Udgivet i

Lavendelnegroni

Share

En af de store cocktail festivaller, jeg endnu ikke har besøgt, som jeg drømmer misundeligt om om natten er Manhatten Cocktail Classic.

Årets fandt sted med start i sidste weekend og alverdens cocktail blogs har været fulde af smukke billeder og tørstfremkaldende bulletiner.

En af de cocktails som gjorde mig nysgerrig var en Lavendel Negroni – altså et simpelt twist på den mest berømte italienske cocktail der findes. En af de cocktails man enten elsker eller hader, fordi den er kraftfuld i sit smagsbillede og vældig potent af de tre forskellige typer sprut.

Det er en fremragende appetitvækker og jeg advarer altid folk, der vil smage den for første gang om, at det er vigtigt at have en plan for, hvor det næste måltid skal komme fra, fordi den virkelig får gang i smagsløg og madlyst.

Lavendelversionen er ikke mindre pragtfuld end originalen. Den forudsætter dog en ingrediens, som jeg ikke lige ved, hvor man får fat i herhjemme: Lavendel Bitter. Jeg købte en flaske fra firmaet Scrappy’s med hjem fra New Orleans sidste år, men spørg hos Juuls.

  • 5 cl gin – jeg brugte Tarquin’s håndlavede gin fra Cornwall.
  • 5 cl rød vermouth – jeg brugte Martini Rosso
  • 5 cl Campari
  • Lavender Bitters – jeg brugte Scrappy’s

Mål de tre første ingredienser op i et røreglas, tilsæt rigeligt med is og rør til glasset dugger og er godt koldt.

Spray lavendelbitter i et Low Ball eller et andet lavt glas. Jeg har købt en parfumespray i Tiger efter ide fra en veninde og hældte bare en lille smule i flasken. Anbring en stor isterning i glasset og si cocktailen over.

Spray et pift lavendelbitter mere henover overfladen ikke ned i den. Pynt med en gren lavendel – indtil mine blomstrer nøjedes jeg med en lille stilk blomstrende purløg. Hvis du har så er et stykke frisk appelsinskal uden hvid hinde også god pynt, der tilfører nogle gode olier.

Udgivet i

Hanky Spanky Panky

Share

Verdens første berømte kvindelig bartender (så vidt vi ved) var Ada Coleman.

Omkring 1902 blev hun ansat som bartender på The American Bar på Savoy Hotel i London. Hun var hovedbartender i 1921, da Harry Craddock som siden indlagde sig udødelig hæder ved at udgive The Savoy Cocktail Book, blev ansat. Craddock valgte at tage til Europa, hvorfra han faktisk stammede, da det totale spiritusforbud blev indført i USA i 1920.

Ada Coleman var en sej kvinde at bedømme efter billeder af hende. Jeg synes dette billede er ret genialt. Ja man kan se at hun har stået i den samme stilling for fotografens skyld lidt for længe, men hun ligner præcis det hun er: En dygtig bartender – med det sødeste smil lurende lige under overfladen.

Og så er der jo cocktailen, der er uløseligt knyttet til Coleys navn: The Hanky Panky – en blanding af gin, sød vermouth og med en lille smule Fernet. Den miksede hun til en kunde, som ankom til hendes bar, mere end udkørt og bad om en cocktail med slag i.

Som den virkelige dygtige bartender hun var kastede hun ikke bare noget sammen på stedet, hun eksperimenterede i timevis, sådan at hun næste gang han stoppede forbi kunne tilbyde ham en helt særlig drink.

Da han havde tømt glasset udbrød han: That is the real Hanky.Panky! Og så havde cocktailen fået sit navn. (Og samtidig har vi lært, at det først er senere at Hanky-Panky har fået en lidt dobbelttydig småslibrig betydning, ingen gentleman ville i 1920’erne have sagt noget totalt vulgært til en kvinde i andre mænds påhør).

Dagens cocktail er et twist af Adas opskrift. Skabt af Jarred Brown for Sipsmith Gin. Jarred Brown har sammen med Anastatia Miller skrevet en meget interessant bog om gamle berømte bartendere – The Deans of Drink – og her fortæller de to forfattere, hvordan Ada Colemans bartenderkarriere endte.

I 1925 valgte ledelsen af The Savoy Hotel at tage hensyn til de amerikanske gæster, der ikke brød sig om, at der var kvinder i en bar. Ada Coleman og barens anden kvindelige bartender, Ruth Burgess, blev overflyttet til hotellets blomsterforretning – og så var det at Harry Craddock blev forfremmet til hovedbartender.

