Udgivet i

Negroni vingummibamser

Et hyppigt spørgsmål til enhver cocktailtosse er: Hvad er din yndlingscocktail?
 
I rigtigt lang tid var mit svar,  at det afhænger af omstændighederne og at jeg holder af flere forskellige typer cocktails og hvis folk så pressede for et mindre politikeragtigt svar og et mere menneskeligt et, svarede jeg: En Mai Tai.
 
Den engelske udgave af denne cocktailblog hedder Ginhound – så det var et lidt grinagtigt svar.
 
Men nu er det sådan at mine smagsløg ændrer sig jævnligt og i det sidste lange stykke tid har mit svar været: En Negroni – så er ginhunden glad igen.
 
For nogle år siden da jeg var til cocktailkonferencen Tales of the Cocktail i New Orleans var jeg så heldig at løbe ind i den italienske forfatter og Bartender Luca Picchi, som forærede mig sin bog: Negroni Cocktail – an Italian Legend.
 
Bogen er årsag til at lige siden har været voldsomt fascineret af cocktailen – jeg har kunnet lide den, siden jeg først smagte den – men både dens historie og de muligheder der er med dens smagsprofiler er ret betagende.
 
Denne sommer har jeg især eksperimenteret med vermouth-delen af cocktailen. Efter min mening er det der man kan konstaterer de største forskellig i cocktailen som jo altså er lige dele gin, Campari og rød, sød vermouth.
 
Efter min mening er der ikke noget reelt alternativ til Campari, der findes amaro på markedet, der minder om den, men ved en blindsmagning ville jeg aldrig gætte Negroni, hvis jeg fik sådan et mix.
 
Ginnen betyder bestemt noget, men det er vermouthen  der gør forskellen.
 
Nu er det sådan at spiritus-industrien har meget lidt forståelse for hjemmebartenderen, så ganske mange likører og vermouther sælges kun i alt for store flasker i Danmark. En del vermouther kun i 1 liters flasker. 
 
Det er sgu en udfordring for en enlig cocktailtosse. Løsningen er at færdigblande sin Negroni, så vermouthen ikke pludselig er besk, flad og sur.
 
Men det giver jo altså 3 liter Negroni og så bliver man måske lidt overmodig – efter at have lagt mig fast på to favoritter – en mixet med Berto Vermouth og en med La Quintinye Vermouth (som sælges i cocktailvenlige 37,5 cl flasker) så kastede jeg mig ud i et projekt, mange andre har haft gang i på nettet: Vingummibamser med sprutsmag.
 
Først måtte jeg vente på at de bestilte forme ankom og så slog mine to første forsøg fejl (farvel 2,5 dl Negroni).
 
Men lige pludselig var den der:
  • 125 ml Negroni – miks lige dele af din favorit gin, vermouth og Campari
  • 2 tsk gelatinepulver
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk appelsinjuice
  • 4 blød Orange Angostura Bitter   
Rør gelatinen ud i 2 spsk kold vand og lad det stå et øjeblik mens du måler resten op i en skål der passer over en gryde med vand  og kan tåle opvarmning.
 
Varm vandet op til det lige akkurat koger under skålen og tilsæt så gelatinen, rør til den er helt opløst, men det er vigtigt at kontrollere varmen, så negronien ikke koger – den må gerne dampe svagt, men ikke koge.
 
Så er det bare at fylde væsken i bamseformene med de inkluderede pipetter, stille dem på køl og vente et par timer.
 
Og så er det selvfølgelig vigtig at det efterfølgende kun er voksne mennesker der spiser dem – og at de får at vide, at der er tale om en kraftig cocktail tilsat gelatine.
 
Så altså denne metode fungerede for mig – jeg regnede mig frem til mængden på følgende vis: Gelatinepulverpakken oplyste at 1tsk pulver svarer to to blade husblas. Min mor lærte mig i sin tid at 8 blade kunne stive 500 ml væske – så regnede jeg baglæns og lagde lidt til fordi jeg antager at den høje alkoholprocent – lige under 30 procent – i min væske ville modvirke gelatinen. Enten har jeg ret – eller også var jeg heldig – jeg har kun lavet dem en gang.  
Udgivet i

Lavendelnegroni

En af de store cocktail festivaller, jeg endnu ikke har besøgt, som jeg drømmer misundeligt om om natten er Manhatten Cocktail Classic.

Årets fandt sted med start i sidste weekend og alverdens cocktail blogs har været fulde af smukke billeder og tørstfremkaldende bulletiner.

En af de cocktails som gjorde mig nysgerrig var en Lavendel Negroni – altså et simpelt twist på den mest berømte italienske cocktail der findes. En af de cocktails man enten elsker eller hader, fordi den er kraftfuld i sit smagsbillede og vældig potent af de tre forskellige typer sprut.

Det er en fremragende appetitvækker og jeg advarer altid folk, der vil smage den for første gang om, at det er vigtigt at have en plan for, hvor det næste måltid skal komme fra, fordi den virkelig får gang i smagsløg og madlyst.

Lavendelversionen er ikke mindre pragtfuld end originalen. Den forudsætter dog en ingrediens, som jeg ikke lige ved, hvor man får fat i herhjemme: Lavendel Bitter. Jeg købte en flaske fra firmaet Scrappy’s med hjem fra New Orleans sidste år, men spørg hos Juuls.

  • 5 cl gin – jeg brugte Tarquin’s håndlavede gin fra Cornwall.
  • 5 cl rød vermouth – jeg brugte Martini Rosso
  • 5 cl Campari
  • Lavender Bitters – jeg brugte Scrappy’s

Mål de tre første ingredienser op i et røreglas, tilsæt rigeligt med is og rør til glasset dugger og er godt koldt.

