Tag: Fernet Branca

Udgivet i af

Rabarber Rosmarin Julep

IMG_3109
Hvert år på denne tid flyder internettets cocktail blogs over med billeder af lækre Mint Juleps. Årsagen er det traditionsrige Kentucky Derby, som altid løbes første lørdag i maj, og som Julepen er knyttet lige så uløseligt til som Pimm’s Cup til Wimbledon.

Derbyet er med andre ord en forårsbebuder som rabarber er det i min verden.

Så dagens cocktail kunne ikke bive andet end en rabarber cocktail. Desværre havde jeg ikke nok af egen avl, så et bundt – 6-7 stænger købt ved vejkanten i nærhenden – blev skåret i passende stykker og kogt med 0,5 dl sukker og 1 dl vand i 10 minutter. Da det kogte tilsatte jeg to kviste rosmarin og lidt frisk citronskal.

Si saften godt – forhåbentligt bliver den bedårende lyserød – hvis ikke smager den lige godt for det og afkøl den. Så er du klar til at mikse.

  • 6 cl bourbon – jeg brugte Bulleit
  • 6 cl rabarbersaft – kogt som ovenfor beskrevet
  • En lille teskefuld Fernet Branca
  • 1 kvist rosmarin
  • Lidt ekstra rabarbersaft

Fyld et passende glas eller din bedste forsølvede Julep kop halv med knust is, hæld de våde ingredienser i og rør en smule. Fyld glasset op med knust is, helst med top over kanten. Dryp evt lidt ekstra saft over toppen af isbjerget, pynt med en kvist rosmarin og et stribet sugerør, hvis du er til sådan nogle.

Udgivet i af

The Banker

the banker 2
Denne cocktail lavede jeg til decembers cocktailleg Mixology Monday. Temaet var æbler og det afstedkom at jeg fik indkøbt min første flaske æblebrandy – Laird’s Applejack.

Jeg fik også filosoferet lidt over, hvorfor cider og æblebrændevin ikke har været kommercielt produceret i Danmark i større stil, når nu vi går rundt og fortæller hinanden, at danske æbler er verdens bedste og det danske klima verdens bedste til æbler. Jeg fandt ikke noget svar, men kan se, at der er en del nye produktioner i gang og det er fedt.

The Banker er en hyldest til min ven Henrik Steen Pedersen, som er noget så usædvanligt som både bankmand og barmand. Dem tror jeg ikke, at der er mange af.

Han er en meget omhyggelig og grundig barmand – det bemærkede man på den nu desværre hedengangne Moltkes Bar Speakeasy, hvor hver en detalje sad lige i skabet.

Jeg tror omhuen kommer fra hans bankfortid, men han forlod sin bankkarriere for at arbejde med mennesker og det mærkede man også på Moltke, hvor kunden altid var i centrum og hvor gæstfrihed ikke bare var en abstraktion.

Så her er hans cocktail:

  • 6 cl applejack – jeg brugte Laird’s
  • 2 cl hindbærsaft – friskkogt af frosne bær
  • 1 cl Fernet Branca

Ryst med is og si ned i et lowball glass med frisk is.

Udgivet i af

Hanky Spanky Panky

Verdens første berømte kvindelig bartender (så vidt vi ved) var Ada Coleman.

Omkring 1902 blev hun ansat som bartender på The American Bar på Savoy Hotel i London. Hun var hovedbartender i 1921, da Harry Craddock som siden indlagde sig udødelig hæder ved at udgive The Savoy Cocktail Book, blev ansat. Craddock valgte at tage til Europa, hvorfra han faktisk stammede, da det totale spiritusforbud blev indført i USA i 1920.

Ada Coleman var en sej kvinde at bedømme efter billeder af hende. Jeg synes dette billede er ret genialt. Ja man kan se at hun har stået i den samme stilling for fotografens skyld lidt for længe, men hun ligner præcis det hun er: En dygtig bartender – med det sødeste smil lurende lige under overfladen.

Og så er der jo cocktailen, der er uløseligt knyttet til Coleys navn: The Hanky Panky – en blanding af gin, sød vermouth og med en lille smule Fernet. Den miksede hun til en kunde, som ankom til hendes bar, mere end udkørt og bad om en cocktail med slag i.

Som den virkelige dygtige bartender hun var kastede hun ikke bare noget sammen på stedet, hun eksperimenterede i timevis, sådan at hun næste gang han stoppede forbi kunne tilbyde ham en helt særlig drink.

Da han havde tømt glasset udbrød han: That is the real Hanky.Panky! Og så havde cocktailen fået sit navn. (Og samtidig har vi lært, at det først er senere at Hanky-Panky har fået en lidt dobbelttydig småslibrig betydning, ingen gentleman ville i 1920’erne have sagt noget totalt vulgært til en kvinde i andre mænds påhør).