For Coley og Kitty – som de to kvindelige bartender blev kaldt – shakede jeg The Spanky Panky Martini ekstra hårdt:

  • 5 cl gin
  • 5 cl rød vermouth
  • 1 cl Fernet Branca
  • 10 friske mynteblade

Put mindst 7 mynteblade i en shaker og mål de øvrige ingrendienser op. Ryst med is og si cocktailen i en cocktailskål – brug en lille sigte for at holde eventuelle myntestumper tilbage.

Pynt med de tilbageværende mynteblade, men inden du lægger dem i cocktailen, så væk dem ved at lægge dem på en flad hånd og giv dem et klask.

Udgivet i 1 kommentar

Snow Ball

Share

Jeg har mixet cocktails med alt fra rødebedesaft over havtornsaft til store mængder Angostura, så man kan sige, at jeg har prøvet lidt af hvert. Men aldrig så besynderlig en blanding, som den der skal i shakeren, når man følger opskriften på en Snow Ball, som jeg har fundet i et genoptryk af 1935-udgaven af Bar La Florida Cocktails.

Cocktailen, som enten hedder snebold eller snefest lidt afhængigt af om der er tale om en trykfejl eller ej, består af gin, creme de menthe, parfait amour og mælk.

Det næste sære ved opskriften er, at der skal 1/3 af hver ingrediens i shakeren – der står ikke noget om det er 1/3 oz eller hvad og så er der ikke andet at gøre end at opfatte det som lige dele. Dermed løb jeg risikoen for at den meget kraftige creme de menthe overdøvede de øvrige ingredienter.

Det gjorde den minsandten også, men Glacial Creme de Menthe fra Tempus Fugit (køb den hos Juuls) er så skøn en likør, at det ikke rigtig gør noget – og den kølige myntesmag harmonerer jo også med både snebold eller sneselskabs temaet.

Mælken er på den ene side denne cocktails redningsplanke og dens akilleshæl. Mælken skaber faktisk en ret finurlig balance og forhindre, at smagen bare bliver et rod af mynte og viol, men desværre fik sprutten mælken til at skille – dog først efter at jeg fik taget et billede.

Men kort tid efter sad jeg med et glas halvklar væske i bunden af glasset og klumper øverst – en katastrofe, hvis man vil servere den til et selskab eller hvis man er en bar. Så noget af et mysterium, hvordan man klarede den på El Floridita i Havana i 1935.

  • 1,5 cl gin
  • 1,5 cl creme de menthe
  • 1,5 cl Parfait Amour (jeg brugte creme de violette fra Bitter Truth men er godt klar over, at Bols mere at likøren er en lilla curacao)
  • 1,5 cl mælk

Shake de fire ingredienser med is og si cocktailen op i et lille glas på stilk – et sherryglas eller gammeldags likørglas er fint, for om ikke andet er dette en ganske lille cocktail.

Udgivet i

Colonial Gin og Tonic

Share

Efterhånden er det yderst sjældent, at jeg mikser mig en gin og tonic. Forklaringen er simpel: Jeg forsøger at holde mit månedlige spiritusindtag pænt under Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det betyder, at jeg hellere vil brug min sprutration på noget, jeg ikke har prøvet før.

Men i onsdags var Hendriks så venlige at sende mig den yndigste lille nødhjælpskasse – G&T med agurk til en person – i anledning af den internationale Gin og Tonic dag.

Kassen (se den nederest) fristede mig til en sjælden midt-ugentlig drink og da jeg sad der i min hyggelige GTA-bimmelim, begyndte jeg at lede efter fede G&T-videoer på nettet.

Her mindede denne video med David Rios, som er regerende bartederverdensmester, mig om, hvor udsøgt en gintonic – som sjussen hedder i den del af Europa – blandes i Spanien.

Det fik mig straks til at planlægge en fantasitur til Barcelona, hvor omdrejningspunktet skulle være en aften på 41 degrees – cocktails og snacks Adria-style sat til musik og lysshow.

Siden det hele alligevel var en dagdrøm, kunne jeg sagtens mase et besøg ind hos Heston Blumenthal i England, som så passende kunne servere en agurke-infuseret gin og tonic for mig.

Jeg vendte tilbage til den virkelige verden, da en interessant blog-post om en autentisk gin og tonic dukkede op i mit Tweeter-feed.

(Jeg er ikke i tvivl om, at det er lykkedes sprutgiganter som Diageo og Grant and Sons at gøre International Gin and Tonic day til en slags cocktail-tossernes Mors dag, men what the heck)

Men Colonial Gin and Tonic talte til mig og nu er det fredag og større projekt er det hellere ikke. Start med at koge tonicsuppen (altså en reduktion).

