Udgivet i

Gibson

Share

Det var tilsyneladende ubeskriveligt nemt at være drinksopfinder i cocktailens barndom. I hvert fald virker det lidt grinagtigt at den klassiske martini skifter navn, fordi et oliven skiftes ud med et syltet løg.

Men sådan er det:

Gin-hvid vermouth-oliven: Martini
Gin-hvid vermouth-syltet løg: Gibson

Så må man jo bare gøre en ekstra indsats selv – min var hjemmesyltede løg på en god venindes hjemmeavlede perleløg.

  • 6 cl gin – London Dry
  • 2 cl hvid martini – jeg brugte Lillet Blanc
  • 1 syltet løg*

Fyld en shaker op med is, hæld gin og vermouth over. Ryst og mærk hvordan kulden trænger ud gennem den tynde shaker.

Si op i et cocktailglas – sæt det syltede løg på et lille plastikspyd i en passende farve. Nyd.

* Hjemme syltede perleløg

  • 150 g perleløg uden skræl og med ren top og bund
  • 3 dl hvid eddike – eller et miks af hvidvinseddike, champagne eddike og japansk eddike
  • 2 dl koldt vand
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk syltekrydderi plus et lille øre stjerneanis og en hel kardemomme
  • 150 sukker

Put alt i en gryde opvarm til kogepunktet, kog i et minut og hæld derpå på skoldet glas og sæt på køl. Kan spises efter et døgn.

Udgivet i

Neville Longbotton

Share

Nej, jeg har ikke set den endnu, men læst hele serien mere end en gang, så selvfølgelig skal jeg.

Hvem er den største helt i Harry Potter? Det er et spørgsmål med mange svar og det er derfor historien er så stor.

Neville har være en favorit fra starten, så da jeg skulle vælge en af The Backyard Bartenders cocktails til ære for den allersidste fim, var der ikke tvivl i mit sind. So, here is Neville:

  • 6 cl Earl Gray infusereret gin*
  • 4 cl Pimm’s
  • 1 cl cirtronsaft
  • 1 cl simpel sirup**

*Earl Gray infuseret gin: 20 cl Tanqueray i et syltetøjsglad med en spiseskefuld god Earl Gray te – jeg brugte Kusmi.

** Lige dele sukker og vand bringes forsigtigt i kog under omrøring. Kan sagtens smagsættes med alt muligt.

Alle ingredienser blev rystet med is og hældt i en lidt rustikt glas, for sådan er Neville også 😉

Udgivet i

Vesper

Share

Jeg er klar over, at man ikke lægger sig ud med James Bond uden at indkalkulere en stor riskfaktor, eller hvad sådan noget hedder på dansk.

Men jeg er nødt til det. Hans drink fra bogen Casino Royal giver ingen mening. Jeg kan forstå, at det ikke er underligt, at jeg ikke forstår den, for den er skabt i en tidsalder, hvor sprut og vermouth smagte anderledes end i dag.

Men det gælder vel også for The Aviation, for Negroni og alle de andre?

Nå, jeg sagde: Enough with the girly drinks – alle billeder på Hanehaler kan ikke være røde, lyserøde eller violfarvede. Nu må der mere hårdtslående miksturer til og så var det at Vesper faldt mig i hu.

Ikke at jeg kunne drømme om at mikse vodka i god gin – det går simpelthen over min forstand, så jeg miksede:

  • 3 dele gin
  • 1 del Lillet Blanc
  • Bitter Truth Celery Bitters

I en isfyldt shaker og shakede voldsomt. Selleri bitteren valgte jeg fordi Bonds original indholdt Kina Lillet, som var ekstra bitter på grund af kinin. Selleri bitter er meget bittert.

Og så i et martiniglas med en citron twist.

Og så var det faktisk en ikke rasende god….martini. Sorry James, I got shaken not stirred!

Udgivet i

Aviation

Share

Historien fortaber sig – måske er den fra 1919, måske først fra engang i 30’erne, måske er den med viollikør, måske er den ikke.

Men som en fan skriver et sted: Når den hedder the Aviation er det for at minde om os en tid, hvor det at flyve var noget behageligt og luksuriøst og ikke noget der involverede nøgenskannere, benkramper og harske jordnødder. So true.

  • 6 cl gin- tør london, som Tanqueray er godt
  • 2 cl frisk presset og siet citronsaft
  • 2 cl Maraschino likør
  • 2 cl Creme de Violette

I en shaker med is hældes ingredienserne, som derefter rystes kraftigt i 30 sekunder og hældes i et martiniglas.

Pynt med noget kønt blåt – eller et kirsebær.

Udgivet i

Blushing Tom Collins

Share

  • 4 cl Tanqueray gin
  • 2 cl friskpresset citrosaft
  • 2 cl hindbærsirup
  • 1 tsk flormelis
  • Dansk vand

Fyld flot glas med is – et traditionelt Tom Collins glas er højt og smalt.

Smid alle ingredienser, bortset fra dansk vand, i en shaker med lidt is. Ryst til sukkeret er opløst og hæld i glasset. Hæld lidt dansk vand på. Det er en kraftig gindrink, selv om den er yndig pink.

Pynt med et hindbær og en stængel lavendel.

Udgivet i

Clover Club

Share

  • 5 cl gin
  • 1 cl citronsaft
  • 1 cl hindbærsirup*
  • 1 æggehvide

I en shaker med 1 isterning blandes indgredienserne. Derefter rystes der kraftigt. Tilsæt mere is og ryst kraftigt igen – måske af to omgange, der skal være synligt skum i shakeren. 

Si drinken op i et afkølet cocktailglas. Pynt evt med et blød hindbærsirup.

*Hindbærsirup

  • En bakke hindbær
  • Sukker
  • Limesaft
  • kvist rosmarin
  • kvist lavendel

Kog forsigtigt i en 5-7 minutter – tjæk sødmen og juster evt til sidst med mere sukker eller limejuice, den skal være skarp, men ikke sur. Si og pres al saft ud af pulpen.

Udgivet i

Ærtefeber

Share

  • 5 cl gin
  • 5 cl citronsaft
  • 15 friske ærter
  • 1 spiseskefuld honning
  • 3 laurbærblade

I letsaltet vand blanceres ærterne i max 2 minutter – hæld dem straks i en skål med isvand.

Knus 13 ærter, honning og 2 af laurbærbladene i bunden af en shaker. Tilsæt gin og friskpresset citronsaft og ryst kraftigt.

Fyld lowball glas med is og si Ærtefeberen i glasset. Pynt med to ærter og laurbærbladet.