Udgivet i

Bananarac

Søndag formiddag stod på noget træls havearbejde, som bare skulle overstås. Hvad kunne så være bedre end at arbejde med en god cocktail-historie i ørerne?

Det blev til et genhør med Barnard DeVotos cocktailmanifest The Hour fra 1948. På den ene siden en lidt bedaget tekst, men på den anden side fuld af fabelagtige formuleringer om alt, hvad gnavpotten fandt afskyeligt i verden – først og fremmest oplistet i disse tre overskuelige punkter:

(1) rum, (2) any other sweet drink, and (3) any mixed drink except one made of gin and dry vermouth in the ratio I have given.

DeVotos foretrukne ratio er 1 del vermouth til 3,7 dele gin – gerne mere gin, men aldrig mindre.

Mens jeg lyttede og arbejdede lagde jeg planer for, hvilken cocktail jeg skulle have før maden og måske fordi han svovlede sig helt ned i vrede over alt fra kogebøger til whiskey-cocktails, så tænkte jeg: Det er nu min nye bananlikør skal forvandles til en Bananarac.

Endelig er jeg nemlig blevet indehaver af en bananlikør, der hverken er selvlysende gul eller stinker af kunstig banan. Juuls dejlige vinhandel skaffede mig en flaske Giffard Banane du Bresil, som er et smukt ægteskab mellem banan og cognac.

Mens jeg miksede morede jeg mig lidt i mit stille sind over, at i mange kredse er Bernard DeVoto helt glemt, mens hans kone bliver husket for, at det var hende der skaffede Julia Child en forlagskontrakt, da Child og hendes to medforfattere kæmpede for at få udgivet Mastering the Art of French Cooking. Og da Bernard døde i en relativt ung alder, ernærede Avis DeVoto sig selv og deres sønner ved at finde talentfulde kogebogsskribenter.

Noget af en pille at sluge i den hinsides for en mand der skrev, om især kapitlet om alkoholiske drikke, som var et must i 40’ernes og 50’ernes kogebøger:

As I have shown, the basic idea was to see how many ingredients you could put into a drink, especially a cocktail, and still survive. Year by year, that mania of our national adolescence killed more Americans than smallpox, the Colt revolver, or the Indian. Yet publishers go on endorsing the same toxins to more than a million women a year.

Men når det kommer til stykket tror jeg såmænd, at Bernard selv ville have grinet af det. Manden havde humor, selv om den var både mørk og sardonisk.

Bananarac vil han nu hverken have kunnet lide eller le af, dertil tog han sit eget sprutmanifest alt for seriøst, men den er en meget interessant blanding af det frivole og det seriøse – og ja, den er et twist på den klassiske Sazerac:

  • 3 cl Rye Whiskey – jeg brugte Old Overholt
  • 3 cl Cognac – jeg brugte Pierre Ferrand 1840
  • 1,5 cl bananlikør – hvis ikke du kan få fat i Giffard’en, så overvej en anden cocktail
  • En halv barteskefuld simpel sirup (lige dele sukker og vand kogt sammen og afkølet kan holdes sig i flere uger på køl)
  • Et dash Angostura
  • En smule absint

Kom de fem første ingredienser i et røreglas med is og rør til blandingen er meget kold. Hæld en lille slat absint i et Old Fashioned glas – eller et andet lavet glas – slyng det rundt, så der kommer absinth på hele indersiden af glasset. Si nu cocktailen i glasset over en stor eller et par ganske store isterninger. Det går ikke med små isterninger, så smelter de for hurtigt og fortynder cocktailen for meget.

Udgivet i

Roffinac

Denne cocktail – som rettelig er en highball – er en genopdaget klassiker fra New Orleans. Alt tyder på, at den er et lidt usædvanligt ægteskab mellem byens franske og tyske rødder.

Cognac var oprindelig basis for de fleste New Orleans cocktails – i Roffignac bliver den blandet med hindbær-eddike-saft, som tyske immigranter bragte til byen.

Det er ganske nemt at lave hindbær-eddike-saft, men det tager lidt tid. I hvert fald et døgn eller mere. Metoden kan også bruges til andre friske bær.

Bland lige dele friske bær og sukker i en skål – brug en med låg – og stil den i køleskabet eller et køligt sted i dit hjem. Kig til bærrene efter et døgn, hvis du er tilfreds med den mængde væde sukkeret har trukket ud af dem, så si dem fra ellers lad blandingen trække lidt længere. Min endte med at trække i tre dage, men da var bærrene på nippet til at gå i opløsning og de må selvfølgelig hverken rådne eller mugne.

Når bærrene er siet fra, så ryst til alt sukkeret er opløst i saften og tilsæt derefter i små doser eddike indtil du finder den balance mellem sødt og surt, du bedst kan lide.

Jeg brugte en helt almindelig hvid eddike, men man kan både bruge æbleeddike, hvidvinseddike og hvad man ellers har lyst til.

Så er er du klar til at mikse cocktailen:

  • 6 cl cognac
  • 4 cl hindbær-eddike-saft
  • Dansk vand

Hæld cognac og saft over is i et højt glas, tilsæt derefter dansk vand til cocktailen har den rigtige styrke til din smag. Pynt med nogle cocktailbær – und dig selv at lave dem selv engang.

Udgivet i

Brandy Crusta

En gammel svend fra midt i 1800-tallet som imponerer med sin fint afbalancerede smag og så den møje, der er lagt i den. Glasset, den skal serveres i, skal have en sukkerrim yderst og i glasset skal man proppe en hel skal skåret af en citron i en rask vending.

Det er her man får respekt for bartenderfaget: Det tog mig ikke under 10 minutter at lave denne cocktail, tænk hvis jeg skulle have lavet mange, hurtigt og resten af baren blev imponeret af synet og også ville have.

Sådan var det tilsyneladende tilbage midt i 1800-tallet, da Joseph Santini havde opfundet denne cocktail i New Orleans.

  • 6 cl cognac
  • 0,5 cl orange curacao
  • 0,5 cl Maraschino likør
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 2 stænk Angostura
  • lidt hvidt sukker
  • skal af 1 citron
  • lidt  mere citronsaft

Start med at gøre glas og pynt klar: Skær skallen af en citron i en lang snirkel. Det er nemmest at bruge en lille urtekniv og så hellere skære for dybt i første omgang, bagefter kan den bitre hvide skal inderst trimmes af ved at lægge skallen fladt mod et spækbræt og skære væk fra en selv.

Væd derefter forsigtigt den øverste halve centimeter af yderkanten af et lille vinglas eller et andet passende glas med citronsaft og rul det i hvidt sukker.

Nu er du klar til at mikse: I en shaker med is blander du cognac, curacao, Maraschino likør og citronsaft. Ryst til cocktailen er kold og si den op i glasset, hvor du har placeret et par store og derfor langsomt smeltende isterninger. Stænk Angosturaen i og rul citronskrællen sammen, så den sætter sig fast i glassets åbning med en smuk takket kant øverst.

Drik forsigtigt 😉