Jeg har skruet lidt på den fra blog-posten, som i for vejen er et twist, men det er det, der er kernen i al cocktailrumsteren: Find ud af, hvad der passer præcis dine smagsløg bedst.

Tonicreduktion

  • 6 tørrede enebær
  • 6 sorte peberkorn
  • 12 korianderfrø
  • 3 kardemommekapsler
  • Skal af en lille økologisk ciron
  • Skal af en kvart økologisk grapefrugt
  • fire tykke skiver agurk
  • 1/2 liter Fever Tree Inidan Tonic Water (eller en anden tonic, der rent faktisk indeholder kinin, så Nettos no-name dur ikke)

Smid alt undtagen tonic i en lille tykbundet gryde, knus det hele lidt sammen med en muddler eller knuse-fætteren fra din Jamie Oliver morter (jo du har, den står dér, omme bagest i skabet).

Tilsæt tonic og kog i 15 minutter – ikke bulder, men sådan en rask rolig kogen. Si tonicreduktionen, der er omkring 3 dl tilbage, og smag på den. Min var ganske bitter og det betød, at jeg tilsatte en smule simpel sirup (lige dele vand og sukker kogt sammen og kølet af) indtil smagen passede mig.

Sæt reduktionen på køl – en tur i fryseren, hvis du ikke glemmer den, er fint (ellers har du lige opfundet tonic-sorbet).

Og så er du klar til at mikse:

  • 6 cl gin – jeg brugte Old English Gin for et mere autentisk smagsbillede end moderne gin er – og så er den jo dansk.
  • 3 cl tonicreduktion
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 3 stænk Angostura bitter
  • 3 stænk rosentinktur (kan udelades men et stænk Maraschino kirsebærlikør eller creme de violet vil være gode alternativer)

Mål alt op i en shaker, tilsæt is og shake hårdt. Nu er der to muligheder:

Si drinken op i et glas på stik. Glasset får du overbevisende koldt ved at benytte metoden nederst i denne blog-post (eneste fornuftige anvendelse for udrikkelige billige vodka).

Alternativt – og det var mit valg – sir du drinken op i et glas med godt med is, hvor du lige har smidt et par elegante spiselige blomster, et par enebær og nogle stykker citronskal i. Og så hældte jeg noget der svarer til 2 cl Pellegrino Tonic Water oven i for kulsyrens skyld (den har de med sikkerhed ikke haft ude i Indien eller i Afrika da drinken blev skabt, men jeg elsker den) og for lige at få tonet bitterheden i tonicreduktionen ned.

Og mens du nyder en mere oprindelig G&T, så kig lige på det her vidunderlige drikkebæger, som enhver ginhund, da bare må drømme om.

Udgivet i

LMG – let maskingevær

Share

Cocktailhistorien er tyk af røverhistorier og lystløgneri. Det er måske derfor, jeg finder den så rasende interessant. Fabelagtigt er det, når man så selv kan være med til at opfinde en cocktail med en interessant historie, der oven i købet er sand.

Sidste sommer befandt jeg mig i behageligt cocktailselskab i Fredensborg, efterhånden som gode blandinger gled ned blev historierne bedre og bedre.

Som dengang, hvor USA’s præsident skulle bo på Fredensborg Slot – og hele byen og ikke mindst kvarteret, hvor de hyggelige mennesker, jeg var på besøg hos, bor, var på den anden ende. Lad os bare sige, at hvor deres have slutter begynder Fredensborg Slotspark.

Og det vist sig, at være noget baks, for det lader til, at hvor amerikanske præsidenter færdes, hersker amerikansk lov.

Den gode mand i huset havde dog ikke til sinds at lade besøgende notabiliteter eller amerikansk hysteri forhindre den videre udvikling af husets carport, der var under opførelse. Så han gik i gang og kom desværre til at grave el-forsyningen til sit eget hus over. Nu er han heldigvis elektriker, så han kunne selv genetablere den, men ikke uden hjælp fra DONG.

Da en DONG-bil, der ikke stod på lister over beboere eller ventede besøgende, forsøgte at komme ind i kvarteret, blev chaufføren behandlet, som forsøgte han at komme ind i soveværelset på Det Hvide Hus.

Og da husets herre lå med rumpetten i vejret og forsøgte at splejse sit overgravede kabel, dukkede der en helikopter op over huset. Med en sortklædt skikkelse, knælende i en åben dør, sigtende på den intetanende mand. Husets frue hørte støjen, åbnede fordøren, så sin mand ligge på knæ i en udgravning, så personen der sigtede på ham med et våben fra en helikopter og måtte finde sig i, at våbnet prompte blev drejet over mod hende.

