. Nu er der to muligheder:

Si drinken op i et glas på stik. Glasset får du overbevisende koldt ved at benytte metoden nederst i denne blog-post (eneste fornuftige anvendelse for udrikkelige billige vodka).

Alternativt – og det var mit valg – sir du drinken op i et glas med godt med is, hvor du lige har smidt et par elegante spiselige blomster, et par enebær og nogle stykker citronskal i. Og så hældte jeg noget der svarer til 2 cl Pellegrino Tonic Water oven i for kulsyrens skyld (den har de med sikkerhed ikke haft ude i Indien eller i Afrika da drinken blev skabt, men jeg elsker den) og for lige at få tonet bitterheden i tonicreduktionen ned.

Og mens du nyder en mere oprindelig G&T, så kig lige på det her vidunderlige drikkebæger, som enhver ginhund, da bare må drømme om.