Udgivet i

Earl Gray Marteani

Audrey Saunders er en sej kone – hendes motto er Gin – the other white meat. Og så har hun udviklet to af mine favoritcocktails Old Cuban og Gin Gin Mule og her kommer endnu en, som en god ven bestilte da jeg besøgte Pegu Club forleden aften.

Det er ikke en cocktail, man sådan kan lave spontant – ved mindre man har Earl Gray gin parat – men med lidt forberedelse er den lige til.

  • 4,5 cl Earl Gray infuseret gin *
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl Earl Gray – eller almindelig – simpel sirup **
  • Æggehvide

Alle ingredienser hældes i en shaker uden is og rystes grundigt i 20-30 sekunder. Tilsæt derefter is og ryst til shakeren er kold. Sis op i et martiniglas.

* Brug en teskefuld god Earl Gray te per 2 dl gin – skal trække i mindst 2 timer og derefter sis.

** I stedet for at koge simpel sirup af lige dele vand og sukker, brug i stedet brygget Earl Gray te. Kog i to minutter og køl derefter af. Kan holde sig længe i køleskabet.