Så der stod hun, Danmarks fredeligste kvinde, i døren til sit eget hus, der tilfældigvis ligger inden for en eller anden sikkerhedsafstand fra Fredensborg Slot, og kiggede op i et skarpladt våben.

Det magtede hun ikke, så hun gjorde ret omkring, lukkede døren efter sig og gik ind til sig selv – som vi jo gør i dette fredelige land, når der er noget galt.

Hendes mand – elektrikeren – kunne oplyse hende om, at det var et let maskingevær, der havde sigtet først på ham, så på hende.

Vi blev lidt tavse ved bordet, da historien var fortalt færdigt, og så blev jeg sendt i husets hjemmebar, hvor jeg opfandt en LMG.

1,5 cl gin
0,5 cl orange likør – fx Pierre Ferrand Orange Curacao
0,5 cl Fernet Branca (den dag brugte jeg Jägermeister, men Fernet Branca giver lidt mere kompleksitet i cocktailen)
3 cl nypresset, upasteuriseret æblemost – fx Elstar (den dag havde jeg adgang til en guddommelig norsk most)

Shake med is, servere i cocktailglas – kan pyntes – tørret æbleskive på overfladen ville være flot, jeg havde brugte hjemmesyltede Maraschino kirsebær.

Og så er der en stak nye cocktailbøger, der skal læses. Håber de er fulde af gode historier.

Udgivet i

The Prince

Share

Jeg har en hindbærbusk i haven – faktisk er det blot en eneste plante med sideskud – som bombarderer mig med hindbær i disse dage. Når man er ved at være træt af at bage hindbærsnitter og lave saft, så kan man jo forsøge sig med hindbærsorbet.

Jeg blendede 500 gram bær med saften af en lime og pressede massen gennem en si, for at komme af med alle de små kerner. Derefter tilsatte jeg en sukkersirup lavet af 1 dl vand og 1 dl sukker kogt sammen til sukkeret er opløst.

Sorbeten hældte jeg i en firkantet, flad bageform og stillede i fryseren. Jeg skabede den igennem efter 30 minutter og 1 time for at undgå iskrystaller og det lykkedes fint, sorbeten er blød og lækker.

Og så er det store spørgsmål jo, om jeg underbevidst hele tiden planlagde at lave en cocktail med sorbeten. Det virkede i hvert fald som en meget gennemarbejdet ide, da den faldt mig ind:

  • 3 cl Campari
  • 6 cl gin – jeg brugte Old English Gin
  • 1 dl hindbærsorbet

Put det hele i en shaker og ryst til sorbeten er godt blandet op med de to andre ingredienser og alt er koldt. Hæld derefter cocktailen i et glas med is og pynt med et frisk bær og en sød blomst.

Udgivet i

Brandbil med udrykning

Share

Jeg har ikke tal på, hvor mange brandbiler jeg drak i min ungdom. Jeg tror, at jeg altid har haft en svaghed for drinken, fordi rød sodavand altid har fascineret mig.

Det smager ikke en skid af hindbær, men det kunne det i teorien godt.

Selv midt i denne tid, hvor mange forsøger at være autentiske, er det få  hindbærbrus, der rent faktisk smager af det lille, knortede bær.

Så er det jo heldigt at grenene på min busk næsten slæber hen ad græsplanen under vægten af fuldmodne, saftige hindbær, for så kan man jo lave sin egen brus.

Og når man har hindbærbrus er man jo kun to skridt fra en perfekt, opdateret brandbil med udrykning.

Jeg startede med at koge lige mængde bær og vand, den halve mængde sukker og saften af en citron, som var lige omkring 3/4 dl. Efter blot 4-5 minutters forsigtig kogning siede jeg hele herligheden og sørgede for at al væske blev presset ud af bærsmatten.

Det er saft, der skal drikke indenfor de nærmeste 48 timer, eksempelvis blandet med dansk vand, så jeg hældte den bare på flaske og stillede det i køleskabet. Skal den have en lidt længere holdbarhed, kan man tilsætte lidt vodka.

Efter afkøling var jeg klar til at mikse og mit udgangspunkt er gin i stedet for vodka.

Da Brandbilen i sin tid blev opfundet, var det for at folk, der ikke kunne lide smagen af spiritus, kunne blive fulde. Hvis man godt kan lide smagen af spiritus, så er gin simpelthen et bedre match med hindbær end vodka er det.

