Udgivet i

Rødbeder rødbeder

I slutningen af marts deltog jeg i Copenhagen Spirits and Cocktail, hvor jeg var til et fint foredrag af Jacob Briars, der fortalte, hvad det er, meget dygtige cocktailbarer kan. Undervejs fik vi serveret smagsprøver fra nogle af de bedste.

En af dem stammer fra en nu lukket cocktailbar i Melbourne i Australien, der hed Dar Raum, cocktailen hedder Bax Beet Pinot og var aldeles fremragende.

Faktisk hjemsøgte den mine smagsløg i en sådan grad, at jeg bare måtte have en opskrift. Det fik jeg og så skruede jeg lidt på den, så der nu er tale om en:

Ode til Bax Beet Pinot

  • 2 cl Fernet Branca
  • 1,5 cl Dubonnet
  • 1,5 cl lime juice
  • 1,5 cl rødbedesaft
  • 3 cl malt sirup (jeg blandede en del sirup med to dele varmt vand og rystede glasset kraftigt)

Alle ingredienser hældes i en shaker med is og rystes til shakeren er kold og tiliset, sis op i et martini glas.

Nu er der det ved rødbedesaft, at det kræver en del skrællen og hakken og at man, uanset hvordan man griber opgaven an, ender med at have røde hænder, rød karklud, rødt køkkenbord osv. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gå all in.

Jeg gav mig derfor i kast med at brygge noget som vel kan kaldes rødbedeøl efter samme princip, som jeg brygger ingefærøl.

Det vil sig at revet rødbede blev blandet med noget sukker, noget citron, en skefuld lakridsrodspulver og en lille ært gær. Vand på og i en to liters sodavandflaske.

Brygget bryggede så kraftigt, at det endte med en fontæne af rødbedeskum, da jeg efter 24 timer ville lukke lidt af trykket af flasken, men det færdig produkt blev mildt og fint med masser af bobler og en let undertone af gær til rødbedens jordsmag. Og så var jeg klar til min egen rødbede cocktail:

Rødbede Cooler

  • 2 cl gin
  • 2 cl Fernet Branca
  • 1 cl citronsaft
  • 1 cl Kirsebærlikør som fx Cherry Heering
  • 1 cl maltsirup
  • 8 cl rødbedeøl

De fem først ingredienser røres med godt med is i et højt glas, derefter hældes rødbedeøllet ved og cocktailen pyntes med en skive citron, som efter at være dyppet i en blanding af sukker og lakridsrodspulver, lige får en skorpe på en varm pande – og så et stykke passende long drink pyntepjat – evt et par sugerør.

Udgivet i

Suhm Heering Float

En gang imellem falder jeg over en cocktail – eller som i dette tilfælde en highball – med den eneste virkeligt berømte danske cocktailingrediens: Cherry Heering.

Så prøver jeg den som regel, om ikke andet så for at holde mig orienteret.

Jeg er glad for at have orienteret mig i en Suhm Heering Float – så navngivet fordi ophavsmanden, Tyler Wang fra restauranten No 9. Park i Boston, er fascineret over det fulde navn på Cherry Heerings ophavsmand: Peter Frederik Suhm Heering.

Tilføjelsen Float knytter sig til den amerikanske tradition fra før flaskesodavanden holdt sit indtog, hvor boblende læskedrikke blev mikset af sirup, fløde, æg og mineralvand.

Denne version har en meget karakteristisk smag fra Root Beer, som en del mennesker ikke kan lide og som mest af alt smager af min barndoms Jenkatyggegummi. Begge nydelsesmidler er smagsat med olie fra sassafrastræets rod.

Hvis du ikke kan fordrage root beer – eller ikke kan få fingre i drikken – så kan cola bruges i stedet, men det bliver en noget andet highball.

  • 6 cl Cherry Heering
  • 2 cl gylden rom
  • 1 æggeblomme
  • Et stort skud chocolate mole bitters
  • Root beer

Hæld kirsebærlikør, rom, æggeblomme og bitter i en shaker. Shake hårdt i en 10-15 sekunder før is tilsættes og du shaker til blandingen er godt kold.

Sis op i et highball glas og fyld forsigtigt op med kold, skummende root beer. Pynt med tre gode Maraschino kirsebær.

Udgivet i

Blood and Sand

Der er ingen vej uden om at indrømme, at denne drink ser lidt skummel ud. Men den ligner faktisk meget godt sit navn, den er lidt rødlig og lidt grumset.

Den blev opfundet i 1922 i forbindelse med en film, hvor Rudolf Valentino spillede en tyrefægter.

Jeg blev interesseret i den, da jeg opdagede, at en nøgleingrediens er Cherry Heering.

Danmark har jo stolte traditioner for kirsebærvine, Cherry Heering er den ældste fra 1818, mens Kijafa (forkortelse for Kirsebær, Jacobsen og Faaborg) er fra 1841.

En dag vil jeg mikse den, med det seneste skud på kirsebærvinstammen: Nielstrup Mark fra Frederiksdag Gods, og så vil den nærmes sig det sublime, for det er en sublim vin.

Her er den klassiske opskrift:

  • 8 cl skotsk whiskey
  • 4 cl rød vermouth
  • 4 cl Cherry Heering
  • 4 cl friskpresset orangejuice.

Alt rystes sammen med is, men serveres uden. Det er vigtigt at orangejuicen er frisk med frugtkød – det giver drinken struktur af sand.

Pyntes med et marashinokirsebær.