Udgivet i

Violet Kai

Violetkai

Om kort tid går en af mine dygtigste og mest behagelige kolleger på pension og så kommer jeg til at savne hans fantastiske stemme og formfuldente sprog – og ham selvfølgelig. Så han fik en tanke med på vejen, da jeg i forbindelse med den månedlige cocktailleg Mixology Monday skulle finde eller skabe en forårsbebudende cocktail.

Han hedder Kai – det betyder tilfældigvis hav på det oprindelige sprog på Hawaii og så var det oplagt at navngive den til hans ære – ikke mindst fordi han er glad for blomster

Ellers er den inspireret af, men ikke et twist på, Don the Beachcombers Royal Daiquiri oven i hatten er det nemlig den store tikimesters 109 års fødselsdag.

Jeg siger det med det samme, hvis ikke du kan skaffe hvid grapefrugt – jeg fandt dem i Inco – så tror jeg ikke det nytter at mikse Violet Kai:

  • 3 cl lys rum – jeg brugte Plantation 3 Star
  • 3 cl gylden rum – jeg brugte Appleton Signature Blend
  • 6 cl friskpresset saft fra hvid grapefrugt
  • 0,75 cl ananassirup – friskpresset saft varmes op med samme mængde økologisk rørsukker til sukkeret er opløst og køles af
  • 1,5 cl viollikør – jeg brugte Bitter Truth Creme de Violette
  • 1 cl kokoscreme – Coco Lopez er det eneste der dur.

Hæld alt bortset fra 0,75 cl af viollikøren i en shaker. Shake hårdt og si ned i et højt glas fyldt med knust is – hæld den sidste mængde viollikør ned over toppen af cocktailen.

Anret med et stribet sugerør og eventuelt med en spiselig blomst, hvis du kan finde en, jeg kunne ikke.

Udgivet i

Shark – og en opskrift på Curacao

The Shark
Min udgave af Shark fra baren PDT i New York, har faktisk nok ændringer til, at den burde have nyt navn (Husk en Martini med syltede løg i stedet for oliven hedder en Gibson), men jeg kender ingen andre lokale hajer end sildehajen og det navn fænger da ikke rigtigt.

Cocktailen smagte jeg første gang på PDT, da jeg var så heldig at få en plads ved baren i oktober sidste år. Den var faktisk mit første valg, netop fordi den er anderledes end de tunge, brune, rørte cocktails, som cocktailrenæssancen ellers hylder.

Det er en cocktail, der er lige dele tiki og The Dark Ages of Mixology, men lavet med sans for detaljer og gode råvarer.

I min udgave nøjes jeg med en gylden rom – smørinfuseringen springer jeg over. Jeg smagte en smørinfuseret cocktail på No. 2 forleden, hvor sprutten hverken var uklar eller havde en olieret overflade. Indtil jeg magter den proces hjemme hos mig selv, springer jeg over.

Den anden forskel er at jeg bruger grøn Curacao i stedet for blå. Forklaringen er meget simpel: Den er hjemmelavet, af en ældre kone, der ikke havde læsebriller på, da første batch skulle farves.

Jeg greb simpelthen ved en fejl den grønne frugtfarve og havde hældt til, da resultatet i mikseflasken advarede mig om ugler i mosen.

Det er i øvrigt et projekt, jeg kun kan anbefale – men det er nok bedst at kaste sig ud i det i starten af januar, når citrusfrugter er på deres højde og det er muligt at få fat i både frisk bergamotte og frisk pomerans.

  • 4,5 cl gylden rom – jeg brugte Appelton V/X
  • 1,5 cl over proof hvid rom – jeg brugte Wray and Nephew
  • 1,5 cl frisk ananasjuice
  • 2 cl frisk citronsaft
  • 1 cl Frangelico
  • 1 cl hjemmelavet grøn (eller blå) Curacao ***
  • 0,75 cl sukkersirup
  • 0,75 cl piskefløde
  • Stænk Elemakule Tiki Bitters

Mål alt op i en shaker og shake med rigeligt is, si derefter ned i et lavt glas med knust is i. Pynt med toppen af den ananas, du brugte til at lave saft af og et stribet sugerør.

*** Hjemmelavet Curacao
I et stort syltetøjsglas proppede jeg en Navels appelsin, en bergamotte og en pomerans sammen med en vaniliestang, skåret igennem på langs, otte friske kardemomme kapsler, en stjerneanis, og tre dl sukker. Henover hældte jeg cognac og Aurum snaps i blandingsforholdet 4:1 indtil alt var dækket. (Et alternativ til snapsen er vodka, hvis man helst vil være fri for fx kommen eller dildsmag)

Jeg stillede glasset på mit køkkenbord – dog et sted, hvor det ikke fik sol – og rystede det dagligt i de første 7 dage. Efter 25 dage siede jeg Curacaoen to gange og tilsatte derefter frugtfarve. (Lilla Curacao kunne da iøvrigt også være et hit)

Udgivet i

Coral Snake

coral snake
Internettet er jo ganske vist ikke ved at sprække af danske cocktailblogs, men ude på den vilde udenlandske del af nettet, er der masser. Cocktailblogs er et interessant sted, at få nye ideer, dels fordi der findes en del virkeligt fremragende cocktailmiksere, der også kan sætte ord på deres kreationer, dels fordi, de cocktails der mikses hjemme i privaten, nogle gange har særlige kvaliteter.

