Har man mon et problem, når man vågner om morgenen og ved, hvordan en alkoholisk drink skal mikses?
I går blev jeg bedt om at lave en Frans i anledning af den nye pave, den fiksede hjernen så helt selv, mens jeg sov.
Frans skal bydes velkommen med en gammel fransk tradition, en Pousse Café, en drink, der blev serveret efter et måltid for at “skubbe kaffen ned”. Traditionen havde sin storhedstid i 1880’erne i New Orleans og serveres i dag på nogle barer med navne som B-52 og Slippery Nipple.
Min Pousse Café er trefarvet – rød for de pavesko Frans ikke vil gå med, fordi han er en nøjsom og spartansk jesuit. Gul for den glæde verdens katolikker har taget imod ham med og lilla fordi han er tiltrådt her midt i fasten.
For at kunne hælde en Pousse Café op, skal der være forskel på massefylden mellem de typer spiritus, man vælger. Den tungeste skal ligge nederst, så min fik rækkefølgen: Campari, Gul Chartreuse (som siden 1740 er blevet fremstillet af Karteuser munke i alperne) og Creme de Violet. Der findes mængder af oversigter på nettet, der kan hjælpe en og ellers må man prøve sig frem.
Når lagene hældes op, skal man hælde fra lag to og op ned over bagsiden af en ske eller man kan benytte en injektionssprøjte for at “lægge” laget oven på den underliggende væske.
Hvis man har tålmodighed og fantasi nok, kan man altså lave en meget kompleks Pousse Café. Min er simpel som Frans.
- 1 cl Campari
- 1 cl Gul Chartreuse
- 1 cl Creme de violet
Og hvordan smager den så? Den smager af de tre forskellige ingredienser for pointen er, at man nipper et lag af gangen. Det lader til, at være det værste en bartender ved, når en bargæst bestiller en Pousse Café og så drikker den som et shot – eller med sugerør.
Frans har på behageligste vis, skubbet min morgenkaffe ned.