Udgivet i

Perfekt perfekt Chartreuse Swizzle

Share

chartreuse swizzle pp
Det kan lyde som bøvet selvfedme at kalde en cocktail perfekt. Det er det sikkert også I nogle situationer – eller et dårligt råd fra et dårligt pr-bureau.

Men perfekt er faktisk et etableret cocktailbegreb. Betegnelsen bruges, når man anvender to nærtbeslægtede ingredienser i stedet for blot den ene af dem. Et eksempel: 1 cl tør, hvid, fransk vermouth (fx Noillly Prat) og 4 cl gin (fx Plymouth), rørt med is og siet op i et martiniglas er en helt hæderlig Martini. Erstat det halve af den hvide vermouth med sød, rød, italiensk vermouth (fx Martini Rosso) og så skifter cocktailen navn til Perfect Martini – også selv du bedre kan lige originalen.

Tilsvarede er den traditionelle røde vermouth også ledsaget af hvid vermouth i en Perfect Manhattan.

Denne måneds cocktailleg – Mixology Monday – går simpelthen ud på at gå amok i perfektion.

Jeg besluttede mig straks for, at jeg ville splitte alle ingredienser i to – sådan for at være perfekt perfekt.

Jeg har tidligere eksperimenteret med en cocktail, der er noget af en moderne klassiker: The Chartreuse Swizzle.

Den originale opskrift er ret simpel (det er resultatet ikke – både chartreusen og falernumen giver et meget komplekst smagsbillede)

  • 4 cl grøn Chartreuse
  • 1,5 cl ananasjuice
  • 1 cl lime juice
  • 0,75 cl velvet Falernum

Det var ikke svært at beslutte sig for at dele mængden af Chartreuse mellem gul og grøn, eller at dele falernumen mellem velvet og golden, lime blandet med citron lå også lige til højrebenet.

Ananasjuicen endte med at blive splittet med mango  – af rent praktiske årsager, det var den eneste anden eksotiske frugt min lokale Fakta havde på hylderne. Dette er i øvrigt ikke den bedste årstid at forsøge at vride saft ud af eksotiske frugter, det gik kun med hiv og sving.

Der skulle også lidt arbejde til at frembringe en dansk udgave af en autentisk swizzle stick. Min er skam også både hand harvested, trimmed and cured. Altså jeg cyklede ud i Liseleje Plantage, fandt en skovfyr, der var dejset om, skar en lille gren med fire oppertunt placerede sidegrene og skrællede barken af med en lommekniv. Så lå den en times tid på en sten på min brændeovn og tørrede lidt ind. Men jeg tror nu nok, at der har sneget sig en anelse harpiks i min cocktail.

  • 2cl hver af grøn og gul Chartreuse
  • 0,75 cl hver af ananas- og mangojuice (jeg blendede frugtkødet og lod saften langsomt dryppe af)
  • 0,5 cl hver af lime- og citronsaft.
  • 0,37 cl hver af velvet og golden Falernum

Alt hældes i et højt glas fyldt med knust is. Fat derefter swizzle sticken og tril den frem og tilbage mellem håndfladerne mens du bevæger den op og ned i glasset. Pynt med lidt ananastop og lidt pjank.

Udgivet i

Grøn Te Martini

Share

IMG_0008
Helt tilfældigt faldt jeg over en cocktail under min morgen sprutblogrundtur, som vækkede mig med et blidt puf: En martini med grøn te. Og siddende veltilpas over morgenkaffen gjorde jeg mental status: Jeps, jeg havde alle ingredienser.

Nu er det ingen hemmelighed at vodkacocktails på denne blog er så sjældne, at de ikke engang har deres egen kategori, men for en stykke tid siden kom jeg tilfældigt forbi den helt nyåbnede sprutbutik Den Sidste Dråbe i Jægersborggade på Nørrebro i København, hvor jeg havde en meget interessant samtale med indehaver Frederik Plum og endte med at købe en flaske af hans ultra-mikro-destillede vodka Den Klodsede Bjørn.

Selvfølgelig skulle hans vodka testes med kakaolikør, grøn te og mørk sirup.

