Udgivet i

Citron, kirsebær, lavendel og cachaca smash

IMG_1316
Fire dages tur til New Orleans og verdens største cocktailkonference Tales of The Cocktail har hærdet mig en smule i relation til sommervarme, men derfor kan man jo godt trænge til at køle ned med en kold drink.

I New Orleans hørt jeg et foredrag blandt andet om, hvad mange gør forkert, når de laver hjemmelavet likør: De tilsætter sukker og frugt samtidigt til sprutten. Men det betyder, at sukkeret fra frugten ikke kan trænge ud, fordi sukkerindholdet i sprutten er højere og at frugten i stedet svulmer op af tilsat sukker. Så rådet lyder først at trække sukkeret ud med sprut alene og så senere tilsætte sukker.

Men dette pricip, som handler om osmotisk balance, kan bruges til at gøre sur frugt sød og det fik jeg lyst til i dag. Så jeg skrællede en citron delte den i halve både og overhældt den med en lavendelsukkersirup.

Efter en times tid var jeg klar til at mikse en smash, som er inspireret af en Fizz som Kasper og Rasmus fra Duck and Cover serverede forleden hos Juuls Vinhandel, da de præsenterede cachaca som de importerer fra Brasilien.

Deres Frederiksdal Fizz er en blanding af Germana Caetano’s – som er lagret i brasilliansk kirsebærtræ og Frederiksdals New Nordic Likør og så dansk vand og is. Den var jeg helt vild med, fordi den har en undertone af plaster og jod, som jeg elsker.

I min smash er der både hele citronstykker, lavendel og limonata.

  • 6 cl cachaca – jeg brugte altså Germana Caetano’s
  • 2 cl Frederiksdal New Nordic likør
  • To en halv båd citron, der har trukket i lavendelsirup.
  • citronsodavand – jeg brugte Pellegrinos
  • 1 lavendelblomst
  • 2 maraschino kirsebær

Smat citron og lavendel ud i cachaca’en i en shaker. Fyld et højt glas halvt med knust is og tilsæt blandingen fra shakeren, fyld derefter op med is og tilsæt så meget citronsodavand, som du har lyst til. Top glasset op med et lille bjerg is og hæld kirsebærlikøren over. Pynt med to gode syltede kirsebær og stik et par sugerør i glasset.

Udgivet i

Red Lady

Jeg er ikke ret vild med skovarealer. Det kan hænge sammen med, at jeg for vild i en skov i mindst 15 minutter en aften da jeg var sådan en 10-11 år. Det kurerede mig for nåletræer i større mængder for altid.

Derfor er det måske lidt mærkværdigt, at jeg bor lige midt mellem to sandflugtsplantager. Heldigvis er de adskilt af et åbent lyngareal ned mod stranden – et område jeg elsker.

Men når man ved, hvordan jeg har det med træer i større ophobninger, så siger det noget om, hvor glad jeg er for gin, at jeg til middag tilbragte mindst halvanden time i bagende sol i området Rusland ved Rudolph Tegners Museum i Nordsjælland på jagt efter enebær.

Efter 20 minutters hårdt arbejde dybt inde i et krat, overfaldet af alskens flyvende smådyr lykkedes det mig at finde det der svarer til en stor spiseskefuld friske, modne enebær. Enebærbuske er nogle betornede sataner, så uden over heden og smådyrene kæmpede jeg også mod alle de småprik busken gav mine fingerspidser.

Men ja, jeg vil gå langt for at finde ud af om man kan forvandle 50 procents vodka til noget der minder om gin ved at lade udvalgte urter og enebær trække i den.

Og lykkeligvis kom jeg forbi to vilde kirsebærtræer med nok modne bær til en lille portion smuk rød saft og så var aftenens cocktail i hus.

Vel hjemme blev enebærrene lige kvæstet med støderen fra min morter og sat over og trække i vodka – jeg brugte Absolut 100. Kirsebærrene blev kogt til saft med lidt sukker, citronsaft og kirsebæreddike.

Nærmere kan jeg ikke komme en opskrift fordi jeg altid kun koger saft til øjeblikkelig brug.

Når nu jeg havde rød saft fra bær plukket i Rusland, var det oplagt at tage udgangspunkt i en White Lady for at lave en Red Lady:

  • 3 cl kirsebærsaft
  • 3 cl Maraschino kirsebærlikør
  • 5 cl gin – jeg brugte Tarquin’s
  • 1 æggehvide

Hæld alle ingredienser i en shaker og shake i 15 sekunder uden is. Tilsæt derefter is og shake i 15 sekunder til. Si cocktailen op i en cocktailskål.

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at skummet på min cocktail ikke er ret tykt eller fast. Jeg snød og brugte for lidt æggehvide fordi jeg kun havde et æg tilbage og havde bruge for det meste til aftensmad. Ellers var tanken, at pynte med et lille knips sort, islandsk salt – den med kul fra Irma.

Udgivet i

Kærnemælksmargarita

For nogle måneder siden var jeg knap så heldig med en mælke-cocktail: Min Snow Ball efterlod mig med et glas violfarvet, pebermyntesmagende skilt mælk. Så jeg troede egentlig ikke, at jeg ville hoppe på flere mælke-opskrifter.

I aftes faldt jeg dog over en opskrift på en Margarita med kærnemælk og eftersom det var Jörg Meyer – manden der ejer den bedste bar, jeg nogensinde har haft den fornøjelse at besøge: Le Lion i Hamburg – der anbefalede den, så var jeg ikke i tvivl om, at den skulle jeg prøve.

Og heldigvis da for hold da op, hvor er det bare en forrygende smag der kommer ud af mødet mellem tequila og kærnemælk.

Mælk har traditionelt været brugt i punch – der skal man dog skille vallen fra og bruge den. Det giver et meget overraskende smagsbillede, som ikke er lige til at skyde sig ind på første gang man smager sådan en punch.

Kærnemælken præsterer det samme her og så går den jo fint i spænd med citron og lime – som alle danskere der kan lide koldskål ved. Så prøv den selv om du synes det lyder underligt.

  • 6 cl tequila – jeg brugte Patron Silver
  • 3 cl kærnemælk – jeg brugte den uhomogeniserede økologiske
  • 2 cl citronsaft
  • 1 cl limesaft
  • 2 cl agavesirup
  • 1 tsk kvædegele

Alt måles op i en shaker og shakes kraftigt med is. Si cocktailen op i en cocktailskål.

Som tilbehør lavede jeg en ananasost med udgangspunkt i denne opskrift men i noget mindre skala.