Tag: Angostura

Udgivet i af

Colonial Gin og Tonic

Efterhånden er det yderst sjældent, at jeg mikser mig en gin og tonic. Forklaringen er simpel: Jeg forsøger at holde mit månedlige spiritusindtag pænt under Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det betyder, at jeg hellere vil brug min sprutration på noget, jeg ikke har prøvet før.

Men i onsdags var Hendriks så venlige at sende mig den yndigste lille nødhjælpskasse – G&T med agurk til en person – i anledning af den internationale Gin og Tonic dag.

Kassen (se den nederest) fristede mig til en sjælden midt-ugentlig drink og da jeg sad der i min hyggelige GTA-bimmelim, begyndte jeg at lede efter fede G&T-videoer på nettet.

Her mindede denne video med David Rios, som er regerende bartederverdensmester, mig om, hvor udsøgt en gintonic – som sjussen hedder i den del af Europa – blandes i Spanien.

Det fik mig straks til at planlægge en fantasitur til Barcelona, hvor omdrejningspunktet skulle være en aften på 41 degrees – cocktails og snacks Adria-style sat til musik og lysshow.

Siden det hele alligevel var en dagdrøm, kunne jeg sagtens mase et besøg ind hos Heston Blumenthal i England, som så passende kunne servere en agurke-infuseret gin og tonic for mig.

Jeg vendte tilbage til den virkelige verden, da en interessant blog-post om en autentisk gin og tonic dukkede op i mit Tweeter-feed.

(Jeg er ikke i tvivl om, at det er lykkedes sprutgiganter som Diageo og Grant and Sons at gøre International Gin and Tonic day til en slags cocktail-tossernes Mors dag, men what the heck)

Men Colonial Gin and Tonic talte til mig og nu er det fredag og større projekt er det hellere ikke. Start med at koge tonicsuppen (altså en reduktion).

Jeg har skruet lidt på den fra blog-posten, som i for vejen er et twist, men det er det, der er kernen i al cocktailrumsteren: Find ud af, hvad der passer præcis dine smagsløg bedst.

Tonicreduktion

  • 6 tørrede enebær
  • 6 sorte peberkorn
  • 12 korianderfrø
  • 3 kardemommekapsler
  • Skal af en lille økologisk ciron
  • Skal af en kvart økologisk grapefrugt
  • fire tykke skiver agurk
  • 1/2 liter Fever Tree Inidan Tonic Water (eller en anden tonic, der rent faktisk indeholder kinin, så Nettos no-name dur ikke)

Smid alt undtagen tonic i en lille tykbundet gryde, knus det hele lidt sammen med en muddler eller knuse-fætteren fra din Jamie Oliver morter (jo du har, den står dér, omme bagest i skabet).

Tilsæt tonic og kog i 15 minutter – ikke bulder, men sådan en rask rolig kogen. Si tonicreduktionen, der er omkring 3 dl tilbage, og smag på den. Min var ganske bitter og det betød, at jeg tilsatte en smule simpel sirup (lige dele vand og sukker kogt sammen og kølet af) indtil smagen passede mig.

Sæt reduktionen på køl – en tur i fryseren, hvis du ikke glemmer den, er fint (ellers har du lige opfundet tonic-sorbet).

Og så er du klar til at mikse:

  • 6 cl gin – jeg brugte Old English Gin for et mere autentisk smagsbillede end moderne gin er – og så er den jo dansk.
  • 3 cl tonicreduktion
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 3 stænk Angostura bitter
  • 3 stænk rosentinktur (kan udelades men et stænk Maraschino kirsebærlikør eller creme de violet vil være gode alternativer)

Mål alt op i en shaker, tilsæt is og shake hårdt. Nu er der to muligheder:

Si drinken op i et glas på stik. Glasset får du overbevisende koldt ved at benytte metoden nederst i denne blog-post (eneste fornuftige anvendelse for udrikkelige billige vodka).

Alternativt – og det var mit valg – sir du drinken op i et glas med godt med is, hvor du lige har smidt et par elegante spiselige blomster, et par enebær og nogle stykker citronskal i. Og så hældte jeg noget der svarer til 2 cl Pellegrino Tonic Water oven i for kulsyrens skyld (den har de med sikkerhed ikke haft ude i Indien eller i Afrika da drinken blev skabt, men jeg elsker den) og for lige at få tonet bitterheden i tonicreduktionen ned.

