Udgivet i

Swimming Pool

Forleden befandt jeg mig pludselig i en offentlig svømmehal. Det er mere end 13 år siden, jeg sidst har været i sådan en, men det var en helt igennem god oplevelse. 
 
Borte var den alt for kraftige stank af klor, som jeg huskede fra mit barndoms, med en plastikboble overdækkede, svømmebassin.
 
Borte var også konflikterne mellem dem der vil svømme og dem der vil hoppe, huje og leger. Der var rigeligt med bassiner til os alle.
 
Det blev til en god, lang svømmetur, hvor jeg faldt ind i den hypnotiske rytme, som livet under vandet indbyder til og hvor kroppen fysisk godter sig over at være tilbage i det første element den kendte.
 
Det var skønt – og jeg takker det danske skolesystem for, at man i hvert fald i min skoletid gjorde en indsats for at alle lærte at svømme. 
 
Jo, jo det foregik i den der stinkende boble og svømmebriller var ikke lige noget skoleunger befittede sig med, så øjnene sved resten af dagen.
 
Men hold op hvor var jeg stolt, da jeg fik mit svømmemærke i sølv og hvor var det sjovt at være til svømmestævne – vi svømmede altid på udebane pga vores elendige boble, så vi fik set omegnens svømmehaller.
 
Og der findes faktisk en cocktail, der rummer alle den glæde ved vand og en gammel kones nostalgi: Svimming Pool.
 
Kan gerne være at den er fra de forkætrede 70’ere, at den er tysk og at der er både kunstige farvestoffer og vodka i, men den smager altså godt.
  • 2 cl rum – jeg brugte Appleton Reserve Blend
  • 2 cl vodka – jeg brugte Ketle One
  • 1 cl blå curacao – jeg brugte en hjemmelavet 
  • 6 cl Friskpresset ananassaft
  • 2 cl Coco Lopez kokoscreme
  • 2 cl piskefløde
Udgivet i

Shark – og en opskrift på Curacao

The Shark
Min udgave af Shark fra baren PDT i New York, har faktisk nok ændringer til, at den burde have nyt navn (Husk en Martini med syltede løg i stedet for oliven hedder en Gibson), men jeg kender ingen andre lokale hajer end sildehajen og det navn fænger da ikke rigtigt.

Cocktailen smagte jeg første gang på PDT, da jeg var så heldig at få en plads ved baren i oktober sidste år. Den var faktisk mit første valg, netop fordi den er anderledes end de tunge, brune, rørte cocktails, som cocktailrenæssancen ellers hylder.

Det er en cocktail, der er lige dele tiki og The Dark Ages of Mixology, men lavet med sans for detaljer og gode råvarer.

I min udgave nøjes jeg med en gylden rom – smørinfuseringen springer jeg over. Jeg smagte en smørinfuseret cocktail på No. 2 forleden, hvor sprutten hverken var uklar eller havde en olieret overflade. Indtil jeg magter den proces hjemme hos mig selv, springer jeg over.

Den anden forskel er at jeg bruger grøn Curacao i stedet for blå. Forklaringen er meget simpel: Den er hjemmelavet, af en ældre kone, der ikke havde læsebriller på, da første batch skulle farves.

Jeg greb simpelthen ved en fejl den grønne frugtfarve og havde hældt til, da resultatet i mikseflasken advarede mig om ugler i mosen.

Det er i øvrigt et projekt, jeg kun kan anbefale – men det er nok bedst at kaste sig ud i det i starten af januar, når citrusfrugter er på deres højde og det er muligt at få fat i både frisk bergamotte og frisk pomerans.

  • 4,5 cl gylden rom – jeg brugte Appelton V/X
  • 1,5 cl over proof hvid rom – jeg brugte Wray and Nephew
  • 1,5 cl frisk ananasjuice
  • 2 cl frisk citronsaft
  • 1 cl Frangelico
  • 1 cl hjemmelavet grøn (eller blå) Curacao ***
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 0,75 cl piskefløde
  • Stænk Elemakule Tiki Bitters

Mål alt op i en shaker og shake med rigeligt is, si derefter ned i et lavt glas med knust is i. Pynt med toppen af den ananas, du brugte til at lave saft af og et stribet sugerør.

*** Hjemmelavet Curacao
I et stort syltetøjsglas proppede jeg en Navels appelsin, en bergamotte og en pomerans sammen med en vaniliestang, skåret igennem på langs, otte friske kardemomme kapsler, en stjerneanis, og tre dl sukker. Henover hældte jeg cognac og Aurum snaps i blandingsforholdet 4:1 indtil alt var dækket. (Et alternativ til snapsen er vodka, hvis man helst vil være fri for fx kommen eller dildsmag)

Jeg stillede glasset på mit køkkenbord – dog et sted, hvor det ikke fik sol – og rystede det dagligt i de første 7 dage. Efter 25 dage siede jeg Curacaoen to gange og tilsatte derefter frugtfarve. (Lilla Curacao kunne da iøvrigt også være et hit)

Udgivet i

Farmor

Farmor
Der er en glædelig begivenhed på vej i den nærmeste familie. En lille dreng har meldt sin ankomst i 2015. Det må fejres, med en drink til ære for den kommende farmor.

Og selvom pink engang var en drengefarve, så bliver den holdt i nutidens drengefarve: Babylyseblå.

Det er en drink, der er stærkt i familie med de kulørte drinks, som blev serveret i 70’erne og 80’erne. Drinks, hvor basisspiritussen var vodka, og hvor hele pointen med blandingen var at dølge smagen af spiritus.

I denne kan man godt smage rommen – og den friskpressede mango og ananassaft, men fløden og den knuste is gør den samlede oplevelse blød og fin, som garn til en babyhue.

  • 6 cl gylden rom – jeg brugte Mount Gay
  • 4,5 cl mangojuice – jeg blendede en mango og lod saften dryppe af gennem osteklæde
  • 4,5 cl ananassaft – samme metode som mangojuicen
  • 3 cl Rose’s Blue Curacao – (man kan også bruge Blå Bols, men huske der er 24% alkohol i, så den kan man ikke også bruge til mocktails til børn. Og denne fungerer fint uden rommen.)
  • 3 cl piskefløde

Alt shakes med is og sis i et hurricaneglas fyldt med knust is. Drikkes af stribede sugerør.