Udgivet i

Tøppe

Share

I morgen er en dag, som mange har set frem til med glæde: Det internationale melodi grand prix skal afgøres i København. En af dem er DRs speaker Ole Tøpholm.

Denne cocktail har jeg lavet til ham – jeg har søgt inspiration i en af mine egne favoritter – Mai Tai – og så det danske forår, som er så usædvanligt frodigt i øjeblikket. Rabarber strutter af energi og kraft.

Så mix den, nyd den og lad op til i morgen:

  • 6 cl gylden rom – jeg har brugt Mount Gay XO (nej, ingen flad vits –  bare en vidunderlig rom)
  • 3 cl bananlikør – jeg har brugt Giffard Banane du Bresil
  • 1,5 cl orgeat – mandelsirup som fx Giffard laver
  • 3 cl friskpresset limejuice
  • Rabarbersaft – Bornholms Mosteri laver en fornem udgave, hvis man ikke orker at koge saften selv

Hæld de første fire ingredienser i en shake med is – shake kraftigt. Put halvdelen af den lime du lige har presset i et højt glas og godt med is. Si shakerens indhold i glasset, fyld op med rabarbersaft – stik et sugerør og en rørepind i cocktailen.