Og mens du nyder en mere oprindelig G&T, så kig lige på det her vidunderlige drikkebæger, som enhver ginhund, da bare må drømme om.

Udgivet i af

Trinidad Sour

Den klassiske definition på en cocktail er spiritus, sukker, vand og bitter. Denne moderne cocktail opfylder kriteriet, men på en noget usædvanlig måde. Der er nemlig mere bitter end basisspiritus i den.

Den er opfundet af Guiseppe Gonzales, som er på nippet til at åbne en cocktailbar – en til – i New York, som vil give sine gæster en rundtur i cocktailens historie, men samtidig er han altså selv en udvikler af nye cocktail, så hvordan det kommer til at spænde af bliver interessant at finde ud af, skulle man en dag komme forbi.

Det første man bemærker ved en Trinidad Sour (th )er dens farve og karakter, den en rød-brun og mælket at skue, nærmest levret.

Den minder faktisk en smule om et eller andet blodprodukt, som en patient skal have intravenøst fra en lille pose. Det ved jeg ikke om jeg synes ser ubetinget appetitvækkende ud, men den dufter herligt.

Fra første sip spærrer man øjnene op, det er en forbløffende og overvældene smag, lige dele julekrydderi og noget let medicinsk dog mest til julesiden.

  • 2 cl Angostura Bitter – jeps det er cirka 50 gange så meget som en dråbe
  • 2 cl Orgeat
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 2 cl Rye Whiskey

Alt shakes med is og sis op i et fint lille sherry- eller portvinsglas.

Jeg havde på forhånd læst mig til, at Angosturaen tilfører cocktailen en vis kirsebærsmag og derfor fik jeg en ide til en twist, som jeg miksede parallelt, så jeg straks kunne sammenligne. Lad os kalde den Trinidad Cherry Sour:

  • 2 cl Angostura bitter
  • 2 cl Orgeat
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 0,5 cl Frederiksdal kirsebærvin – jeg brugte Nielstrup Mark
  • 0,5 cl cognac

Shakes med is og sis op i endnu et fint lille glas på fod,

Og så er det bare at smage sig frem. Mit kirsebærtwist blev meget julet i det og det er desværre ikke en smag, jeg er super glad for, men det er der jo andre der er.

Udgivet i af

Martinez

Så er vi tilbage i cocktails’enes tidligste barndom. The Martinez optræder i Jerry Thomas barbog og er måske opfundet af ham til en kunde, der var på vej til Martinez i Mexico.

Under alle omstændigheder er de fleste cocktailhistorikere enige om, at Martinez er en stamfader – måske endda faderen – til vore dages martini.

Og ud over det åbenlyse familieskab; gin og vermouth, har de også det til fælles, at der er rigtigt mange bud på, hvad det mest optimale blandingsforhold mellem gin og martini er.

  • 5 cl gin – jeg brugte Bulldog
  • 2,5 cl sød vermouth – jeg brugte Punt e Mes
  • 1/2 teskefuld Maraschino
  • 1 bløb Angostura bitter.

Alt mikses over is og røres koldt. Si derefter cocktailen op i et martiniglas eller en cocktailskål og pynt med en lang strimmel citronskal.

Udgivet i af

Old Cuban

Med sådan et navn skulle man tro at der var tale om en klassiker fra Hemmingways favorit Floridita bar i Havanna.

Men det er der ikke, der er derimod tale om en nyklassiker opfundet af Audrey Saunders til hendes Pegu Club i New York, som står højt på listen over steder jeg skal besøge, når jeg får tid – og råd – til den store verdensomspændende cocktailrejse.

Indtil da nøjes jeg med blande hendes sofistikerede, men simple drinks i mit eget køkken.

Denne skifter stilfærdigt smag når man drikker sig ned gennem champagnen til den underliggende blanding.

  • 3 cl friskpresset limejuice
  • 2 cl sukker sirup – jeg brugte Monins Gum Sirop, men ellers kog lige dele vand og sukker og køl af.
  • 6 blade frisk mynte
  • 4,5 cl brun rom – jeg brugte Appleton Estate
  • Bløb Angostura bitter
  • 6 cl tør champagne

Put limejuice, sirup og mynte i en shaker – knus forsigtigt mynten, så den frigiver olie. Hæld is, rom og bitter i, ryst grundigt og si op i en cocktailskål. Top derefter op med champagnen og pynte med en limeskive med et mynteblad sat fat i en slids.