Udgivet i

Kingston Club

Share

Bortset fra de to cocktails jeg bilder mig ind, at jeg selv har fundet på (Rip, Rap og Rup i regnfrakker og Stærk Caffe) så har jeg på denne blog udelukkende beskæftigede mig med klassiske, nogle gange ligefrem oversete, cocktails.

Men med Kingston Club gør jeg en undtagelse. Dels har jeg blind tillid til Jeffrey Morgenthalers evner, dels har jeg længe ledt efter en cocktail med Fernet Branca. Den bitter vil jeg nemlig gerne forsøge, at få ændret min opfattelse af.

Jeg tror, at jeg generelt har regnet ned på linie med Gammel Dansk, som noget ældre mænd med fordøjelsesproblemer og/eller tømmermænd skyller i sig fra morgenstunden.

Og så har den fået et comeback på sådan nogle provinsdiskoteker, hvor der enten er fri bar, eller det hele koster 10 kroner.

I Kingston Club fungerer den, fordi den sammen med Angosturaen slår hul på den lidt fimsede smag fra ananasjuicen og den ganske søde Drambuie:

  • 5 cl Drambuie
  • 5 cl ananasjuice
  • 2,5 cl friskpresset limesaft
  • 1 tsk Fernet Branca
  • 3 stænk Angostura
  • Apollonaris

Alt bortset fra den hvide vand shakes med is. Hældes i højt glas med frisk is, toppes op med apollonaris og pyntes med tvist appelsinskal.

Udgivet i

Blood and Sand

Share

Der er ingen vej uden om at indrømme, at denne drink ser lidt skummel ud. Men den ligner faktisk meget godt sit navn, den er lidt rødlig og lidt grumset.

Den blev opfundet i 1922 i forbindelse med en film, hvor Rudolf Valentino spillede en tyrefægter.

Jeg blev interesseret i den, da jeg opdagede, at en nøgleingrediens er Cherry Heering.

Danmark har jo stolte traditioner for kirsebærvine, Cherry Heering er den ældste fra 1818, mens Kijafa (forkortelse for Kirsebær, Jacobsen og Faaborg) er fra 1841.

En dag vil jeg mikse den, med det seneste skud på kirsebærvinstammen: Nielstrup Mark fra Frederiksdag Gods, og så vil den nærmes sig det sublime, for det er en sublim vin.

Her er den klassiske opskrift:

  • 8 cl skotsk whiskey
  • 4 cl rød vermouth
  • 4 cl Cherry Heering
  • 4 cl friskpresset orangejuice.

Alt rystes sammen med is, men serveres uden. Det er vigtigt at orangejuicen er frisk med frugtkød – det giver drinken struktur af sand.

Pyntes med et marashinokirsebær.

Udgivet i

Gibson

Share

Det var tilsyneladende ubeskriveligt nemt at være drinksopfinder i cocktailens barndom. I hvert fald virker det lidt grinagtigt at den klassiske martini skifter navn, fordi et oliven skiftes ud med et syltet løg.

Men sådan er det:

Gin-hvid vermouth-oliven: Martini
Gin-hvid vermouth-syltet løg: Gibson

Så må man jo bare gøre en ekstra indsats selv – min var hjemmesyltede løg på en god venindes hjemmeavlede perleløg.

  • 6 cl gin – London Dry
  • 2 cl hvid martini – jeg brugte Lillet Blanc
  • 1 syltet løg*

Fyld en shaker op med is, hæld gin og vermouth over. Ryst og mærk hvordan kulden trænger ud gennem den tynde shaker.

Si op i et cocktailglas – sæt det syltede løg på et lille plastikspyd i en passende farve. Nyd.

* Hjemme syltede perleløg

  • 150 g perleløg uden skræl og med ren top og bund
  • 3 dl hvid eddike – eller et miks af hvidvinseddike, champagne eddike og japansk eddike
  • 2 dl koldt vand
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk syltekrydderi plus et lille øre stjerneanis og en hel kardemomme
  • 150 sukker

Put alt i en gryde opvarm til kogepunktet, kog i et minut og hæld derpå på skoldet glas og sæt på køl. Kan spises efter et døgn.

Udgivet i

Sazerac

Share

Nu bliver det nærmest helligt: New Orleans officielle cocktail og måske verdens ældste.

En variation af Old Fashioned og så manglede jeg, den allervigtigste ingrediens: Rye whisky, jeg havde kun Kentucky straight, men den smagte af mere, så når jeg falder over sådan en flaske, skal den genmikses:

  • 7,5 cl (ja, det er trekvart deciliter) rye whisky – eller til nød bourbon
  • Par stænk kreolsk bitter – jeg brugte Bitter Truths Creol Bitter, men Peychauds er den originale løsning.
  • Par stænk Angostura bitter
  • Sukkerknald
  • Sjat absinth
  • citronskræl

I et glas eller en skål drypper du de to bitters over sukkerknalden og smatter det sammen og ud. Derefter tilsætter du whiskyen og rører rundt.

I et old-fashioned glas, eller andet ikke for stort glas, hælder du en lille sjat absinth, som du fordeler rundt, så hele glasset er fugtet. Tilsæt derefter et par store isterninger – så de ikke afgiver så meget vand – og hæld den miksede drink i.

