Udgivet i

Holmens Kanal

Share

image

Fredag var cocktailkompagnonen og jeg på bar. Jeg har haft masser af tid lige siden, til at få skrevet denne anmeldelse, men hver gang, jeg begynder, går jeg i stå.

Jeg har med andre ord et modsætningsfyldt forhold til Holmens Kanal – den nye bar ved Kongens Nytorv drevet af folkene bag Salon 39 på Frederiksberg og Gilt på Nørrebro. Jeg havde, netop på grund af de to barer meget store forventninger til det nye sted.

På den ene side er det er meget flot lokale at komme ind i: Smukt mørkt træ, lang indbydende bar, hyggelige båse med læder og stilfuldt art deco tapet. På den anden side er det jo en fuldstændig kliche. København i 2014 er ikke New York i 1920’erne. Jeg ved selvfølgelig godt, at der stadig er mange nye gæster til byens cocktailbarer, som det klassiske speakeasy look virker dragende på, men jeg længes efter den dag, hvor en ny bar i København ligner en ny restaurant i København – eller måske bliver så vildt indrettet som den nu lukkede Gamsei i München.

Holmens Kanals cocktailkortet er heldigvis ikke helt så dogmatisk speakeasy, som indretningen – der er nyere ting at smage.

Jeg startede med en Mai Tai, som allerede da den blev stillet foran mig, var ved at sende mig til tælling, den var nemlig pink – og hvis der er noget, der kan afsløre en bars manglende greb om klassikerne, så er det en pink Mai Tai – den skal være gul-grøn-brun af gammel rom og lime juice.

Og her finder jeg jo så mig selv afsløret som en hykler: Interiøret er altså for traditionelt og Mai Tai’en ikke traditionel nok. Til overflod smagte cocktailen helt som den skal: Af mandel, rom og lime – stærk, sød og eksotisk.

Derefter fik jeg en helt klassisk Remember the Maine og sluttede af med en lidt skuffende Pussers Painkiller – jeg var ikke helt så skuffet over den, som kompagnonen, hun syntes den var tynd.

Når prisen – omkring de 100 kroner per styk – tages i betragtning, så var det tre rigtigt solide drinks.

Men mit besøg på Holmens Kanal røg i den kanal, der ikke mere er uden for vinduerne i det, der engang var Danmarks første varehus, da kvinden der betjente os mellem første og anden cocktail spurgte om vi ville åbne en regning og derefter bad om at få mit kreditkort udleveret. Det har vi prøvet en gang tidligere – på K-Bar – og jeg kan ikke forlige mig med det.

Jeg bryder mig helt enkelt ikke om at blive tyvtet, fordi jeg ikke kun drikker en cocktail. (Præcisering: Det er sådan ønsket om at opbevare mit kreditkort under besøget opleves af mig. Der er selvfølgelig ikke tale om, at nogen i baren sagde: Vi tror I løber fra regningen, så udlever lige et kreditkort)

Og i betragtning af, at der faktisk er pænt mange ansatte på gulvet i Holmens Kanal – tak for det – inklusive en slags værtinde, som tager pænt imod og anviser en bås – så er det svært at tro, at folk der løber fra regningen kan være et megastort problem.

Derudover er det helt uforståeligt, at vi efter vores cocktails kunne daske lige over på Mash – som er et vældigt travlt sted en fredag aften – og “åbne” en noget større regning, uden at skulle stille pant.

På vej ud spurgte jeg oven i købet, hvad jeg kan gøre for ikke at skulle af med mit kreditkort næste gang, men kunne ikke få et tilfredsstillende svar. Så er konsekvensen – desværre – at jeg ikke kommer igen.