Den mørke sirup, som den originale opskrift er lavet med, hedder Kuromitsu og er lavet af sort sukker. Jeg har ikke rigtig nogen mulighed for at købe japansk sirup i udkantsdanmark, så jeg besluttede mig til i stedet at brug lidt af den økologiske maltsirup fra Skærtofte Mølle, som i ugevis har været klistret fast på øverste hylde i mit fadebur. Bagest i hvilket jeg i øvrigt var helt sikker på, at jeg havde grøn te.

Maltsiruppen skulle være en ven og en modstander til maltbyggen i vodkaen. Desuden er maltsirup ikke så hvinende sød, som andre typer sirup og jeg var lidt bekymret for at de 3 cl kakaolikør skulle stikke af sted med kompleksiteten i cocktailen.

Nu ved jeg ikke om der er fordi de små pakker grøn te jeg ganske rigtigt fandt inde bagest i fadeburet er blevet for gamle eller de bare er af en anden type end dem Takumi Watanabe bruger i sin martini irgrøn kan man i hvert fald ikke kalde pulveret. Nærmere sådan en mellemting mellem carry og sennep, men hvo intet vover oplever aldrig noget nyt.

  • 6 cl vodka
  • 3 cl hvid creme de cacao – jeg brugte Bols
  • 1 teskefuld grøn te i pulverform
  • 10 cl maltsirup – jeg rørte en teskefuld lind med kogende vand.

Først rørte jeg den grønne te ud i vodkaen, så tilsatte jeg de øvrige to ingredienser og fyldte min shaker med is og gav den en god rystetur.

Det kan ikke tolkes derhen, at jeg mener, at en martini skal rystes. Laver man den ægte vare med blot gin og vermouth, så skal den selvfølgelig røres. I dette tilfælde er der imidlertid mindst to væsker med en anderledes viskositet end vermouth nemlig siruppen og kakaolikøren, så der var ingen vej uden om at ryste.

Til sidste dobbeltsiede jeg cocktailen i en lille keramikskål for det japanske look. Umiddelbart ville det have været nok at bruge den indbyggede si i shakeren, men jeg bemærkede, da jeg åbnede Den Klodsede Bjørn, at lidt af voksforseglingen ploppede ned i flasken og så var der ingen vej uden om at finde den lille tesi frem, som også snuppede lidt isskår.

Og smagen? Overraskende tør og vældig behagelig. Så behagelig faktisk, at jeg tror jeg skal ud at lede efter en grøn te med en kraftigere grøn farve, for min martini endte lidt med at ligne mosevand.

 

 

Udgivet i

Flutterby Lassi

Share

IMG_1469
Forleden læste jeg, at den indiske restaurant Verandah i København er kommet på en liste over verdens bedste nye indiske restauranter i magasinet GQ. Der vil jeg vældig gerne hen snart.

Undervejs i artiklen var det dog to små ord godt gemt underbeskrivelsen af restaurant Gymkhana i London, der fik mit cocktailblod op at koge: Absint lassi.

Efter lidt googling fandt jeg en opskrift og besluttede, at sådan en stærk yoghurtdrik ville passe fint til min søndagsfrokost. Absint er stærke sager, den jeg brugte holder 74 procent alkohol, med en kraftig smag af anis, men yoghurten, dilden og agurken pakker den smukt ind, så det endelige resultat er mildt og blødt. Lidt lige som med den Kærnemælksmargarita jeg miksede for nyligt.

  • 2 cm agurk
  • 3,5 cl absint – jeg brugte Blanche de Fougerolles
  • 5 cl yoghurt – her er fast græsk yoghurt desværre ikke løsningen, så jeg brugte en almindelig sødmælksyoghurt
  • 3 kviste dild
  • 2 cl limejuice – det er dobbelt så meget, som i opskriften jeg fulgte, men ellers ville den færdig lassi have været for sød.
  • 2 cl Gomme Syrup – kan købes færdig, Monin laver en, ellers brug sukkersirup

Start med at skrælle agurkestykket – du har brug for skrællen til pynt, så brug en hurtigskræller og skræl rundt om stykket, så du får een lang skræl.