Dagens cocktail er et twist af Adas opskrift. Skabt af Jarred Brown for Sipsmith Gin. Jarred Brown har sammen med Anastatia Miller skrevet en meget interessant bog om gamle berømte bartendere – The Deans of Drink – og her fortæller de to forfattere, hvordan Ada Colemans bartenderkarriere endte.

I 1925 valgte ledelsen af The Savoy Hotel at tage hensyn til de amerikanske gæster, der ikke brød sig om, at der var kvinder i en bar. Ada Coleman og barens anden kvindelige bartender, Ruth Burgess, blev overflyttet til hotellets blomsterforretning – og så var det at Harry Craddock blev forfremmet til hovedbartender.

For Coley og Kitty – som de to kvindelige bartender blev kaldt – shakede jeg The Spanky Panky Martini ekstra hårdt:

  • 5 cl gin
  • 5 cl rød vermouth
  • 1 cl Fernet Branca
  • 10 friske mynteblade

Put mindst 7 mynteblade i en shaker og mål de øvrige ingrendienser op. Ryst med is og si cocktailen i en cocktailskål – brug en lille sigte for at holde eventuelle myntestumper tilbage.

Pynt med de tilbageværende mynteblade, men inden du lægger dem i cocktailen, så væk dem ved at lægge dem på en flad hånd og giv dem et klask.

Udgivet i af

LMG – let maskingevær

Cocktailhistorien er tyk af røverhistorier og lystløgneri. Det er måske derfor, jeg finder den så rasende interessant. Fabelagtigt er det, når man så selv kan være med til at opfinde en cocktail med en interessant historie, der oven i købet er sand.

Sidste sommer befandt jeg mig i behageligt cocktailselskab i Fredensborg, efterhånden som gode blandinger gled ned blev historierne bedre og bedre.

Som dengang, hvor USA’s præsident skulle bo på Fredensborg Slot – og hele byen og ikke mindst kvarteret, hvor de hyggelige mennesker, jeg var på besøg hos, bor, var på den anden ende. Lad os bare sige, at hvor deres have slutter begynder Fredensborg Slotspark.

Og det vist sig, at være noget baks, for det lader til, at hvor amerikanske præsidenter færdes, hersker amerikansk lov.

Den gode mand i huset havde dog ikke til sinds at lade besøgende notabiliteter eller amerikansk hysteri forhindre den videre udvikling af husets carport, der var under opførelse. Så han gik i gang og kom desværre til at grave el-forsyningen til sit eget hus over. Nu er han heldigvis elektriker, så han kunne selv genetablere den, men ikke uden hjælp fra DONG.

Da en DONG-bil, der ikke stod på lister over beboere eller ventede besøgende, forsøgte at komme ind i kvarteret, blev chaufføren behandlet, som forsøgte han at komme ind i soveværelset på Det Hvide Hus.

Og da husets herre lå med rumpetten i vejret og forsøgte at splejse sit overgravede kabel, dukkede der en helikopter op over huset. Med en sortklædt skikkelse, knælende i en åben dør, sigtende på den intetanende mand. Husets frue hørte støjen, åbnede fordøren, så sin mand ligge på knæ i en udgravning, så personen der sigtede på ham med et våben fra en helikopter og måtte finde sig i, at våbnet prompte blev drejet over mod hende.

Så der stod hun, Danmarks fredeligste kvinde, i døren til sit eget hus, der tilfældigvis ligger inden for en eller anden sikkerhedsafstand fra Fredensborg Slot, og kiggede op i et skarpladt våben.

Det magtede hun ikke, så hun gjorde ret omkring, lukkede døren efter sig og gik ind til sig selv – som vi jo gør i dette fredelige land, når der er noget galt.

Hendes mand – elektrikeren – kunne oplyse hende om, at det var et let maskingevær, der havde sigtet først på ham, så på hende.

Vi blev lidt tavse ved bordet, da historien var fortalt færdigt, og så blev jeg sendt i husets hjemmebar, hvor jeg opfandt en LMG.

1,5 cl gin
0,5 cl orange likør – fx Pierre Ferrand Orange Curacao
0,5 cl Fernet Branca (den dag brugte jeg Jägermeister, men Fernet Branca giver lidt mere kompleksitet i cocktailen)
3 cl nypresset, upasteuriseret æblemost – fx Elstar (den dag havde jeg adgang til en guddommelig norsk most)

Shake med is, servere i cocktailglas – kan pyntes – tørret æbleskive på overfladen ville være flot, jeg havde brugte hjemmesyltede Maraschino kirsebær.

Og så er der en stak nye cocktailbøger, der skal læses. Håber de er fulde af gode historier.

