Udgivet i

Cherry Sour

IMG_0324

For 10 år siden fik tre mænd en god ide: De besluttede at lave vin af kirsebær. I Cherry Heerings hjemland lyder det måske ikke af så epokegørende en tanke, men det var det.

For de gjorde det på den helt rigtige måde, så kirsebærvin gik fra at være generisk kirsebærsaft tilsat sukker og lidt industrisprit til at være vin lavet på kirsebær, som var plukket lige uden for døren i plantager med bær, der havde forskellige smagskarakteristika.

Frederiksdal Kirsebærvin er med rettet blevet berømte for deres produkter og for at ingen skal beskylde mig for skjult reklame: Ja, jeg er kollega med en af de tre og har modtaget mere end en flaske vin gratis,  forud den kirsebærlikør, der er denne sours clou.

  • 6 cl Islay whisky – jeg brugte Ardbeg 10 year
  • 9 cl friskpresset siet blodappelsin saft
  • 0,75 cl Amaretto
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 1 cl kirsebærlikør – jeg bruge altså Frederiksdals
  • 1/2 æggehvide

Mål alt bortset fra kirsebærlikøren op i en shaker. Shake kraftigt uden is i cirka 10 sekunder, tilsæt derefter is og shake til shakeren trækker iskold dug.

Si cocktailen ned i et lavt glas og tilsæt derefter kirsebærlikøren i et hurtigt bløb, så den dumper ned på bunden af glasset og ligger der som en blodrød januar solnedgang.