Pynt med citronskal og nyd – langsomt og dvælende, for det er ikke en sjus, man skal have mange af.

Udgivet i

Neville Longbotton

Share

Nej, jeg har ikke set den endnu, men læst hele serien mere end en gang, så selvfølgelig skal jeg.

Hvem er den største helt i Harry Potter? Det er et spørgsmål med mange svar og det er derfor historien er så stor.

Neville har være en favorit fra starten, så da jeg skulle vælge en af The Backyard Bartenders cocktails til ære for den allersidste fim, var der ikke tvivl i mit sind. So, here is Neville:

  • 6 cl Earl Gray infusereret gin*
  • 4 cl Pimm’s
  • 1 cl cirtronsaft
  • 1 cl simpel sirup**

*Earl Gray infuseret gin: 20 cl Tanqueray i et syltetøjsglad med en spiseskefuld god Earl Gray te – jeg brugte Kusmi.

** Lige dele sukker og vand bringes forsigtigt i kog under omrøring. Kan sagtens smagsættes med alt muligt.

Alle ingredienser blev rystet med is og hældt i en lidt rustikt glas, for sådan er Neville også 😉

Udgivet i

Dark and Stormy

Share

På forhånd vidste jeg, at dette langtfra er en ultimativ Dark and Stormy, men en fersk nordisk version uden dybde og – lad mig bare blive vulgær: Nosser.

To ting mangler: Den rigtige rom og den rigtige ingefærøl. I betragtning af at disse to ingredienser udgør 95 procent af drinken, så er det jo tæt på katastrofalt. Men alligevel ikke helt tosset.

Og det giver løfter om, at når jeg finder den korrekte, næsten begsorte, mørke rom og får brygget min egen ingefærøl, så bliver det godt. I mellemtiden er sommeren forhåbentlig vendt tilbage, så jeg kan sidde på min terrasse i en lanternes skær og lege tropenat.

  • 5 cl sort rom jeg brugte gylden rom – Angostura 7 year old- som er noget ganske andet andet.
  • 15 cl ingefærøl
  • Saft af en halv lime
  • Dryp bitter – jeg brugte Bitter Truths smukke, røde Creole Bitter.

Røres sammen over is i highballglas – eller hvis man vil være folkelig i et syltetøjsglas.

Udgivet i

Vesper

Share

Jeg er klar over, at man ikke lægger sig ud med James Bond uden at indkalkulere en stor riskfaktor, eller hvad sådan noget hedder på dansk.

Men jeg er nødt til det. Hans drink fra bogen Casino Royal giver ingen mening. Jeg kan forstå, at det ikke er underligt, at jeg ikke forstår den, for den er skabt i en tidsalder, hvor sprut og vermouth smagte anderledes end i dag.

Men det gælder vel også for The Aviation, for Negroni og alle de andre?

Nå, jeg sagde: Enough with the girly drinks – alle billeder på Hanehaler kan ikke være røde, lyserøde eller violfarvede. Nu må der mere hårdtslående miksturer til og så var det at Vesper faldt mig i hu.

Ikke at jeg kunne drømme om at mikse vodka i god gin – det går simpelthen over min forstand, så jeg miksede:

  • 3 dele gin
  • 1 del Lillet Blanc
  • Bitter Truth Celery Bitters

I en isfyldt shaker og shakede voldsomt. Selleri bitteren valgte jeg fordi Bonds original indholdt Kina Lillet, som var ekstra bitter på grund af kinin. Selleri bitter er meget bittert.

Og så i et martiniglas med en citron twist.

Og så var det faktisk en ikke rasende god….martini. Sorry James, I got shaken not stirred!

Udgivet i

Aviation

Share

Historien fortaber sig – måske er den fra 1919, måske først fra engang i 30’erne, måske er den med viollikør, måske er den ikke.

Men som en fan skriver et sted: Når den hedder the Aviation er det for at minde om os en tid, hvor det at flyve var noget behageligt og luksuriøst og ikke noget der involverede nøgenskannere, benkramper og harske jordnødder. So true.

  • 6 cl gin- tør london, som Tanqueray er godt
  • 2 cl frisk presset og siet citronsaft
  • 2 cl Maraschino likør
  • 2 cl Creme de Violette

I en shaker med is hældes ingredienserne, som derefter rystes kraftigt i 30 sekunder og hældes i et martiniglas.

Pynt med noget kønt blåt – eller et kirsebær.

Udgivet i

Blushing Tom Collins

Share

  • 4 cl Tanqueray gin
  • 2 cl friskpresset citrosaft
  • 2 cl hindbærsirup
  • 1 tsk flormelis
  • Dansk vand

Fyld flot glas med is – et traditionelt Tom Collins glas er højt og smalt.

Smid alle ingredienser, bortset fra dansk vand, i en shaker med lidt is. Ryst til sukkeret er opløst og hæld i glasset. Hæld lidt dansk vand på. Det er en kraftig gindrink, selv om den er yndig pink.

Pynt med et hindbær og en stængel lavendel.