Smat derefter den skrælløseagurk, to af dildkvistene, sukkeret og limejuicen sammen i bunden af en shaker. Det var her jeg smagte mig frem til, at der skulle mere lime juice i. Tilsæt yoghurt og absint, godt med is og shake grundigt – det gør ikke noget, at isen fortynder en lille smule, det hjælper på en smuk konsistens.

Dobbeltsi cocktailen op i et glas på stilk, rul den sidste kvist dild ind i agurkeskrællen og pynt med den.

 

Udgivet i

Citron, kirsebær, lavendel og cachaca smash

Share

IMG_1316
Fire dages tur til New Orleans og verdens største cocktailkonference Tales of The Cocktail har hærdet mig en smule i relation til sommervarme, men derfor kan man jo godt trænge til at køle ned med en kold drink.

I New Orleans hørt jeg et foredrag blandt andet om, hvad mange gør forkert, når de laver hjemmelavet likør: De tilsætter sukker og frugt samtidigt til sprutten. Men det betyder, at sukkeret fra frugten ikke kan trænge ud, fordi sukkerindholdet i sprutten er højere og at frugten i stedet svulmer op af tilsat sukker. Så rådet lyder først at trække sukkeret ud med sprut alene og så senere tilsætte sukker.

Men dette pricip, som handler om osmotisk balance, kan bruges til at gøre sur frugt sød og det fik jeg lyst til i dag. Så jeg skrællede en citron delte den i halve både og overhældt den med en lavendelsukkersirup.

Efter en times tid var jeg klar til at mikse en smash, som er inspireret af en Fizz som Kasper og Rasmus fra Duck and Cover serverede forleden hos Juuls Vinhandel, da de præsenterede cachaca som de importerer fra Brasilien.

Deres Frederiksdal Fizz er en blanding af Germana Caetano’s – som er lagret i brasilliansk kirsebærtræ og Frederiksdals New Nordic Likør og så dansk vand og is. Den var jeg helt vild med, fordi den har en undertone af plaster og jod, som jeg elsker.

I min smash er der både hele citronstykker, lavendel og limonata.

  • 6 cl cachaca – jeg brugte altså Germana Caetano’s
  • 2 cl Frederiksdal New Nordic likør
  • To en halv båd citron, der har trukket i lavendelsirup.
  • citronsodavand – jeg brugte Pellegrinos
  • 1 lavendelblomst
  • 2 maraschino kirsebær

Smat citron og lavendel ud i cachaca’en i en shaker. Fyld et højt glas halvt med knust is og tilsæt blandingen fra shakeren, fyld derefter op med is og tilsæt så meget citronsodavand, som du har lyst til. Top glasset op med et lille bjerg is og hæld kirsebærlikøren over. Pynt med to gode syltede kirsebær og stik et par sugerør i glasset.

Udgivet i

Ava

Share

Katte og absint passer sammen. Det er ikke noget jeg har fundet på, gamle reklamer for den dragende drik har billeder af katte med snuden i glasset.

Mit favorit billede – som hænger i min stue – er plakaten for den forunderlige forretning Absint Depot Berlin. Der kan man få smagsprøver og alt at vide om den sagnomspundne drik og ikke mindst købe varerne og hvad man nu har lyst til af tilbehør.

Den seneste udfordring i cocktailblog-legen Mixology Monday er anis, med en opfordring til at finde på noget vildt. Men for en gang skyld holder jeg mig i skindet – katteskindet – for min cocktail er mixet til ære for en venindes nye killing, som hedder Ava og har snuden i alt.

  • 3 cl absint (min holder 74 procent alkohol, hvis din er knap så potent så brug 4,5 cl)
  • Saft af en pommerans (kan købes i velassorterede grøntbutikker i disse uger, men der er ikke rigtig nogen erstatning)
  • En halv pommerans med sten udtaget og skåret i fire
  • En spiseskefuld økologisk sukker
  • 1 cl Frederiksdal New Nordic Likør
  • Dansk vand

Put pommeransstykkerne, sukkeret og saften i bunden af en shaker og smat det hele ud med skaftet af en grydeske eller en mudler. Tilsæt derefter absint og is og ryst.