Dagens cocktail er skabt af en bartender, der også er blogger, og JFL har vidst oven i købet haft the Coral Snake på sit barkort, men ellers kunne den godt være et eksempel på en cocktail, der kræver for mange ingredienser – blandt andet to hjemmelavede – og er afhængig af en sæsonvare – blodappelsin – til at en bar kaster sig ud i den.

Men nu, hvor blodappelsinsæsonen synger på sidste vers, så er det bare om at få den mikset, hvis man er til tiki-stilen. Start med de to sirupper, som skal trække og afkøles før brug:

Kaffesirup: Kog 0,5 dl hvidt sukker med 0,5 dl vand og en teskefuld god kaffe. Lad den trække i 20 minutter efter at den lige har været oppe at koge, si den gennem en meget finmasket si – fx en tesi – og stil den i køleskabet.

Kanelsirup: Samme som overfor, men erstat kaffen med 1 teskefuld stødt kanel.

Når sirupperne er klar, er du klar til at mikse, enten vælger du linket overfor, til den helt originale opskrift eller også følger du denne, hvor jeg har byttet om på mængden af kaffe- og kanelsirup simpelthen fordi: Mere vild med kanel er jeg ikke.

  • 4,5 cl gylden rom – jeg brugte Mount Gay
  • 1,5 cl over proof rom – jeg brugte Lemon Hart 151
  • 1 teskefuld hvid creme de cacao – jeg brugte Bols
  • 2 cl friskpresset limejuice
  • 2 cl friskpresset saft af en blodappelsin
  • 1,5 cl kaffesirup
  • 0,75 cl kanelsirup
  • bløb orange bitter

Alt måles op i en shaker med rigeligt is, shake kraftigt, så isen smadres og hæld op i højt glas. Pyntes med pjat og en slange skåret af appelsinskræl.

 

Udgivet i

Farmor

Farmor
Der er en glædelig begivenhed på vej i den nærmeste familie. En lille dreng har meldt sin ankomst i 2015. Det må fejres, med en drink til ære for den kommende farmor.

Og selvom pink engang var en drengefarve, så bliver den holdt i nutidens drengefarve: Babylyseblå.

Det er en drink, der er stærkt i familie med de kulørte drinks, som blev serveret i 70’erne og 80’erne. Drinks, hvor basisspiritussen var vodka, og hvor hele pointen med blandingen var at dølge smagen af spiritus.

I denne kan man godt smage rommen – og den friskpressede mango og ananassaft, men fløden og den knuste is gør den samlede oplevelse blød og fin, som garn til en babyhue.

  • 6 cl gylden rom – jeg brugte Mount Gay
  • 4,5 cl mangojuice – jeg blendede en mango og lod saften dryppe af gennem osteklæde
  • 4,5 cl ananassaft – samme metode som mangojuicen
  • 3 cl Rose’s Blue Curacao – (man kan også bruge Blå Bols, men huske der er 24% alkohol i, så den kan man ikke også bruge til mocktails til børn. Og denne fungerer fint uden rommen.)
  • 3 cl piskefløde

Alt shakes med is og sis i et hurricaneglas fyldt med knust is. Drikkes af stribede sugerør.

Udgivet i

Tøppe

I morgen er en dag, som mange har set frem til med glæde: Det internationale melodi grand prix skal afgøres i København. En af dem er DRs speaker Ole Tøpholm.

Denne cocktail har jeg lavet til ham – jeg har søgt inspiration i en af mine egne favoritter – Mai Tai – og så det danske forår, som er så usædvanligt frodigt i øjeblikket. Rabarber strutter af energi og kraft.

Så mix den, nyd den og lad op til i morgen:

  • 6 cl gylden rom – jeg har brugt Mount Gay XO (nej, ingen flad vits –  bare en vidunderlig rom)
  • 3 cl bananlikør – jeg har brugt Giffard Banane du Bresil
  • 1,5 cl orgeat – mandelsirup som fx Giffard laver
  • 3 cl friskpresset limejuice
  • Rabarbersaft – Bornholms Mosteri laver en fornem udgave, hvis man ikke orker at koge saften selv

Hæld de første fire ingredienser i en shake med is – shake kraftigt. Put halvdelen af den lime du lige har presset i et højt glas og godt med is. Si shakerens indhold i glasset, fyld op med rabarbersaft – stik et sugerør og en rørepind i cocktailen.

Udgivet i

Suhm Heering Float

En gang imellem falder jeg over en cocktail – eller som i dette tilfælde en highball – med den eneste virkeligt berømte danske cocktailingrediens: Cherry Heering.

