Udgivet i

Fire barer på en aften

Share

image

Mine cocktailkammesjuk og jeg får noget fra hånden, når vi tjekker ubesøgte barer ud. Fredagens ustadige vejr var perfekt til at hoppe fra bar til bar. I kronologisk rækkefølge:

Fugu
Vi kom lidt for tidligt og fik en snak på bænken uden for Fugu. Som følge af metrobyggeriet betyder det med udsyn til et højt grønt hegn med billeder af Gammel Strand da den var ung.

På slaget 16 blev kælderdøren låst op og vi myldrede ned. Fugufisken blev udpeget i bassinet og vi baggav os ud i den have, som g’et i navnet stammer fra. Der var dog lidt fugtigt og forblæst og midtvejs i først cocktail flyttede vi inden for. Vi startede med en Aztec Punch – og måtte konstatere, at det ikke var den samme drink vi fik, min manglede både i udseende og smag et eller andet – formentlig grapefrugtsaft. Det gjorde nu ikke noget, så jeg bad ikke om at få en anden.

Min nummer to var en Bramble – en klassiker – og jeg er glad for, at jeg nu har smagt den, så ved jeg at Creme de Mure ikke bliver den næste likør jeg køber. Cocktailen var mig simpelthen for sød. 

Til gengæld var min makker meget tilfreds med sin Skt. Camille.

Fugu er nok den af aftenens fire barer, som jeg næppe vil besøge igen. Der var egentligt hverken noget ved stedet eller cocktailsene, der var bemærkelsesværdig. Ikke at noget var dårligt eller forkert, bare ikke opsigtsvækkende.

K-Bar
Her fik jeg den cocktail, der gjorde mest indtryk på mig i løbet af turneen: En Phi Phi Martini – det er den til højre på billedet øverst. Den består af gin, limejuice, kokos sirup og så en blanding af citrongræs, chili, kefir limeblade, koriander og ingefær.

Den var fremragende – først troede jeg at urterne var kogt med kokosvand til sirup, men da min makker spurgte bartenderen oplyste hun at de er friskblendede og det afslørede sig også, da smagen blev en smule kraftigere, efterhånden som jeg drak.

Derudover smagte jeg en Rosehip-Hibiscus Margarita,som var lige sød nok til min smag, men det skulle jeg nok have regnet ud på forhånd. Min makker var meget glad for sin K-Bar espresso martini.

K-Bar er et fint sted, men ikke sådan hjertevarmt, når man dukker op og ikke ligner en society frue eller en medietype.

Og så er det det eneste sted i København, jeg nogensinde er blevet bedt om at aflevere mit kreditkort, da vi sagde at vi regnede med at skulle have yderligere end cocktail hver ved første servering.

Der kan man selvfølgelig også vælge at tage som en kompliment, men hvordan søren forestiller de sig, at to mere end midaldrene koner, der sidder på deres overtøj og har rygsæk med skal smutte fra dem?

Gilt
Aftenens vinder charmerede os allerede inden vi var kommet indenfor. Et lidt tillukket udseende mod gaden, men med et finurligt lysende skilt “Udsendelse” – sådan noget falder en gammel radiojournalist for.

Inden for blev vi mødt af bræddevægge og flere udgaver af danske stuer i 60’erne. Om det så var duften, så var den der også – datidens møbelpolster lugtede bare på en helt speciel måde.

Kortet var en fornøjelse at stave sig igennem i halvmørket – da baggrundslyden samtidig var en hyggelig samtale mellem den unge svenske bartender og et par yngre svensk/norske kvinder var stemningen sat: Vi skulle i den nye nordiske afdeling. Og sikke en start: Rabarberklubben – en Clover Club med rabarber/stikkelsbær i stedet for hindbær. Vellavet, smuk og smagfuld. Og så fulgte aftenens næstbedste for mig: Beder og Kirsebær – hvid rom, Maraschino, rødbede, stikkelsbær og sukkerlage. 

En imponerende smuk cocktail med masser af smag, kun dækkede Maraschino lidt for stikkelsbærrene for mine smagsløg, mens min makker tydeligt kunne finde dem.

Havde vi ikke haft en bar mere på programmet kunne vi mageligt være blevet siddende resten af aftenen. Det er et sted, hvor man føler sig velkommen.

Og det budskab gav vi videre til en gruppe tøvende folk da vi kom ud, som altid havde undret sig over, hvad der gemte sig bag døren og hvad skiltet mon betød – vi gav Gilt vores varmeste anbefalinger.

The Barking Dog
Efter et kort stop forbi Ahaa Det Arabiske Spisehus i Blågårdsgade anduvede vi den gøende hund i Sankt Hans Gade. Nørrebro i skumringen en forblæst overskyet aften er et fint sted.

I hundens kælder landede vi først på et par høje stole, men midtvejs gennem første runde kunne vi heldigvis flytte til et ledigt bord i et lille indhak.

Jeg var tilfreds med huset whisky sour og nød alle de finurlige detaljer, der er lagt i The Barking Dog både i indretningen, i glassene og i udvalget af cocktails, som ikke er stort, men ganske interessant.

For mig var lokalet, servicen og stemningen aftenes fineste, dog med et minimalt strafpoint for manglede serviet, når nu stedet gør så meget ud af is – min makker fik en Negroni-fortolkning med den smukkeste klare is – at alle glas driver af væde – og så gør bord og tøj det jo også i løbet af ingen tid.

Punktum for en dejlig tur blev en Rum Ting til hver.

Frisk, lækker og velafbalanceret. Jeg fik ikke spurgt om baren rent faktisk bruger den originale ting grapefrugtsodavand eller blander dansk vand og friskpresset juice, men læskende og fin var den. Og derfor tror jeg, at The Barking Dog ender på min andenplads.