Fyld et fint vinglas – eller et absintglas – med knust is, si cocktailen ned over, fyld op med dansk vand og hæld forsigtigt likøren ud over overfladen, min trængte dog straks ned i drinken.

Nyd – også det sidste efterhånden som isen smelter og cocktailen skifter karakter og styrke.

Og bare for en sikkerhedsskyld: Katte skal selvfølgelig ikke så meget som smage en dråbe absint.

Udgivet i

Frans – en pousse café

Share

Har man mon et problem, når man vågner om morgenen og ved, hvordan en alkoholisk drink skal mikses?

I går blev jeg bedt om at lave en Frans i anledning af den nye pave, den fiksede hjernen så helt selv, mens jeg sov.

Frans skal bydes velkommen med en gammel fransk tradition, en Pousse Café, en drink, der blev serveret efter et måltid for at “skubbe kaffen ned”. Traditionen havde sin storhedstid i 1880’erne i New Orleans og serveres i dag på nogle barer med navne som B-52 og Slippery Nipple.

Min Pousse Café er trefarvet – rød for de pavesko Frans ikke vil gå med, fordi han er en nøjsom og spartansk jesuit. Gul for den glæde verdens katolikker har taget imod ham med og lilla fordi han er tiltrådt her midt i fasten.

For at kunne hælde en Pousse Café op, skal der være forskel på massefylden mellem de typer spiritus, man vælger. Den tungeste skal ligge nederst, så min fik rækkefølgen: Campari, Gul Chartreuse (som siden 1740 er blevet fremstillet af Karteuser munke i alperne) og Creme de Violet. Der findes mængder af oversigter på nettet, der kan hjælpe en og ellers må man prøve sig frem.

Når lagene hældes op, skal man hælde fra lag to og op ned over bagsiden af en ske eller man kan benytte en injektionssprøjte for at “lægge” laget oven på den underliggende væske.

Hvis man har tålmodighed og fantasi nok, kan man altså lave en meget kompleks Pousse Café. Min er simpel som Frans.

  • 1 cl Campari
  • 1 cl Gul Chartreuse
  • 1 cl Creme de violet

Og hvordan smager den så? Den smager af de tre forskellige ingredienser for pointen er, at man nipper et lag af gangen. Det lader til, at være det værste en bartender ved, når en bargæst bestiller en Pousse Café og så drikker den som et shot – eller med sugerør.

Frans har på behageligste vis, skubbet min morgenkaffe ned.

Udgivet i

Gammel Have

Share

Jeg deltager i en månedlig cocktailleg, der hedder Mixology Monday, hvor man arbejder med et tema. Månedens tema er fra klyt til kvalitet. Det giver uanede muligheder, når man ser på nogle af de klassiske danske sjusser som Brandbil, Filur og Isbjørn.

Mit valg faldt på en færgeklassiker fra 1960’erne, fra Gedser-Travemünde overfarten: Gammel Have.

Historien går på, at en eksportchauffør var træt af altid at drikke rom og cola og bad bartenderen om at finde på noget. Chaufføren kørte for et gartneri, der hed Gammel Have, så da bartenderens mix af vodka, bananlikør, Roses Lime, appelsinsaft og Schweppes Bitter Lemon blev en succes, fik den navnet Gammel Have.

Og bare lige som overflødig tillægsinformation, det var først i 1976 politiet fik mulighed for at stoppe biler uden videre mistanke og tjekke om chaufføren var spirituspåvirket, så det var helt ok at drikke sjusser under overfarten.

Nå, eftersom meningen med denne Gammel Have er, at den skal være af høj kvalitet har jeg lavet en del af ingredienserne selv.

Først Bitter Lemon: Kog to økologiske citroner skåret i stykker med 1/2 liter vand og ca 100 gram sukker. Citronerne skal koges med skræl og det hele. Efter 20 minutters kogning sis siruppen og den kan eventuelt smages til med lidt mere sukker – ellers kan balancen mellem bittert og sødt altid reguleres, når siruppen blandets med danskvand eller tonic til den færdige drik. Her kan man bruge ahorn sirup eller simpel sirup af lige dele vand og sukker. Den holder sig længe i køleskabet.