Udgivet i af

Brandbil med udrykning

Jeg har ikke tal på, hvor mange brandbiler jeg drak i min ungdom. Jeg tror, at jeg altid har haft en svaghed for drinken, fordi rød sodavand altid har fascineret mig.

Det smager ikke en skid af hindbær, men det kunne det i teorien godt.

Selv midt i denne tid, hvor mange forsøger at være autentiske, er det få  hindbærbrus, der rent faktisk smager af det lille, knortede bær.

Så er det jo heldigt at grenene på min busk næsten slæber hen ad græsplanen under vægten af fuldmodne, saftige hindbær, for så kan man jo lave sin egen brus.

Og når man har hindbærbrus er man jo kun to skridt fra en perfekt, opdateret brandbil med udrykning.

Jeg startede med at koge lige mængde bær og vand, den halve mængde sukker og saften af en citron, som var lige omkring 3/4 dl. Efter blot 4-5 minutters forsigtig kogning siede jeg hele herligheden og sørgede for at al væske blev presset ud af bærsmatten.

Det er saft, der skal drikke indenfor de nærmeste 48 timer, eksempelvis blandet med dansk vand, så jeg hældte den bare på flaske og stillede det i køleskabet. Skal den have en lidt længere holdbarhed, kan man tilsætte lidt vodka.

Efter afkøling var jeg klar til at mikse og mit udgangspunkt er gin i stedet for vodka.

Da Brandbilen i sin tid blev opfundet, var det for at folk, der ikke kunne lide smagen af spiritus, kunne blive fulde. Hvis man godt kan lide smagen af spiritus, så er gin simpelthen et bedre match med hindbær end vodka er det.

  • 6 cl gin
  • 1 cl Fernet Branca
  • Hindbærbrus *

Fyld et højt glas med is og tilsæt ginnen, tilsæt derefter hindbærbrus til glasset er næsten fyldt – forholdet mellem saft og dansk vand, må du smage dig frem til, jeg bruger noget der ligner 1:1 – og rør så forsigtigt rundt indtil glasset dugger på ydresiden.

Til sidst hælder du forsigtigt Fernet Branca’en ud over toppen af drinken – Fernet har en renere lakridssmag end originalens Jägermeister. Lakrids og hindbær er perfekt sammen.

Skål for min ungdom!

Udgivet i af

Rødbeder rødbeder

I slutningen af marts deltog jeg i Copenhagen Spirits and Cocktail, hvor jeg var til et fint foredrag af Jacob Briars, der fortalte, hvad det er, meget dygtige cocktailbarer kan. Undervejs fik vi serveret smagsprøver fra nogle af de bedste.

En af dem stammer fra en nu lukket cocktailbar i Melbourne i Australien, der hed Dar Raum, cocktailen hedder Bax Beet Pinot og var aldeles fremragende.

Faktisk hjemsøgte den mine smagsløg i en sådan grad, at jeg bare måtte have en opskrift. Det fik jeg og så skruede jeg lidt på den, så der nu er tale om en:

Ode til Bax Beet Pinot

  • 2 cl Fernet Branca
  • 1,5 cl Dubonnet
  • 1,5 cl lime juice
  • 1,5 cl rødbedesaft
  • 3 cl malt sirup (jeg blandede en del sirup med to dele varmt vand og rystede glasset kraftigt)

Alle ingredienser hældes i en shaker med is og rystes til shakeren er kold og tiliset, sis op i et martini glas.

Nu er der det ved rødbedesaft, at det kræver en del skrællen og hakken og at man, uanset hvordan man griber opgaven an, ender med at have røde hænder, rød karklud, rødt køkkenbord osv. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gå all in.

Jeg gav mig derfor i kast med at brygge noget som vel kan kaldes rødbedeøl efter samme princip, som jeg brygger ingefærøl.

Det vil sig at revet rødbede blev blandet med noget sukker, noget citron, en skefuld lakridsrodspulver og en lille ært gær. Vand på og i en to liters sodavandflaske.

Brygget bryggede så kraftigt, at det endte med en fontæne af rødbedeskum, da jeg efter 24 timer ville lukke lidt af trykket af flasken, men det færdig produkt blev mildt og fint med masser af bobler og en let undertone af gær til rødbedens jordsmag. Og så var jeg klar til min egen rødbede cocktail:

Rødbede Cooler

  • 2 cl gin
  • 2 cl Fernet Branca
  • 1 cl citronsaft
  • 1 cl Kirsebærlikør som fx Cherry Heering
  • 1 cl maltsirup
  • 8 cl rødbedeøl

De fem først ingredienser røres med godt med is i et højt glas, derefter hældes rødbedeøllet ved og cocktailen pyntes med en skive citron, som efter at være dyppet i en blanding af sukker og lakridsrodspulver, lige får en skorpe på en varm pande – og så et stykke passende long drink pyntepjat – evt et par sugerør.