Udgivet i

Rabarberklubben

En forsommeraften for en månedstid siden besøgte jeg cocktailbaren Gilt i Rantzausgade, hvor jeg smagte et par perler fra deres nye nordiske cocktailkort.

En af dem, havde jeg selv overvejet, nemlig en Clover Club Cocktail med rabarber i stedet for hindbær.

I dag fik jeg så mikset min version:

  • 5 cl gin (jeg brugte Miller)
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 1 cl rabarbersirup*
  • 1 æggehvide.

Alt måles op i en shaker og gives en grundig rystetur uden is. Derefter endnu en omgang med is og så sis cocktailen op i et smukt glas og pyntes eksempelvis men en kvist frisk lavendel.

Rabarbersirup: Et par stilke rabarber skæres i små stykker og blomsterne trækkes af et par lavendelstande. Kog med vand, sukker og et lille øre stjerneanis i en 6-7 minutter. Sis og sættes til afkøling før brug. Hvis du laver meget og vil gemme det, så kan du med fordel skylle glasset, du vil opbevare siruppen i med lidt gin efter det er skoldet.