Dernæst skar jeg en banan i skiver og puttede den i et lille syltetøjsglas, jeg dækkende den med ca. 3 dl Banks 5 Island hvid rom. Bananrommen lod jeg trække i tre dage. Det ender med at se noget udelikat ud – bananerne bliver brune – men efter at jeg siede et par gange gennem en meget finmasket si og sidst en damaskserviet, var bananrommen klar.

Parallelt med denne proces lavede jeg en vanilje vodka af en vaniljestang skåret i småstykker overhældt med ca. 2 dl Absolut 100 proof vodka – almindelig Absolut kan også gøre det. Den var også klar efter tre dage og der er ikke nogen grund til at tage vaniljestumperne op, de sis blot ud, når man måler op.

Så var jeg klar til at mikse:

  • 4,5 cl vaniljevodka
  • 3 cl bananrom
  • saft af en lime
  • 1 cl simpel sirup
  • 5 cl friskpresset appelsinsaft
  • 8 cl hjemmelavet Bitter Lemon (jeg blander 1 del sirup til 3 dele danskvand/tonicvand)

De fem første ingredienser måles op i en shaker med is og rystes til alt er godt koldt. Hældes i et highballglas uden at si isen fra. Tilsæt derefter de 8 cl Bitter Lemon og rør forsigtigt rundt, så alt er blandet op. Pynt med bananbåd af appelsinskive med sejl af slikbanan.

Udgivet i

High Kick

Share

I morgen begynder Copenhagen Spirits and Cocktails og jeg glæder mig som et lille barn – ikke mindst fordi dagen startes med morgenmad på Salon 39.

Jeg ser det som et godt tegn, at dagens cocktail surfing har givet bonus to gange: Dels fandt jeg svaret på, hvad en Drugstore Cowboy fra The Union indeholder. Det løste et mysterium for et god kollega. Dernæst – hos samme skribent, som afslørede indholdet – faldt jeg over en cocktail, som benytter hele to af mit barskabs smertensbørn: Aperol og vodka med vaniljesmag.

Ingen af dem er favoritter, men High Kick er nu ikke en uudholdelig måde, at få sprutstanden i begge flasker til at falde:

  • 4,5 cl Absolut Vanilla
  • 2 cl Aperol
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • 2 cl sukkersirup (kog lige dele vand og sukker og afkøl)
  • 4 blade frisk mynte

Alt blandes i en shaker med is og rystes i et minut og sis derefter op i et afkølet cocktailglas. Pynt med noget fjollet – evt et italiensk sennespskirsebær (Mostarde).

Udgivet i

Frederiksdal nr 8

Share

Ofte er det simple det bedste og sådan er det med denne drink. Jeg havde stort set ingen forventninger til den, havde knap registreret den på listen og så wauv.

  • 9 cl kirsebærvin – Frederiksdal 2009, men Nielstrup mark vil også være god
  • 2 cl vermouth – jeg brugte Lillet Blanc, en fransk forstærket vin, som kun lige knap er en vermouth, men det var perfekt, fordi den har surhed fra citrus og bitterhed fra kinin.

Shaket med is og siet i et cocktailglas. Med danskvand i vil den være en perfekt velkomstdrink, som nogle måske får lidt rigeligt af, fordi der altid er nogen der kommer for sent.

Navneforslag: Den er ret nært beslægtet med en Americano – Campari, vermouth og Danskvand. Den kunne hedde en Lollik – folk fra den region mangler noget selvhævdelse 😉

Udgivet i

Frederiksdal nr 3

Share

Denne havde jeg som vodka-ligeglad ikke de store forventninger til. Spriten gjorde mig ikke mere mild i sindet.

Men faktisk klæder vaniljevodka den fede smag af Sur Lie og når man så ulejliger sig med at lave sin Sprite selv. Jeg rørte flormelis i citron- og limesaft og tilsatte dansk vand, så begynder det at ligne en crowd pleaser.

  • 4 cl kirsebærvin – Frederiksdal Sur Lie anbefales
  • 2 cl Vodka – jeg brugte Absolute Vanilla
  • sprite – jeg blandede min egen

Navneforslag: Cherry Ice vil jo være et oplagt bud på et navn, men også lidt for let.