Udgivet i

Gibson

Det var tilsyneladende ubeskriveligt nemt at være drinksopfinder i cocktailens barndom. I hvert fald virker det lidt grinagtigt at den klassiske martini skifter navn, fordi et oliven skiftes ud med et syltet løg.

Men sådan er det:

Gin-hvid vermouth-oliven: Martini
Gin-hvid vermouth-syltet løg: Gibson

Så må man jo bare gøre en ekstra indsats selv – min var hjemmesyltede løg på en god venindes hjemmeavlede perleløg.

  • 6 cl gin – London Dry
  • 2 cl hvid martini – jeg brugte Lillet Blanc
  • 1 syltet løg*

Fyld en shaker op med is, hæld gin og vermouth over. Ryst og mærk hvordan kulden trænger ud gennem den tynde shaker.

Si op i et cocktailglas – sæt det syltede løg på et lille plastikspyd i en passende farve. Nyd.

* Hjemme syltede perleløg

  • 150 g perleløg uden skræl og med ren top og bund
  • 3 dl hvid eddike – eller et miks af hvidvinseddike, champagne eddike og japansk eddike
  • 2 dl koldt vand
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk syltekrydderi plus et lille øre stjerneanis og en hel kardemomme
  • 150 sukker

Put alt i en gryde opvarm til kogepunktet, kog i et minut og hæld derpå på skoldet glas og sæt på køl. Kan spises efter et døgn.