  • 6 cl gin
  • 1 cl Fernet Branca
  • Hindbærbrus *

Fyld et højt glas med is og tilsæt ginnen, tilsæt derefter hindbærbrus til glasset er næsten fyldt – forholdet mellem saft og dansk vand, må du smage dig frem til, jeg bruger noget der ligner 1:1 – og rør så forsigtigt rundt indtil glasset dugger på ydresiden.

Til sidst hælder du forsigtigt Fernet Branca’en ud over toppen af drinken – Fernet har en renere lakridssmag end originalens Jägermeister. Lakrids og hindbær er perfekt sammen.

Skål for min ungdom!

Udgivet i

Rødbeder rødbeder

Share

I slutningen af marts deltog jeg i Copenhagen Spirits and Cocktail, hvor jeg var til et fint foredrag af Jacob Briars, der fortalte, hvad det er, meget dygtige cocktailbarer kan. Undervejs fik vi serveret smagsprøver fra nogle af de bedste.

En af dem stammer fra en nu lukket cocktailbar i Melbourne i Australien, der hed Dar Raum, cocktailen hedder Bax Beet Pinot og var aldeles fremragende.

Faktisk hjemsøgte den mine smagsløg i en sådan grad, at jeg bare måtte have en opskrift. Det fik jeg og så skruede jeg lidt på den, så der nu er tale om en:

Ode til Bax Beet Pinot

  • 2 cl Fernet Branca
  • 1,5 cl Dubonnet
  • 1,5 cl lime juice
  • 1,5 cl rødbedesaft
  • 3 cl malt sirup (jeg blandede en del sirup med to dele varmt vand og rystede glasset kraftigt)

Alle ingredienser hældes i en shaker med is og rystes til shakeren er kold og tiliset, sis op i et martini glas.

Nu er der det ved rødbedesaft, at det kræver en del skrællen og hakken og at man, uanset hvordan man griber opgaven an, ender med at have røde hænder, rød karklud, rødt køkkenbord osv. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gå all in.

Jeg gav mig derfor i kast med at brygge noget som vel kan kaldes rødbedeøl efter samme princip, som jeg brygger ingefærøl.

Det vil sig at revet rødbede blev blandet med noget sukker, noget citron, en skefuld lakridsrodspulver og en lille ært gær. Vand på og i en to liters sodavandflaske.

Brygget bryggede så kraftigt, at det endte med en fontæne af rødbedeskum, da jeg efter 24 timer ville lukke lidt af trykket af flasken, men det færdig produkt blev mildt og fint med masser af bobler og en let undertone af gær til rødbedens jordsmag. Og så var jeg klar til min egen rødbede cocktail:

Rødbede Cooler

  • 2 cl gin
  • 2 cl Fernet Branca
  • 1 cl citronsaft
  • 1 cl Kirsebærlikør som fx Cherry Heering
  • 1 cl maltsirup
  • 8 cl rødbedeøl

De fem først ingredienser røres med godt med is i et højt glas, derefter hældes rødbedeøllet ved og cocktailen pyntes med en skive citron, som efter at være dyppet i en blanding af sukker og lakridsrodspulver, lige får en skorpe på en varm pande – og så et stykke passende long drink pyntepjat – evt et par sugerør.

Udgivet i

Kirsebær og gin

Share

Jeg synes at jeg snubler over cocktails med gin og kirsebær over alt, hvor jeg kommer på nettet og så synes jeg, at jeg ville forsøge mig selv.

Kirsebær, likør, kirsebær og Amaretto plumpes i bunden af et passende glas og smattes forsigtigt sammen med en muddler eller skaftet af en trægrydeske. Derefter tilsættes is og ginen. Rør cocktailen passende kold.

Og hvis du som jeg er ny forbruger af Old English Gin – så vær opmærksom på, at flasken skal trækkes op med proptrækker – det tager lidt tid især fordi forseglingen er tyk og god. Cocktailen kan gå hen og blive lidt for fortyndet af ventetiden.

Udgivet i

Wallingford

Share

En flaske Kina L’Avion L’Or er faldet i mit lod – internettet er en dejlig ting – og den tænkte jeg skulle åbnes i dag. Google ledte mig på sporet af to fund Jamie Boudreau og hans cocktail Wallingford, som han har udviklet via sit gyldne målestok forhold: 6:3:1

  • 6 cl gin
  • 3 cl Kina L’Avion D’Or (Lillet Blanc eller tør vermouth kan også bruges)
  • 1 cl Orange Curacao
  • Appelsinbitter

Ingredienserne røres kolde i et glas, et afkølet martiniglas gnids med en twist grapefrugtskal og Wallingford sis i glasset.