Udgivet i

Imperial Opal

Imperial OpalMan kan købe sig fattig i flasker med færdigmiksede shots hos købmanden, som smager af lakridsfavoritter som gajol, piratos, tyrkisk peber og sismofytter eller også kan man mikse denne elegante cocktail som forener lakridssmagen fra anis og milde og skønne urter i en himmerigsmundfuld.

En voldsomt alkoholiseret en ganske vist – tror ikke det er klogt at drikke mere end en ad gangen og et shot er det altså langtfra- men en himmerigsmundfuld ikke desto mindre.

Den stammer fra den kombinerede restaurant og bar Maison Premiere i Brooklyn i New York, hvor østers og cocktails er hovedattraktionen. Stedet har et særskilt kort med absintbaserede cocktails. Jeg har endnu ikke været der, men hørt meget godt om stedet.

I cocktailhistorien har den en række forgængere, men med ganske anderledes ingredienser. Navnet opal ligger jo ret ligefor når man ved at absint og andre anisholdige typer spiritus skifter fra klar til mælket, når de møder vand og/eller is.

  • 3 cl absint – jeg brugte Clandestine
  • 1 cl Sambuca
  • 1 cl sukkersirup
  • 1,5 cl gul Chartreuse
  • 3 cl vand
  • rosentinktur – eller rosenvand

Alt undtagen den sidste ingrediens måles op i en shaker med is og shakes. Cocktailen sis nedover knust is i et passen lavt glas. Stænk med rosentinktur – eller rosenvand og pynt med rosenblade og citronskal – evt en kvist lavendel.

Udgivet i

Perfekt perfekt Chartreuse Swizzle

chartreuse swizzle pp
Det kan lyde som bøvet selvfedme at kalde en cocktail perfekt. Det er det sikkert også I nogle situationer – eller et dårligt råd fra et dårligt pr-bureau.

Men perfekt er faktisk et etableret cocktailbegreb. Betegnelsen bruges, når man anvender to nærtbeslægtede ingredienser i stedet for blot den ene af dem. Et eksempel: 1 cl tør, hvid, fransk vermouth (fx Noillly Prat) og 4 cl gin (fx Plymouth), rørt med is og siet op i et martiniglas er en helt hæderlig Martini. Erstat det halve af den hvide vermouth med sød, rød, italiensk vermouth (fx Martini Rosso) og så skifter cocktailen navn til Perfect Martini – også selv du bedre kan lige originalen.

Tilsvarede er den traditionelle røde vermouth også ledsaget af hvid vermouth i en Perfect Manhattan.

Denne måneds cocktailleg – Mixology Monday – går simpelthen ud på at gå amok i perfektion.

Jeg besluttede mig straks for, at jeg ville splitte alle ingredienser i to – sådan for at være perfekt perfekt.

Jeg har tidligere eksperimenteret med en cocktail, der er noget af en moderne klassiker: The Chartreuse Swizzle.

Den originale opskrift er ret simpel (det er resultatet ikke – både chartreusen og falernumen giver et meget komplekst smagsbillede)

  • 4 cl grøn Chartreuse
  • 1,5 cl ananasjuice
  • 1 cl lime juice
  • 0,75 cl velvet Falernum

Det var ikke svært at beslutte sig for at dele mængden af Chartreuse mellem gul og grøn, eller at dele falernumen mellem velvet og golden, lime blandet med citron lå også lige til højrebenet.

Ananasjuicen endte med at blive splittet med mango  – af rent praktiske årsager, det var den eneste anden eksotiske frugt min lokale Fakta havde på hylderne. Dette er i øvrigt ikke den bedste årstid at forsøge at vride saft ud af eksotiske frugter, det gik kun med hiv og sving.

Der skulle også lidt arbejde til at frembringe en dansk udgave af en autentisk swizzle stick. Min er skam også både hand harvested, trimmed and cured. Altså jeg cyklede ud i Liseleje Plantage, fandt en skovfyr, der var dejset om, skar en lille gren med fire oppertunt placerede sidegrene og skrællede barken af med en lommekniv. Så lå den en times tid på en sten på min brændeovn og tørrede lidt ind. Men jeg tror nu nok, at der har sneget sig en anelse harpiks i min cocktail.

  • 2cl hver af grøn og gul Chartreuse
  • 0,75 cl hver af ananas- og mangojuice (jeg blendede frugtkødet og lod saften langsomt dryppe af)
  • 0,5 cl hver af lime- og citronsaft.
  • 0,37 cl hver af velvet og golden Falernum

Alt hældes i et højt glas fyldt med knust is. Fat derefter swizzle sticken og tril den frem og tilbage mellem håndfladerne mens du bevæger den op og ned i glasset. Pynt med lidt ananastop og lidt pjank.