Spray lavendelbitter i et Low Ball eller et andet lavt glas. Jeg har købt en parfumespray i Tiger efter ide fra en veninde og hældte bare en lille smule i flasken. Anbring en stor isterning i glasset og si cocktailen over.

Spray et pift lavendelbitter mere henover overfladen ikke ned i den. Pynt med en gren lavendel – indtil mine blomstrer nøjedes jeg med en lille stilk blomstrende purløg. Hvis du har så er et stykke frisk appelsinskal uden hvid hinde også god pynt, der tilfører nogle gode olier.

Udgivet i

The Prince

Jeg har en hindbærbusk i haven – faktisk er det blot en eneste plante med sideskud – som bombarderer mig med hindbær i disse dage. Når man er ved at være træt af at bage hindbærsnitter og lave saft, så kan man jo forsøge sig med hindbærsorbet.

Jeg blendede 500 gram bær med saften af en lime og pressede massen gennem en si, for at komme af med alle de små kerner. Derefter tilsatte jeg en sukkersirup lavet af 1 dl vand og 1 dl sukker kogt sammen til sukkeret er opløst.

Sorbeten hældte jeg i en firkantet, flad bageform og stillede i fryseren. Jeg skabede den igennem efter 30 minutter og 1 time for at undgå iskrystaller og det lykkedes fint, sorbeten er blød og lækker.

Og så er det store spørgsmål jo, om jeg underbevidst hele tiden planlagde at lave en cocktail med sorbeten. Det virkede i hvert fald som en meget gennemarbejdet ide, da den faldt mig ind:

  • 3 cl Campari
  • 6 cl gin – jeg brugte Old English Gin
  • 1 dl hindbærsorbet

Put det hele i en shaker og ryst til sorbeten er godt blandet op med de to andre ingredienser og alt er koldt. Hæld derefter cocktailen i et glas med is og pynt med et frisk bær og en sød blomst.

Udgivet i

Crimson Slippers

De seneste 24 timer har min ovn været tændt på 70 grader og seks små silikoneforme har stilfærdigt bagt/kogt/fordampet på Campari, Creme de Violette og sød vermouth indtil jeg nu har tre små skåle med voksensukker. Ideen fandt jeg her.

Dehydreret sprut holder op med at være sprut, man kan med andre ord bruge krystallerne til fx at tilføre en velkomstdrink smag af de tre typer sprut uden at øge alkoholprocenten, for sprutten er fordampet.

Mit Camparisukker skulle vises frem og så fandt jeg Crimson Slippers:

  • 6 cl gylden rom
  • 3 cl Campari
  • 1,5 cl orange curacao
  • chokolade bitter

Jeg hældte det hele i et stort blandingsglas med is og rørte til cocktailen var meget kold. Den blev derefter siet op i en kold cocktailskål, som havde fået kanten pyntet med Camparisukker ved først at blive vædet med lidt appelsinsaft og så rullet i voksensukkeret. Til sidst et stykke appelsin på kanten.

Udgivet i

Boulevardier

Jeg regner Negroni for en af mine favoritcocktails, især som aperitif, og samtidig ynder jeg at lade være med at pille ved ting, der bare fungerer.

Men da jeg opdagede, at Harry MacElhon på opfordring af en kunde, havde pillet så var jeg solgt. For faktisk er jeg lige så glad for Negroni Sbagliato en sommerdag som originalen en vinterdag.

Boulevardier er god en forårsdag. Cocktailen optræder første gang i MacElhones bog fra 1927 – Barflies and Cocktails, som kan købes i genoptryk – men de fleste barer mikser den i dag ikke 1:1:1 bourbon, Campari og rød vermouth, men 2:1:1 og det er den version jeg har mikset i dag.

  • 4 cl bourbon
  • 2 cl Campari
  • 2 cl rød vermouth (jeg brugte rød Dolin))

De tre ingredienser røres kolde med is og sis op i et afkølet cocktailglas af ældre tilsnigelse – pynt med en snas citron.

Og så fungerer den stadig effektivt som en aperitif, så det er klogt at have en ide om, hvornår det næste måltid skal indtages 😉 Bon appetit!

Udgivet i

Rip, Rap og Rup i regnfrakker

A work in progress – navnet stammer fra en kollega, der fortalte at han som barn var så misundelig på Rip, Rap og Rup som fik regnfrakker på og lov at spise al den vandmelon, de kunne.

  • 5 cl Abolut Vanilla
  • 2 cl Campari
  • 3 lavendelblomsterstand
  • 1 cl grapefrugt juice
  • sukker
  • Vandmelonsaft*

Knus lavendel fra 2 af standene i bunden af en shaker med sukker og grapfrugtjuice. Tilsæt vodka og Campari og ryst kraftigt.

Hæld i highball glas fyldt med is. Fyld op med vandmelonsaft og rør rundt. Pynt med lavendelstilk stukket gennem grapefrugtskive.

*Vandmelonsaft

  • 1/2 vandmelon
  • 1 cl ahornsirup
  • saft af 1/2 lime

Blend vandmelonstykkerne og si saften to gange ned i en skål. Reguler smagen med sirup g limesaft. Hæld på skoldet flaske og afkøl. Skal bruge i løbet af et par dage. Omryst før brug.

Udgivet i

Camparjito

  • 5 cl Campari
  • 1 dl Cremant eller Prosecco
  • Tre jordbær
  • frisk mynte
  • en halv lime i skiver

Knus jordbær, mynte og lime i bunden af et højt glas, fyld knust is i glasset, hæld Campari i, rør godt rundt, hæld boblevin i og rør rundt.
Pynt med lime og mynte