Jeg kan godt se, at jeg bevæger mig længere og længere ind i universet af cocktails med vanvittige navne.
Men navngivning er mindst det halve af en drink, et forkert navn kan forhindre en cocktail i at få berettiget popularitet.
Det omvendte skal nu nok også være tilfældet og der er jo tilsyneladende et stort og umætteligt marked for sjusser med sjofle navne.
Navnet The Monkey Gland er egentlig mere deprimerende end noget andet. Cocktailen er nemlig opfundet på Harry’s Bar i Paris, inspireret af en række operationer, som en russisk-fransk læge udførte i Paris i 20’erne.
Han indopererede væv fra abers testikler i mandlige patienters ditto. Med løftet om et liv med evig ungdom og dermed evig virilitet.
Der var tale om en af de første større serier af xenotransplantationer, hvor man overfører væv fra en art til en anden, med mennesker som modtagende part. (Tanken er i øvrigt for mig betydeligt mere skræmmende end mange gmo-ideer )
Operationerne virkede ikke overhovedet, selvom lægen påstod noget andet. Frem til starten af 30’erne, hvor indgrebet blev så upopulært, at det blev stoppet, blev det udført på flere end 1500 mænd.
Blandt dem formentlig det moderne Tyrkiets fader, Kemal Atatürk.
Operationerne nød stor offentlig opmærksomhed og gav stof til både sange og altså også navnet på en cocktail, som ligefrem gav anledning til en artikel i Washington Post i 1923.
Når man så har fordøjet alt det, så er det faktisk en ok cocktail. Ikke fantastisk, som Aviation eller The Corpse Reviver II, men ok.
- 5 cl gin
- 5 cl friskpresset appelsinjuice
- tsk granatæble saft
- tsk absinth
Røres kraftigt med is og sis op i et martini- eller cocktailglas, pynt evt. med et kirsebær.