På forhånd vidste jeg, at dette langtfra er en ultimativ Dark and Stormy, men en fersk nordisk version uden dybde og – lad mig bare blive vulgær: Nosser.
To ting mangler: Den rigtige rom og den rigtige ingefærøl. I betragtning af at disse to ingredienser udgør 95 procent af drinken, så er det jo tæt på katastrofalt. Men alligevel ikke helt tosset.
Og det giver løfter om, at når jeg finder den korrekte, næsten begsorte, mørke rom og får brygget min egen ingefærøl, så bliver det godt. I mellemtiden er sommeren forhåbentlig vendt tilbage, så jeg kan sidde på min terrasse i en lanternes skær og lege tropenat.
- 5 cl sort rom – jeg brugte gylden rom – Angostura 7 year old- som er noget ganske andet andet.
- 15 cl ingefærøl
- Saft af en halv lime
- Dryp bitter – jeg brugte Bitter Truths smukke, røde Creole Bitter.
Røres sammen over is i highballglas – eller hvis man vil være folkelig i et syltetøjsglas.