Så prøver jeg den som regel, om ikke andet så for at holde mig orienteret.

Jeg er glad for at have orienteret mig i en Suhm Heering Float – så navngivet fordi ophavsmanden, Tyler Wang fra restauranten No 9. Park i Boston, er fascineret over det fulde navn på Cherry Heerings ophavsmand: Peter Frederik Suhm Heering.

Tilføjelsen Float knytter sig til den amerikanske tradition fra før flaskesodavanden holdt sit indtog, hvor boblende læskedrikke blev mikset af sirup, fløde, æg og mineralvand.

Denne version har en meget karakteristisk smag fra Root Beer, som en del mennesker ikke kan lide og som mest af alt smager af min barndoms Jenkatyggegummi. Begge nydelsesmidler er smagsat med olie fra sassafrastræets rod.

Hvis du ikke kan fordrage root beer – eller ikke kan få fingre i drikken – så kan cola bruges i stedet, men det bliver en noget andet highball.

  • 6 cl Cherry Heering
  • 2 cl gylden rom
  • 1 æggeblomme
  • Et stort skud chocolate mole bitters
  • Root beer

Hæld kirsebærlikør, rom, æggeblomme og bitter i en shaker. Shake hårdt i en 10-15 sekunder før is tilsættes og du shaker til blandingen er godt kold.

Sis op i et highball glas og fyld forsigtigt op med kold, skummende root beer. Pynt med tre gode Maraschino kirsebær.

Udgivet i

Mai Tai

Det er med let rystende hænder, jeg giver mig i kast med at skrive om den mest legendariske af alle Tiki-cocktails: Mai Tai.

Let rystende fordi jeg lige har taget første sug af en cocktail, som har fået et lille skud hyperstærk over proof rom fra Wray & Nephew og fordi dens historie er er fuld af ufred og fejde.

Man jokker med andre ord let i spinaten og så er der masser af nulevende tiki-elskere og -kender parat til at udføre komplicerede besværgelser, der vil få låget til at flyve af shakeren næste gang man tryller med æggehvide eller erstatter barskabets indhold med flasker fra Aldi.

Hvis man vil vide mere, så kan man se her.

Og så til sagen:

  • 6 cl gylden rom
  • 3 cl friskpresset limejuice
  • 0,75 cl Orgeat
  • 0,75 cl Amaretto
  • 0,75 cl Orange Curacao

Alt måles op i en shaker med rigeligt knust is, tilsæt også halvdelen af en af de pressede limer og ryst til alt er koldt. Hældes op i et godt, bredt glas og pyntes med en kvist mynte.

Til sidst stænkes enten lidt sort rom eller lidt over proof rom øverst, så rom er det første indtryk man får, når man drikker.

Drikkes bedst med et par korte sugerør, så man får næsen ned til rommen.

Udgivet i

Crimson Slippers

De seneste 24 timer har min ovn været tændt på 70 grader og seks små silikoneforme har stilfærdigt bagt/kogt/fordampet på Campari, Creme de Violette og sød vermouth indtil jeg nu har tre små skåle med voksensukker. Ideen fandt jeg her.

Dehydreret sprut holder op med at være sprut, man kan med andre ord bruge krystallerne til fx at tilføre en velkomstdrink smag af de tre typer sprut uden at øge alkoholprocenten, for sprutten er fordampet.

Mit Camparisukker skulle vises frem og så fandt jeg Crimson Slippers:

  • 6 cl gylden rom
  • 3 cl Campari
  • 1,5 cl orange curacao
  • chokolade bitter

Jeg hældte det hele i et stort blandingsglas med is og rørte til cocktailen var meget kold. Den blev derefter siet op i en kold cocktailskål, som havde fået kanten pyntet med Camparisukker ved først at blive vædet med lidt appelsinsaft og så rullet i voksensukkeret. Til sidst et stykke appelsin på kanten.

Udgivet i

Dark and Stormy

På forhånd vidste jeg, at dette langtfra er en ultimativ Dark and Stormy, men en fersk nordisk version uden dybde og – lad mig bare blive vulgær: Nosser.

To ting mangler: Den rigtige rom og den rigtige ingefærøl. I betragtning af at disse to ingredienser udgør 95 procent af drinken, så er det jo tæt på katastrofalt. Men alligevel ikke helt tosset.

Og det giver løfter om, at når jeg finder den korrekte, næsten begsorte, mørke rom og får brygget min egen ingefærøl, så bliver det godt. I mellemtiden er sommeren forhåbentlig vendt tilbage, så jeg kan sidde på min terrasse i en lanternes skær og lege tropenat.

  • 5 cl sort rom jeg brugte gylden rom – Angostura 7 year old- som er noget ganske andet andet.
  • 15 cl ingefærøl
  • Saft af en halv lime
  • Dryp bitter – jeg brugte Bitter Truths smukke, røde Creole Bitter.

Røres sammen over is i highballglas – eller hvis man vil være folkelig i et syltetøjsglas.