Udgivet i

En fugtig affære – Gin Walk #5

Share

ginwalk5Intet mindre end en verdenspremiere var hovedattraktionen under lørdagens Gin Walk gennem et København, der var fugtig på mere end en måde.

Nordisk Brænderi præsenterede deres nordiske gin på det københavnske gin og tonic-mecca The Bird and The Churchkey.

I dagens anledning – The Bird fyldt 1 år – var baren festligt pyntet med flag og fjer. Jeps fjer – på alle gulve i et  tykt lag. Jeg gruer for, hvordan det har set ud og lugtet sidst på aftenen, ikke mindst hvis skybruddet ramte Gammel Strand.

Anders Bilgram fra Nordisk Brænderi gav os både indblik i, hvordan han kom i gang med at destillere og hvad hans inspiration til en nordisk gin er, mens vi nød en G&T mixet på ginen med Fever Tree tonic, fornemt garneret med hindbær og frisk salvie.

Ideen til at blive brændevinsbrænder fik han, mens han sejlede ishavet rundt og drømte om noget at varme sig på. Ideen til ginen, der indholder så usædvanlig et botanisk element som grønlandsk post, fik han på en tur med sin søn til Grønland.

Grønlandsk post er en lav busk af rhododenron-familien, og den bruges tilsyneladende til te hele vejen rundt om ishavet. Derudover indholder ginen udover enebær naturligvis blade fra hyben- og klitrose, multebær og havtorn og 15 procent af basisspiritussen er Nordisk Brænderis egen æblebrændevin, mens resten er industrisprit lavet af melasse.

Jeg synes, at det er fantastisk, at nogen tør binde an med at lave gin og jeg synes Anders Bilgrams gin er en god start, men helt færdig synes jeg ikke den er. For mig mangler der lidt kant og karakter endnu – og så er jeg så traditionel, at jeg mener, at gin skal smage af enebær og det var den smag, jeg havde sværest ved at finde. Jeg glæder mig til at se hvordan projektet udvikler sig.

Næste stop var i Weltkuglens smukke gamle lokaler i Boltens Gård. Det var spændende at høre om det gamle hus og se, hvor godt, der er passet på det gennem tiden.

Weltkuglen inviterede os på herreklub i London. De serverede en udgave af en Bee’s Knee med lavendelhonning lavet på Boodle’s Gin. Ginen blev oprindeligt lavet til Boodle’s Gentlemen’s Club i London, som er jævnaldrende med Weltkuglens lokaler i København altså fra midt i 1700-tallet. Det tog dog næsten 100 år før Boodle’s Gentlemen’s Club startede ginproduktion.

Boodles har som en del af de gamle klassiske London Dry-mærker, været købt og solgt mellem større og mindre spiritusfirmaer og længe var den ikke til at købe på det engelske marked. Det er den nu og den har de London dry kvaliteter, som gør den velegnet til en cocktail, der kun indeholder citron og honning ud over ginen.

Gin Walken var denne gang også en indføring i sammensmeltningen af gin og mad. Næste stop var Tapasbaren i Dronningens Tværgade, hvor vi fik tre rigtigt fine små retter: Skinke, noget der smagte som tunsalat og lun gedeost med hindbær. Dertil en gin og tonic, som jeg kunne se og høre høstede stor anerkendelse: Gin Mare med 1724 tonic, lime, frisk timian og kapers.

Helt sikkert en sammensætning, som ingen vil kimse ad på en tapasbar i Barcelona, men jeg har det lille problem, at jeg simpelthen ikke kan lide Gin Mare. Undertonen af oliven bryder jeg mig helt enkelt ikke om, men det er der tydeligvis mange andre, der gør og det er dejligt.

Fra Dronningens Tværgade til Union Kitchen i Store Strandstræde er der ikke langt, men rigeligt langt nok til at blive pænt våd,  da regnen nåede storbyen. Indenfor i lokalet, hvor Restaurant Upalis holdt til i mange år, var der heldigvis tørt og lunt og dertil vældigt smukt.

Overskriften for vores besøg var Bubbles and Balls og det var en dejlig kombination. Til en high ball lavet på Beefeater med vandmelonlemonade og en mousserede vin smagte vi et par små lækre burgere. Jeg smagte en med kylling og en med svinekød og de var begge virkeligt velsmagende.

Så walken startede altså med en helt ny og small batch gin og sluttede med et af de store ginmærker, som i mange år har defineret begrebet gin og været med gennem både opture og nedture.

Nu, hvor vi er i en ginoptur, er det engang i mellem godt at blive mindet om, hvad de nye ginprojekter både gør oprør mod og gerne vil være som.

Som sagt ser jeg frem til, at Nordisk Brænderis ginprojekt udvikler sig. Jeg håber, at Anders Bilgram drømmer om, at han nu har startet noget, der i fremtiden vil sætte en ginstandard.

Under alle omstændigheder så sætter Michael Sperlings herlige Gin Walks nye standarder for, hvor sjovt det er at interessere sig for gin og cocktails.

Og after-walken på Union Bar, fortjener da vist sit egen indlæg….