Udgivet i

Flyversjus

Gud ved, hvor mange kvinder og ølhadere der gennem generationer har drukket Flyversjus ved julefrokosten, på danserestaurant eller til middag med chefen.

Gul sodavand og snaps ser jo uskyldigt ud, men mon ikke også, det mix kan liste sig ind på en? Det tyder et citat fra Morten Korch-filmen Mosekongen i hvert fald på: Jeg er bange for, at du fik mere end to Flyvere.

Filmen er fra 1948, men Ordbog over Det Danske Sprog registrerede ordet første gang i 1937. Beklageligvis uden forklaring, så det er ikke til at vide om ordet flyver skal forstås som et fly eller en pilot.

Jeg hælder til det sidste, jeg tror sjussen fik sit navn, fordi piloter skulle holde lidt igen med de våde varer og derfor anså mixet af sodavand og snaps som ufarligt.

Jeg ved ikke om sjussen stadig bliver drukket, jeg havde i hvert fald ret stort besvær med at finde en klassisk citronvand til mig før-billede. Jeg besluttede nemlig i anledningen af den månedlige cocktail-leg Mixology Monday, at modernisere flyversjussen en smule.

Det gik således til:

  • 4,5 cl snaps – jeg brugte Schumachers Krondild, men Brøndum eller Nordguld ville også være godt.
  • 3 cl friskpresset bergamottesaft – (lille citrusfrugt, der kan købes i velassorterede grønthandlere i øjeblikket – smagen kendes fra Earl Gray te og fra Sucre D’Or bolsjer)
  • 0,75 cl gul chartreuse
  • 0,75 cl dobbelt sukkersirup (Bring dobbelt så meget sukker som vand til kogepunkter, rør rundt til alt sukkeret er opløst og køl af)
  • Dansk vand

Hæld de fire første ingredienser i en shaker med is og ryst til shakeren og kold, si over frisk is i et højt glas og tilsæt Dansk vand.

Udgivet i

Brændenældeskud

Jeg må hellere indrømme det, jeg har ikke fået plantet noget i min have i år. Altså er alt, hvad jeg kan hente lige nu rabarber – og ikke engang det, for de seneste stilke høstede jeg forleden til saft og kompot.

Men så er der jo alt det, der bare kommer af sig selv. Som eksempelvis brændenælder. Her om foråret er de smukke, unge brændenælders farve herlig. Og så smager de jo af forår og klorofyl, så jeg besluttede at lave brændenældegin.

Med en plastikpose over hånden plukkede jeg en lille håndfuld unge topskud af nogle ikke alt for store brændenælder. Dem lagde jeg i gin og 45 minutter senere, efter en hurtig sining, havde jeg en smuk orange spiritus. Farven er næsten lige så kraftigt som Aperol.

Da cocktailtimen oprandt var jeg klar til et smage på varerne i en selvudviklet cocktail:

  • 4,5 cl brændenældegin
  • 1,5 cl hvid creme de cacao
  • 1,5 cl gul chartreuse
  • 1,5 cl friskpresset citronsaft.
  • Et par stænk Bitter Truth Xocolatl Mole bitter

Alt blev målt op i et røreglas med rigeligt knust is, jeg fik nemlig også syet mig en Lewis bag, af buksebenet på et par gamle cowboybukser, og så rørt til brillen og glasset dugger.

Cocktailen blev siet op i en cocktailskål og i bunden parkerede jeg et maraschino kirsebær.

Hvis jeg selv skal sige det, et ganske fornuftigt mix.

Udgivet i

Blå røg

Stik næsen i et glas mezcal og sug ind, hvad oplever du så? Jeg bliver sendt durk tilbage til 70’erne, hvor min far røg pibe. Jeg elskede at dufte til hans pibetobak. Han røg Players Medium Navy Cut, som blev solgt i firkantede blikdåser med et fint lyseblåt låg.

Duften var en blanding af bildæk, svesker og honning. Præcis som mezcal, så til ære for min far har jeg mikset denne cocktail:

  • 4 cl mezcal
  • 1 cl Gul Chartreuse
  • 1 cl Golden Falerum
  • 1 cl mørk agave sirup (ahorn sirup er også en mulighed)
  • 3 cl friskpresset grapefrugt saft
  • 6 blåbær

Smid alt bortset fra et enkelt blåbær i en shaker – knus forsigtigt blåbærrene, tilsæt is og ryst kraftigt. Sis op i et afkølet cocktailglas, hvor det sidste blåbær er placeret i bunden.